Rektorer om optagelsesprøver: Det er synd for eleverne

Søndag aften var ekstra hektisk på Næstved Gymnasium og HF. Resultaterne fra skolens anden optagelsesprøve var kommet.

“Da vi fik resultateterne, speedede vi processen op og fik uddannelsescheferne hurtigt på banen, så vi kunne afholde de lovkrævede samtaler og give eleverne hurtigt besked, om de var optaget på skolen,” fortæller Susanne Stubgaard, der er rektor på Næstved Gymnasium og HF.

“Vi synes ikke, at det skal gå ud over de unge mennesker, at der er indført så tungt et administrativt apparat. Det ville være synd, hvis de skulle starte senere end de andre nye elever, fordi de derved ville blive udstillet på en uheldig måde,” siger Susanne Stubgaard og tilføjer:

“Det ville også være synd for dem, hvis de glip af de første arrangementer her på skolen med de forskellige ryste-sammen-aktiviteter.”

Derved nåede de otte elever, som bestod optagelsesprøven, der blev afholdt den 6. august, med til introdagene på Næstved Gymnasium og HF i sidste øjeblik, men tilbage er stadig de elever, der har tilmeldt sig optagelsesprøven den 16. august.

Stigmatisering af elever
På Aarhus Handelsgymnasium og Thisted Gymnasium begyndte eleverne allerede i sidste uge. Det betød, at de elever, der havde været til optagelsesprøve den 6. august, ikke kunne deltage i skolernes introforløb, fordi skolerne endnu ikke havde modtaget resultaterne for de unge ansøgere, der enten har taget et skoleår i udlandet, 10.klasse på en prøvefri skole eller ikke har været erklæret uddannelsesparat.

Det ærgrer både vicerektoren og rektoren fra Aarhus Handelsgymnasium Viby, fordi det rammer eleverne hårdt.

“For os som skole er det noget logistisk bavl, men for eleverne må det være frygteligt at gå og vente på afklaringen,” siger vicerektor Torben Bisbo.

Rektor tilføjer:

“Vi synes, det er uheldigt, når det bliver så synligt for alle, at de elever kommer for sent ind i klassen. Det er jo en form for stigmatisering,” siger Anette Lind.

Samtidig går eleverne glip af en vigtig tid, påpeger de.

“Det bliver jo en helt skæv måde, som de elever starter deres ungdomsuddannelse på, for de går glip af hele introforløbet, hvor eleverne lærer hinanden og skolen at kende,” siger Torben Bisbo.

Introdagene er en form for social introduktion, påpeger rektor Søren Christensen fra Thisted Gymnasium.

“Starten på ungdomsuddannelsen er vigtig og en form for overgangsrite. Mange unge mennesker er lidt usikre og spekulerer på, om de er gode nok til at gå her. Det forsøger tutorerne i samarbejde med skolens lærere at minimere, så eleverne kommer godt i gang og får en fornemmelse af, at alle de andre ofte sidder med samme usikre tanker og følelser,” siger Søren Christensen.

Han understreger dog, at han er fortrøstningsfuld, fordi han oplever, at eleverne på Thisted Gymnasium er meget gode til at rumme og inkludere hinanden – selv hvis man kommer lidt senere ind på uddannelsen. 

Lokale vurderinger
Men Søren Christensen beskriver tiden med de nye optagelsesregler som meget hektiske og et bureaukratisk helvede.

“Der har været meget ekstraarbejde for skolernes administration og ledelse, men jeg tør godt lægge hovedet på blokken og garantere, at det vil være de samme elever, som bliver optaget på uddannelsen i år, som vi havde fundet med det tidligere system,” siger han.

Både ledelsen fra Aarhus Handelsgymnasium og Thisted Gymnasium ønsker sig tilbage til de tidligere regler.

“Man kan undre sig over, hvorfor man skal belemre elever med en optagelsesprøve, når de kommer fra grundskolen, hvor de har fået karakterer og parathedsvurdering. Man må jo gå ud fra, at skolerne har været i stand til at bedømme eleverne. Derfor bør der kun være en optagelsesprocedure for den lille del, som falder lidt udenfor,” siger Torben Bisbo.

Søren Christensen ved godt, hvilket råd han ville give den nye undervisningsminister.

“Ministeren bør have tillid til, at rektorerne på skolerne godt kan håndtere vurderingen af eleverne, og det skal foregå på skolerne, fordi der er lokale ting, som vi har en bedre viden om blandt andet på grund af vores samarbejde med UU-vejlederne. Det har jo fungeret godt tidligere,” siger Søren Christensen. 

Susanne Stubgaard er enig.

“Jeg håber meget, at der igen bliver mulighed for at lave en vurdering af de unge mennesker lokalt, og at man centralt stoler på, at vi kan gøre det ordentligt – det har vi jo gjort hidtil,” siger hun.

Hurtig ændring
Susanne Stubgaard håber, at der bliver lavet en hurtig evaluering, og at reglerne bliver justeret derefter.

“Vi skal undgå det cirkus, som de unge mennesker uforskyldt er havnet i, bare fordi de har været ude at dygtiggøre sig i udlandet eller på en prøvefri skole. 

Hun synes, at det er umanerlig mange ressourcer, som skolerne har måttet bruge på de nye optagelsesprøver.

“Vi skal have ændret reglerne så hurtigt som muligt, det vil være til gavn for de unge mennesker og systemet.”

Både de unge ansøgere og deres forældre har kontaktet skolen løbende i sommerferien, fortæller Susanne Stubgaard.

“Vi kender efterhånden de unge mennesker godt, for vi har talt meget med dem og deres forældre i løbet af sommeren. De har ikke kunnet holde ud at gå hele sommerferien og vente på afklaring, om de er kommet ind på deres yndlingsuddannelse. Og det kan vi jo godt forstå,” siger Susanne Stubgaard.

Danske Gymnasier har indsamlet erfaringer fra optagelsesprøverne, og Susanne Stubgaard har også indsendt skolens anbefalinger.

“Jeg håber, at undervisningsministeren vil lytte til rektorernes erfaringer og derefter ændre reglerne.”

Venter på evaluering
Den nye optagelsesprøve, som er en del af gymnasiereformen, trådte i kraft for første gang i år. Prøven er obligatorisk for elever, som ikke er erklæret uddannelsesparat, eller som har gået på en prøvefri skole eller har været på udvekslingsophold.
Men optagelseprøven er blevet kritiseret både af skoler, elever og forældre, og i starten af august foretog den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) et lynindgreb for at hjælpe afviste elever. Hun fjernede dermed kravet om, at elever kun kan optages i gymnasiet, hvis de får minimum karakteren fire i dansk, engelsk, matematik og fysik ved optagelsesprøven.

“Jeg er ikke sat på jorden for at forhindre unge mennesker i at komme i gang med en uddannelse, alene fordi de har klaret optagelsesprøven dårligt i et fag. Hvis de samlet set er blevet vurderet egnede til at komme i gang og i øvrigt har klaret de andre fag fint, kan jeg ikke se, hvorfor de ikke skal have chancen,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken den 31.juli.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren på grund af den korte deadline, men Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere udtalt til andre medier, at hun ikke ønsker at udtale sig om optagelsesprøven, før evalueringen af prøven er færdig. 
Undervisningsministeriet oplyser, at evalueringen forventes klar til efteråret.