Regeringens ungeudspil: Nyt taxametersystem og flere fusioner

Taxametersystemet for ungdomsuddannelserne er for svært at gennemskue. Det mener regeringen.
Derfor lægger regeringspartierne op til et grundigt eftersyn af taxametersystemet. Eftersynet er en del af regeringens ungeudspil, som i dag blev offentliggjort.

“Gennem årene er der opbygget et taxametersystem, der i dag er uigennemskueligt og består af et hav af forskellige taksttyper, takstgrupper, tillægstakster og særlige tilskud.  Det kan være svært at gennemskue – ikke bare for uddannelsesstederne, men også for staten og lovgiverne. Alene derfor er der brug for at give systemet et eftersyn, så vi kan få gjort det enklere og mere overskueligt. Samtidig er balancen tippet til den forkerte side, så der er for stort fokus på aktivitet og for lidt på kvalitet,“ siger innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Regeringen ønsker at belønne skoler, der får elever i job eller kommer videre i videregående uddannelse. 

Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, påpeger, at regeringens ønske om øget fokus på kvalitet i taxameterordningen ikke er noget nyt i forhold til den nuværende ordning.

“Vi har det jo allerede i forhold til færdiggørelsestaxameteret. Vores formål er jo at få vores studenter videre i uddannelse. Men vi vil gerne advokere for, at beløningen også udløses, hvis vores studenter går videre til en eud,“ siger Birgitte Vedersø og uddyber:

“Vi vil gerne være med til at løse det problem med, at der er for få, der tager en eud. Derfor mener vi, at det ville give god mening, hvis det blev en accepteret vej, at unge starter på eud efter studentereksamen, fordi en del unge ikke er klar til at vælge det, de opfatter som en meget fastlagt profession allerede efter grundskolen.“

Kvalitet frem for aktivitet
Eftersynet af taxametersystemet skal munde ud i et mere gennemtænkt og enkelt taxameter- og tilskudssystem, skriver regeringen.

“En af de væsentligste udfordringer med det nuværende system er, at skolerne stort set kun får penge alt efter, hvor mange elever de optager og får gennem uddannelsen. Ikke for, om skolerne leverer høj kvalitet og gode resultater til gavn for eleverne på det enkelte gymnasium eller erhvervsskole. Derfor vil vi tage et opgør med den ensidige belønning af aktivitet frem for kvalitet. Vi skal understøtte, anerkende og belønne høj kvalitet og gode resultater. Det må gerne kunne mærkes økonomisk, når dygtige, engagerede lærere og ledere på ungdomsuddannelserne leverer en stor indsats,“ siger Sophie Løhde.

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener formand Annette Nordstrøm Hansen ikke, at der er brug for nye incitamenter. Skolerne arbejder hårdt på at levere kvalitet og resultater hver eneste dag, understreger hun.  

“Det, der er behov for, er at få stoppet nedskæringerne på uddannelse og lavet et nyt taxametersystem. Det skal blandt andet tage hånd om udfordringerne på mindre skoler og skoler med mange socioøkonomiske udfordringer og frafaldstruede elever,“ siger Annette Nordstrøm Hansen.

Rektorerne mener, at nogle af de økonomiske udfordringer, som gymnasierne oplever, kunne være løst ved at fjerne omprioriteringsbidraget. Birgitte Vedersø ser ikke det store behov for ændring af taxameterordningen, som politikerne ser.

“Vi synes dog, at den del af udspillet, som lægger op til at flytte de aktivitetsafhængige dele mere over i  grundtilskuddet, er rigtig positivt. For det vil hjælpe de skoler, der har brug for en mere stabil økonomi uafhængigt af elevtal. Det vil hjælpe skoler i tyndt befolkede områder og skoler, der er ramt af stort frafald, fordi de har socialt vanskeligt stillede elever,“ siger Birgitte Vedersø.

Regeringen har opsat følgende seks succeskriterier for et nyt taxameter- og tilskudssystem:

• Høj kvalitet
• Geografisk nærhed
• Lavere frafald og hurtigere omvalg
• Simpel tilskudsmodel
• Styrbar, fleksibel tilskudsmodel
• Omkostningseffektiv institutionsdrift

Regeringen oplyser, at eftersynet skal foretages af en arbejdsgruppe med deltagelse af Undervisningsministeriet og Finansministeriet, hvor relevante interessenter fra uddannelsessektoren inddrages undervejs.
Det er ikke muligt at få en liste over, hvem relevante interessenter er, men Birgitte Vedersø oplyser, at hun er blevet spurgt, om hun vil deltage.

Senest ved udgangen af 2019 skal arbejdsgruppen afslutte sit arbejde og komme med forslag til ændringer af taxameter- og tilskudssystemet.

Henvisningstaxameter
Regeringen har dog allerede nu et element, som den ønsker med i det nye taxametersystem – et såkaldt henvisningstaxameter, hvor de gymnasiale uddannelser skal belønnes med et tilskud for at aflevere elever til erhvervsuddannelserne, hvis en gymnasieelev har valgt forkert uddannelse.

Det forslag er GL’s formand ikke begejstret for. 

“Jeg er bekymret for henvisningstaxameteret. Det kan åbne for økonomiske spekulationer i at flytte elever, der har et ønske om at fortsætte i gymnasiet, men måske har brug for lidt ekstra hjælp til at komme videre. Det er langt vigtigere at imødekomme unges behov for viden om uddannelserne ved at styrke den individuelle vejledning ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser. Det er her, eleverne skal have grundig besked om ungdomsuddannelserne og de krav og forventninger, uddannelserne møder dem med,“ fastslår Annette Nordstrøm Hansen.

Birgitte Vedersø regner ikke med, at henvisningstaxameteret vil få den store betydning.

“Jeg tror ikke, at det vil handle om mange elever, for det er ikke min erfaring, at der er mange elever, der dropper ud af gymnasiet og umiddelbart efter fortsætter på eud,“ siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

“Henvisningstaxameteret vil ikke virke adfærdsregulerende. Vi vil nok gøre, som vi plejer. Med en høj vejledningsetik vil vi fokusere på, hvad der er bedst for det enkelte unge menneske.“

Regeringen ønsker også at ændre reglerne for udkantstilskuddet til skoler i yderområderne, så erhvervsskoler og gymnasier får samme vilkår. Regeringen forventer at have en konkret model for harmonisering af udkantstilskuddet på plads i løbet af 2019.

Som en del af ungeudspillet lægger regeringen op til at indføre et etableringstilskud til erhvervsgymnasier og -skoler, der åbner nye afdelinger i tyndt befolkede områder, hvor der ikke er tilsvarende uddannelsestilbud. Til det afsætter regeringen 25 millioner kroner, hvor en skole kan få op til 1,5 millioner kroner til at dække etableringsomkostninger.

Flere fusioner
I fremtiden skal der være flere erhvervsskoler og gymnasier under samme tag, mener regeringen. Derfor ønsker regeringen at arbejde for en harmonisering af institutionslovene for erhvervsrettede og almengymnasiale uddannelser, hvor der på nuværende tidspunkt er stor forskel i regelsættet fra uddannelse til uddannelse.

Reglerne for grundtilskud ved fusioner skal ifølge regeringens udspil justeres, så institutionerne blandt andet beholder en større del af deres grundtilskud, når de fusionerer. Forskellige vilkår og regler for fusioner af institutioner medfører nemlig, at uddannelsesinstitutioner, ofte i tyndt befolkede områder i Danmark, i nogle tilfælde ikke har et økonomisk incitament til at fusionere med andre institutioner, fordi institutionerne kan opleve fusionen som økonomisk mindre attraktiv, skriver regeringen.
Desuden ønsker regeringen at udvide det nuværende fusionstilskud til at omfatte tværgående, samlokaliserede institutioner, det vil sige institutioner, der flytter sammen i de samme bygninger, men som ikke fusionerer til én institution.

Ungeudspillet er fjerde led i regeringens Sammenhængsreform og har to spor. Det ene spor er det ovennævnte, som omfatter de unge, der selv tager en ungdomsuddannelse. Det andet spor omhandler unge i kontanthjælpssystemet, der endnu ikke har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Udspillet skal nu forhandles med Folketingets øvrige partier, men der er endnu ikke lagt møder i kalenderen, oplyser Finansministeriet.