Skoler bryder overenskomstkrav for efteruddannelse

Det har faktisk været et krav i overenskomsten siden 1999 – alligevel er der stadig rigtig mange lærere, der ikke har en individuel kompetenceudviklingsplan, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet for Undervisningsministeriet.

Kun 11 procent af de adspurgte ledere svarer, at alle lærerne på deres skole har en individuel udviklingsplan.
Det ærgrer formand Annette Nordstrøm Hansen, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) – især set i lyset af tidligere undersøgelser har vist samme nedslående tendens.

”Det er ikke godt nok, og det handler ikke kun om at overholde reglerne. Det handler også om, at det er en ledelsesopgave at sætte sig ind i lærernes ønsker til og behov for efteruddannelse og løbende at følge op på dette,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Ifølge overenskomsten skal man som gymnasielærer have en skriftlig udviklingsplan ved den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS). Udviklingsplanen skal indeholde målsætninger for den enkeltes kompetenceudvikling, og den skal anvise konkrete aktiviteter for at nå målene.

Synligt fokus mangler
EVA’s undersøgelse tyder ellers på, at en del skoler godt kunne bruge sådan et værktøj til at arbejde strategisk med efteruddannelse.
Nogle gymnasier har udførlige, nedskrevne kompetenceudviklingsstrategier, der er lavet i samarbejde med lærere, mens andre skolers strategi for lærernes kompetenceudvikling begrænser sig til en uformel snak i ledelsesgruppen.

Tre ud af fem ledere fortæller i undersøgelsen, at deres skole har en skriftlig kompetenceudviklingsstrategi. To ud af fem ledere siger, at de har en mundtlig aftalt strategi, og knap en femtedel har slet ingen strategi for skolens kompetenceudvikling.

Annette Nordstrøm Hansen mener, at skolerne bør stramme op, så der er synligt fokus på efteruddannelse. Hvis det ikke sker, kan konsekvensen være, at lærerne tolker det, som om der ikke er tid eller opbakning til efteruddannelse.
GL lavede sidste år en undersøgelse af lærernes efteruddannelse, og den viste, at seks ud af ti lærere havde undladt at søge kurser, de ellers gerne ville have været på. Fire ud af ti undlod at søge, fordi de regnede med at få afslag. Lærerne i undersøgelsen angav tid som den væsentligste barriere for efteruddannelse.

Læs: Arbejdspres får lærere til at droppe efteruddannelse 

”Når der ikke er synligt fokus på efteruddannelse, og der ikke bliver fulgt op, er det sværere for lærerne at få nye kompetencer i spil,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Op imod halvdelen af lederne i EVA’s undersøgelse har ikke haft en forudgående snak med lærerne om det forventede udbytte af efteruddannelsesaktiviteten.

Pas på strategisk tunnelsyn
Peter Henrik Raae, lektor og ph.d. i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, er ikke overrasket over undersøgelsen. Han har tidligere undersøgt gymnasielærernes efteruddannelse.

”Den viser som tidligere undersøgelser, at ikke alle skoler har haft tid til at tænke på lærernes kompetenceudvikling,” siger Peter Henrik Raae.

Generelt kører skolernes kompetenceudvikling i to spor: et strategisk spor og et mere individuelt, fagligt orienteret spor, viser EVA’s undersøgelse. Det giver god mening, vurderer Peter Henrik Raae.

”Man skal huske, at gymnasielærerne er meget faglige personer, som finder motivation i deres fag. Det betyder dog ikke, at lederen skal undlade at gøre opmærksom på, at der også er et fælles fagligt organisatorisk mål. Strategien bør dog ikke være så stram,” siger Peter Henrik Raae og uddyber:

”Nyere teori og forskning peger på, at en meget stram strategi bundet op på klare mål om, hvor man skal bevæge sig hen, øger faren for det, man kalder strategisk tunnelsyn: At man simpelthen ikke kan få øje på verdenen uden for de faktiske mål.”

I stedet for at have meget fokus på hvor skolerne skal bevæge sig hen, skal man hellere rette blikket imod, hvordan lærernes kvalifikationsudvikling i højere grad kan knyttes an til, hvad skolen allerede er i gang med og har gode erfaringer med, foreslår Peter Henrik Raae.

GL’s formand understreger også, at det er positivt, at ledelserne har blik for, at kompetenceudvikling er mange ting og tjener forskellige formål.
GL’s egne undersøgelser har tidligere vist, at lærerne gerne vil have en fornuftig balance mellem kompetenceudvikling, der er rettet mod fælles udfordringer for skolen, teamet og faggruppen, og kompetenceudvikling, som er rettet mod den enkelte lærers ønsker og behov.