Rekordmange studenter har ekstra A-fag

Mere end hver fjerde elev i det almene gymnasium tager ekstra fag på A-niveau. Det viser helt nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

27 procent af de stx-elever, der fik studenterhuen på i juni i år, havde flere end de fire fag på A-niveau, der er obligatorisk. I 2010 gjaldt det kun for 12 procent af eleverne. Dermed er andelen af stx-studenter, der høster en karakterbonus, mere end fordoblet. 

Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, mener, at hovedårsagen skal findes i adgangskvotienterne til de videregående uddannelser – og især elevernes forkerte opfattelse af dem.

”De unge er meget bevidste om at få et højt karaktergennemsnit. De har en urealistisk forestilling om, hvad der skal til for, at de kan bruge deres eksamen til noget,” siger hun.

I 2018 krævede kun 10 procent af de videregående uddannelser et gennemsnit på over 9. Med et gennemsnit på 7 kunne man komme ind på 70 procent af de videregående uddannelser, og 50 procent af uddannelserne havde slet ikke noget karakterkrav, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

”Men blandt eleverne er det ret udbredt at tro, at et gennemsnit under 9 nærmest ikke er noget værd. Det får mange til at spekulere i den bonus, som et ekstra A-fag giver,” siger Birgitte Vedersø.

Handler ikke om faglig udfordring
Et ekstra fag på A-niveau har siden 2008 udløst en karakterbonus, så eleverne må gange deres karaktergennemsnit med 1,03. Tager de to ekstra fag på A-niveau, må de gange med 1,06.

Uddannelsesforsker og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet Noemi Katznelson tvivler på, at stigningen i andelen af elever med ekstra A-fag er udtryk for, at eleverne vil udfordre sig selv fagligt. Også hun vurderer, at det primært handler om, at de vil forhøje deres karaktergennemsnit.

”Mange unge er bekymrede for fremtiden, og om de har det, der skal til for at kunne klare sig. De ved, at deres snit afgør, om de får de valgmuligheder i forhold til videre uddannelse, de gerne vil have,” siger Noemi Katznelson.

Understøtter præstationskultur
Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at mange gymnasieelever føler sig pressede på grund af karakterer, og at stress og mistrivsel præger en voksende del af nutidens ungdomsgeneration.

Ifølge Birgitte Vedersø gør mange gymnasier meget for at mindske præstationskulturen, blandt andet ved at skrue ned for antallet af karakterer og skrue op for den formative feedback og ved at tale med eleverne om, hvor vigtigt det er, at de tør eksperimentere og ikke er bange for at lave fejl.

Karakterbonus-ordningen trækker i en anden retning, mener rektorernes formand.  

”Det er selvforstærkende. Jo flere elever, der tager et ekstra A-fag, jo flere elever kommer til at føle, at de burde gøre det samme. Så kommer det der pres om at præstere frem for ’hvor kunne det være fedt at få tysk A og blive endnu dygtigere’ – og det er ærgerligt, for så er motivationen ikke den rigtige,” siger Birgitte Vedersø.

Noemi Katznelson er også bekymret.   

”Karakterbonussen understøtter præstationskulturen. Det er ikke det, eleverne har brug for,” siger hun.

Uændrede tal på hhx og htx
Der er stor forskel på antallet af elever med ekstra A-fag på de forskellige gymnasiale uddannelser. På hhx får 43 procent af eleverne karakterbonus, mens tallet på htx er 90 procent, viser ministeriets nye tal fra 2019.

Forskellen skyldes primært, at man på htx allerede får karakterbonus, når man tager fire fag på A-niveau, mens det på stx og hhx kræver minimum fem fag på A-niveau. 

Samtidig er der på htx en række B-niveau fag, der kan være mere naturlige at løfte til A-niveau, mens de mange små fag på C-niveau på stx ikke så enkelt lader sig løfte. 

Mens der er sket en stor stigning på stx, er andelen af studenter fra hhx og htx, der får karakterbonus, stort set uændret siden 2010.

Ikke sort-hvidt
Om udviklingen på stx er god eller problematisk, er svært at svare generelt og entydigt på, mener både rektorformanden og uddannelsesforskeren.

De understreger, at der også er en gruppe elever, der tager et ekstra fag på højt niveau, fordi de brænder for det pågældende fag, og hvor karakterbonussen ikke er det afgørende.

Ifølge Birgitte Vedersø er det meget vigtigt, at lærere og vejledere er opmærksomme på, hvad der er den enkelte elevs tilgang og motiv.

”Baggrunden for deres valg er afgørende. For nogle er et ekstra A-fag det helt rigtige, andre har bedre af at lade være,” siger Birgitte Vedersø.

”Og det er ikke sort-hvidt. Der kan sagtens være en fagligt dygtig elev, hvor det vil være en dårlig idé, fordi det vil føre til endnu mere pres og usund stræben. Omvendt kan der være en knap så stærk elev, som kan få en faglig åbenbaring af at blive udfordret,” tilføjer hun.

Ekstra A-fag bliver normen
Noemi Katznelson mener, at man skal holde øje med, om tendensen fortsætter. Det kan blive problematisk, hvis en endnu større andel af eleverne på stx tager ekstra A-fag, advarer hun.

”I starten var det noget ekstraordinært, som et mindretal gjorde. På et tidspunkt tipper balancen, og så bliver ekstra A-fag normen. Noget, de unge vil se som nødvendigt for at få en god studentereksamen. Dér er vi på vej hen,” siger Noemi Katznelson.

Dermed er de unge ved at forandre stx, mener hun.

”Det bliver et mere krævende og elitært gymnasium. Jeg synes, udviklingen kalder på, at politikerne ser på det og tager stilling til, om det er det, man ønsker,” siger Noemi Katznelson.

”Det er fint, at interesserede og dygtige elever kan få ekstra udfordringer med ekstra A-fag, men den mulighed kan man godt beholde, uden at den udløser en karakterbonus,” understreger hun.

Eleverne har også kunnet gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de gik i gang med en videregående uddannelse inden for to efter deres studentereksamen. Men den regel afskaffede et flertal i Folketinget i december sidste år med virkning fra 2020.