Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse frem for en studentereksamen fra det almene gymnasium. Det er et af de uddannelsespolitiske mål, den nye SVM-regering har sat sig, og som står i regeringsgrundlaget.
Regeringen vil derfor styrke erhvervsuddannelserne. Samtidig vil man se på, om adgangskravene til de gymnasiale uddannelser skal strammes.
”Vi skal have flere faglærte. Sidste år uddannede vi 24.000 faglærte, men vi har job til mange, mange flere. Samtidig kan vi se, at en del aldrig rigtigt bruger deres studentereksamen til noget, og at en del bruger den til at tage en videregående uddannelse, hvor arbejdsløsheden er høj,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til gymnasieskolen.dk.
Gymnasiet er blevet den naturlige forlængelse af folkeskolen og dermed ”hovedmotorvejen” i uddannelsessystemet, siger han.
”Men hvis vi vil fastholde et skattefinansieret uddannelsessystem, bliver vi nødt til at styre lidt hårdere, hvilke uddannelser folk tager. Vi har behov for at flytte vægten, så lidt færre får en universitetsuddannelse, og lidt flere får en erhvervsuddannelse,” siger Mattias Tesfaye.
Han mener, at uddannelsessystemet både skal sikre almendannelse, social mobilitet og den arbejdskraft, samfundet har brug for.
”Det gør snart rigtigt ondt på vores samfund, fordi vi ikke er lykkedes med at uddanne den nødvendige arbejdskraft. Eksportvirksomheder må sige nej til ordrer, fordi de mangler industriteknikere til at holde natholdet kørende. Vi får aldrig rullet fjernvarmen ud, hvis ikke vi får flere faglærte, og vi kan ikke levere den omsorg, der er brug for i vores velfærdssamfund, hvis ikke vi får flere sosu-assistenter.”
Nu er det alvor
Politikerne, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter har i årtier forsøgt at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen, men uden held. I dag tager kun 20 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse. Samtidig er det omkring 70 procent, der begynder i gymnasiet – størstedelen på stx.
Formålet med at ændre adgangskravene er ikke at få flyttet elever andre steder hen, men at sikre en bedre gymnasieskole.
Nu ligger opgaven hos Mattias Tesfaye, der selv er uddannet murer og kendt for sin kamp for erhvervsuddannelserne og for at skabe respekt om anden faglighed end den boglige. Allerede i bogen Kloge hænder, som han skrev tilbage i 2013, satte han ord på håndværksfagenes krise.
Og med udnævnelsen af ham til børne- og undervisningsminister er der ifølge flere politiske iagttagere sendt et klart signal om, at det denne gang er alvor, når der i regeringsgrundlaget står, at erhvervsuddannelserne skal styrkes, og at der skal mere fokus på de praktiske fag i folkeskolen.
Hvem skal gå i gymnasiet?
Skal det lykkes at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, handler det først og fremmest om at øge kvaliteten af uddannelserne og mindske frafaldet, der i dag er på omkring 40 procent, siger Mattias Tesfaye.
Når regeringen samtidig overvejer, om adgangskravene til gymnasiet skal skærpes, handler det om at sikre, at de rigtige elever kommer i gymnasiet.
”Vi har ikke besluttet os for, at adgangskravet til gymnasiet skal ændres, men vi vil se på, om der er behov for det,” siger Mattias Tesfaye.
Han vil have lavet en analyse af, hvad der sker med de elever, der kommer i gymnasiet med de laveste karaktergennemsnit fra folkeskolen.
”Er det dem, der har højt fravær i gymnasiet og falder fra? Er det dem, der får en meget dårlig studentereksamen og ikke bruger den til noget eller dropper ud af deres videregående uddannelse? Eller blomstrer nogle af dem lidt sent, får en flot studentereksamen og bagefter en videregående uddannelse?”
Analysen afgør, hvor diskussionen skal starte, fastslår han.
”Vi er nødt til at få de svar, før vi beslutter, om adgangskravet skal justeres. Formålet med at ændre adgangskravene er ikke at få flyttet elever andre steder hen, men at sikre en bedre gymnasieskole.”
Men han anerkender, at et øget adgangskrav til gymnasiet sandsynligvis vil skubbe flere over på en erhvervsuddannelse. Det kalder han en ”sidegevinst, som han vil tage imod med kyshånd”.
”Men den politiske diskussion er nødt til at starte et andet sted, nemlig med hvem det er, der skal gå i gymnasiet,” lyder det fra Mattias Tesfaye.
Elever, lærere og rektorer er imod
I dag skal man være vurderet uddannelsesparat og have et gennemsnit på mindst 5 i alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse og i de lovbundne prøver til afgangseksamen for at kunne komme ind på de treårige gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx. På hf er karakterkravet 4. Hvis man ikke opfylder kriterierne, kan man dog komme til optagelsesprøve og samtale.
Gymnasiet skal jo ikke være en varmestue. Man skal kun gå der, hvis man har lyst til at blive klogere og udvikle sig.
Både Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier advarer mod at øge adgangskravet til gymnasiet.
Læs: Regeringens idé om skærpede adgangskrav møder modstand
DGS frygter, at et øget karakterkrav til gymnasiet vil dele eleverne op i et A- og et B-hold og forstærke holdningen om, at de ’kloge’ vælger gymnasiet, mens resten må tage en erhvervsuddannelse. Eleverne mener, at en bedre vejledning i folkeskolen er vejen, hvis regeringen vil have flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
I GL forstår man ikke, hvordan regeringen kan overveje at lukke færre ind på gymnasierne i en tid, hvor samfundet også kommer til at mangle pædagoger, lærere og sygeplejersker – alle uddannelser, der forudsætter en studentereksamen. Og i en tid, hvor regeringen ser det som sin vigtigste opgave at hjælpe de 45.000 unge uden uddannelse eller job videre.
Først student – og så faglært
En undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet viser, at de færreste 15-16-årige ved, hvad de vil og derfor vælger gymnasiet, fordi det er det ’sikre’ valg, der holder alle døre åbne.
Flere i debatten om erhvervsuddannelserne har derfor peget på, at der skal fokuseres mere på at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.
Mattias Tesfaye ser ingen problemer i, at man først får en studenterhue og bagefter går i gang med en erhvervsuddannelse. Han peger på, at man på gymnasiet får en bred almendannelse og tre år til at blive mere moden.
”At komme ud på en arbejdsplads som 15-16-17-årig er enormt krævende, så jeg kan godt forstå, at mange vælger gymnasiet. Det gør jo ikke noget, at man lærer lidt om Romerrigets fald og det periodiske system. Det bliver man da ikke dummere af. Og så har man måske mod på at finde sig en læreplads, når man er 19-20 år. Det, synes jeg kun, er positivt.”
”Men gymnasiet skal jo ikke være en varmestue. Man skal kun gå der, hvis man har lyst til at blive klogere og udvikle sig.”
En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at faglærte, der først har taget en studentereksamen, har større chance for at få job og typisk tjener mere end faglærte, der ikke har gået i gymnasiet.
Læs: Studenterhue får faglærte til at klare sig bedre
Mattias Tesfaye har som erhvervsuddannelsesordfører selv været med til at få ændret reglerne om studievejledning, så Studievalg Danmark siden 1. januar 2021 også har måttet vejlede gymnasieelever og færdige studenter om erhvervsuddannelserne og ikke kun om videregående uddannelser.
”Det vil jeg holde fast i. Vi må ikke gøre det til et problem i sig selv, at folk har gået i gymnasiet.”
Ifølge Danske Gymnasier tager omkring fem procent af en årgang stx-studenter i dag en erhvervsuddannelse bagefter.
Det står der i regeringsgrundlaget
- ”Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne frem for det almene gymnasium.”
- "Regeringen vil investere i, at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov”.
- ”Regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem f.eks. de almene gymnasier og erhvervsskolerne.”
- Regeringen vil "se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser.”
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kære undervisningsminister!
Tak for et kvalificeret forlag, 7 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve er et rimeligt udgangspunkt for en gymnasieuddannelse!
Det vil ca svare til 33% af en ungdomsårgang! – men derefter er der 1/3 til en teknisk uddannelse: tømrer, murer – jern-indudtri!
Den sidste og vigtige del er til handel – service, administration m.m
Det vil give en harmonisk fordeling til alles tilfredsstillelse!
Vi får en ungdomgeneration af glade og veltrivende unge individer, der kan opfylde de krav som konkurrencesamfundet forlanger!
Vi skal sidestille og ligestille alle uddannelse, skabe super-camps-enheder med 3 delingen!
Det vi hive sammenhold og et perfekt studiemiljø!
Kære undervisningsminister!
Ideen med at få flere elever på erhvervsuddannelser er god. Vi har brug for dem.
Problemet er netop at gymnasiet er blevet valget når man ikke ved hvad man skal vælge. Det kan jeg godt forstå. For så snart man skal vælge en erhvervsuddannelse bliver det et utroligt specifikt område man skal vælge.
Skulle man ikke i stedet lave en version af erhvervsuddannelserne for dem der ikke ved hvad de vil endnu, hvor man laver et “grundforløb” med mulighed for at afprøve forskellige uddannelser indenfor erhvervsområdet og samtidig lære om hvad den slags uddannelser kan? Jeg husker i hvert fald ikke mange klassekammerater der var helt sikre på hvad de ville efter folkeskolen, som derfor tog på gymnasiet fordi det er “den sikre vej”. De elever der godt ved hvad de vil kan selvfølgelig tage en erhvervsuddannelse som de ser ud nu, uden det ekstra forløb, men jeg synes det er ærgerligt at basisvalget er gymnasiet fordi det udskyder det endelige karrierevalg et par år.
Vores hjerner er stadig i gang med en stor udvikling i den periode hvor vi skal træffe mange vigte beslutninger, så drop nu ideen om at vi skal skynde os en hel masse, og giv os tid til at finde det rigtige for os. Resultatet bliver en mindre stresset – og lykkeligere – generation.