Rektorformand modsiger minister: Nedskæringer sænker kvaliteten

Besparelserne kan ikke gennemføres uden negative konsekvenser for uddannelserne.  

Sådan lyder den klare melding fra formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun er utilfreds med, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et interview i Gymnasieskolen siger, at ”rektorerne kan gøre det bedre”, og at de aktuelle nedskæringer i gymnasiesektoren godt kan klares, uden at man giver køb på undervisningens kvalitet.

Læs: “Nedskæringerne behøver ikke at gå ud over kvaliteten”

Rektorernes formand kalder det ”rigtig ærgerligt”, at ministeren udtaler sig på den måde og ignorerer sektorens advarsler.

”Nedskæringerne kan ikke undgå at gå ud over den kvalitet, eleverne møder,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Mindre tid til feedback
Ifølge Merete Riisager er det ”altid muligt at effektivisere og bruge pengene bedre” – uanset hvilket område man arbejder indenfor. Rektorerne skal blot tage deres ledelsesopgave på sig og ”prioritere kerneopgaven”.

Men gymnasierne har allerede effektiviseret løbende igennem flere år, og med de besparelser, der skal findes i 2017, kommer en del skoler ikke udenom at skære på lærerstaben, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

”Vi har hele tiden haft for øje at bruge pengene bedst muligt. Men i år skal landets gymnasier spare 400 millioner kroner. Så mange penge kan vi ikke finde, uden at det kommer til at gå ud over selve undervisningen og den måde, vi driver skole på i dag,” siger hun.  

Nedskæringerne har på landsplan allerede betydet 1.000 færre lærere til samme elevtal i forhold til for et år siden. Færre lærere betyder, at den enkelte lærer skal undervise mere og derfor får mindre tid til at forberede undervisningen.

”Der bliver mindre tid til en tæt feedback og til at hjælpe den enkelte elev videre fagligt,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.  

Skærer på læsevejledning
Det er de seneste to finanslove, der har sat gymnasierne under et økonomisk pres. Det såkaldte omprioriteringsbidrag betyder, at skolerne årligt skal spare to procent. Står det til regeringen, skal nedskæringerne fortsætte frem til 2020.

Dertil kommer, at partierne bag erhvervsuddannelsesreformen har gennemført en taxameteraftale, som i år betyder yderligere nedskæringer på de almene gymnasier på over tre procent.

At skoler på grund af nedskæringerne må fyre lærere får ikke kun konsekvenser for selve undervisningen. Mange steder bliver man også nødt til at skære ned på aktiviteter som lektiecaféer og læsevejledning.

”Det er aktiviteter, der er helt afgørende for elevernes læring,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Forkert syn på kerneopgaven
Skolerne skal spare samtidig med, at de skal implementere en ny gymnasiereform med en lang række nye opgaver, blandt andet skal feedbacken til den enkelte elev styrkes.

Hvordan øget feedback hænger sammen med, at der er færre lærere på skolerne, vil Merete Riisager ikke svare på i interviewet. Hun kaster endnu engang bolden tilbage til rektorerne, der sammen med lærere må ”finde ud af, om der er noget, de gør i dag, som de skal bruge mindre tid på fremover”.

Anne-Birgitte Rasmussen undrer sig. Hun mener, at undervisningsministeren har en alt for snæver opfattelse af, hvad gymnasiets kerneopgave er.

”Det er ikke kun de enkelte fagtimer, der udgør gymnasiets kerneopgave. Det er også en kerneopgave at lave musicals og sende elever på sciencecamp. En del af at skabe god læring er, at de unge er glade og trives på skolen,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.