Reformaftale bekymrer faglige foreninger: Skal eleverne igen være sproglige eller matematiske?

Skal der være meget færre døre at vælge imellem for de unge, når de begynder i gymnasiet? Det skal en ekspertgruppe undersøge. Det er en del af den nye reformaftale, som regeringen, SF og DF har indgået.

Ifølge aftalen skal de eventuelle nye indgange styrke ”tilvalget af sprog, kulturfag og naturvidenskab”.

Hos gymnasiets faglige foreninger får idéen om en ny opbygning af stx, hhx og htx med få indgange en blandet modtagelse.

”Man åbner virkelig for posen. Overordnet har jeg ikke noget imod få indgange, og så kan eleverne vælge valgfag hen ad vejen. Men jeg kan være bange for, at man smider noget ud med badevandet,” siger Rasmus Tranegaard Andersen, der er formand for Foreningen af lærere i samfundsfag.

Christian Smith, der er formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF, kan godt se noget fornuftigt i at have få indgange, især ”fordi vi så kan komme af med grundforløbet”.

”Hvis flere elever skal vælge tysk, skal vi i hvert fald fald væk fra studieretningsgymnasiet, som det ser ud i dag. Strukturen og bindingerne gør det svært at vælge tysk til,” siger Christian Smith.

”Men om få indgange er den rigtige vej, afhænger jo helt af, hvilke indgange der bliver tale om,” tilføjer han.

I Fysiklærerforeningen er formand Jon Gaarsmand også skeptisk.

”Det kan give god mening med færre indgange, men det afhænger jo af indholdet. De overskrifter, der bliver foreslået i aftalen, bekymrer os,” siger han.

Han tror ikke, at færre indgange vil få flere elever til at vælge de naturvidenskabelige fag i gymnasiet.

”Problemet ligger langt hen ad vejen i grundskolen. Det er her interessen og motivationen for fagene skal skabes. Det kræver økonomi, tid og uddannede lærere,” siger Jon Gaarsmand.

Reformen skal træde i kraft i 2030.

Savner bredde
Alle tre formænd savner svar på flere spørgsmål: Hvor mange indgange forestiller man sig? Hvad skal ’overskriften’ over indgangene være? Og hvordan skal de forskellige fagrækker se ud?

Selvom det bliver ekspertgruppens opgave at komme med anbefalinger til, om gymnasiet skal opbygges på en ny måde, kommer politikerne i aftalen allerede med et bud på, hvad indgangene på det almene gymnasium i fremtiden kunne hedde.

”Det kunne for eksempel på stx være nogle få indgange rettet mod henholdsvis ’sprog og kultur’, ’natur og samfund’ eller ’teknik’,” står der i aftalen.

Det lyder som en tilbagevenden til dengang, man enten var sproglig eller matematisk, lyder det fra de tre faglige foreninger.

Christian Smith

• Formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF
• Lærer på Holstebro Gymnasium og HF

Christian Smith savner en retning, der kombinerer sprog og naturvidenskab på A-niveau. Det efterspørger en del elever i dag, fortæller han.

Også Dansk Industri og Dansk Erhverv har i flere år efterlyst studieretninger, der netop kombinerer sprog og naturvidenskab.

Læs: Erhvervsliv vil have ændret reformen: Der er intet sket med sprogfagene

”Jeg savner en bredde. Nu har vi i mange år arbejdet meget tværfagligt og har kombineret fag på alle mulige måder, og nu er det, som om man vil tilbage til før 2005,” siger Christian Smith.

Jon Gaarsmand deler kritikken. Han håber ikke, at ekspertgruppen bliver bundet af de tre indgange, der står nævnt i aftalen.

”Jeg bliver nervøs, når man slår natur og samfund sammen. De tre indgange sender os tilbage til, at man enten er sproglig eller matematisk, og så dækker ’teknik’ over htx som en retning.”

Han forudser, at de nuværende elever, der har samfundsfag og engelsk, vil ende i ’sprog og kultur’, mens eleverne med samfundsfag og matematik vil vælge ’natur og samfund’.

”Vi kommer til at stå med nogle elever, der reelt kun interesserer sig for samfundsfag,” siger Jon Gaarsmand.

Han er også nervøs for, hvilke fag man fremover vil betragte som almendannende, og som derfor skal være en del af alle indgange.

”I dag er fysik C obligatorisk på stx, og det mener vi selvfølgelig, at det skal fortsætte med at være. Men alt er jo i spil.”

Nye studieretninger
Rasmus Tranegaard Andersen fortæller, at landets samfundsfagslærere har været glade for studieretningsgymnasiet.

”Studieretningerne har fungeret godt for samfundsfag. Vi er blevet et grundfæstet fag med både A-, B- og C-niveau. For 20 år siden fyldte samfundsfag slet ikke det samme.”

Han mener godt, at man kan få flere til at vælge sprog og naturvidenskab, sådan som politikerne ønsker, ved blot at ændre på studieretningerne.

”Man kunne for eksempel koble tysk A på studieretningen med samfundsfag og engelsk. Det har vi foreslået i mange år. Det er så nærliggende og vil give rigtig god mening,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Tysklærernes formand er enig.

”Jeg tror, man kunne opnå meget ved at lave nogle nye studieretninger og så få kombinationen af sprog og naturvidenskab med,” siger Christian Smith.

Fremmedsprogene har kæmpet med lav søgning i flere år. Reformen i 2016 skulle få flere elever til at vælge sprogfag og på et højere niveau, men det er ikke sket.

Christian Smith har savnet politisk handling i flere år:

”Ministeren siger, at tysk og de andre fremmedsprog er vigtige, og at flere elever skal vælge dem. Det har vi fået at vide i mange år. Men der er ikke sket noget. Og der er altså lang tid til 2030.”

Væk med grundforløbet? Ja tak!
Vælger politikerne at afskaffe studieretningerne, er selve idéen med grundforløbet også væk.

Hos de tre faglige foreninger er der fuld opbakning til et farvel til grundforløbet og et goddag til stamklasser hele vejen igennem de tre år.

Grundforløbet, der udgør starten af gymnasiet, har fået meget kritik fra både elever, lærere og rektorer, lige siden politikerne i 2016 vedtog den nuværende gymnasiereform.

Kritikken har især gået på de sociale og trivselsmæssige problemer ved, at eleverne skal forholde sig til to nye klasser inden for kort tid samt det kompakte undervisningsforløb, der presser både elever og lærere, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Men undersøgelsen viser også, at grundforløbet får eleverne til at føle sig mere afklarede i forhold til valg af studieretning.

Grundforløbet har ikke kun trivselsmæssige konsekvenser. Fagligt set kan tiden bruges langt bedre, lyder det fra de faglige foreninger.

”Meningen er, at det skal introducere eleverne til gymnasiets fag, men på mange skoler er 2. fremmedsprog slet ikke en del af grundforløbet,” fortæller Christian Smith.

Magtfuld gruppe
I de faglige foreninger er man bekymret for, hvordan sammensætningen af ekspertgruppen bliver. Med muligheden for at slå de blivende streger til fremtidens gymnasium får gruppen en stor magt, påpeger de tre formænd.

De mener, at der bør sidde gymnasielærere og repræsentanter for de videregående uddannelser i ekspertgruppen, og at medlemmerne bør repræsentere både humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Især Rasmus Tranegaard Andersen er bekymret på sit fags vegne.

”Det er svært for mig at se bort fra den kritik af vores fag, som ministeren har været ude med,” siger han.

Rasmus Tranegaard Andersen

• Formand for Foreningen af lærere i samfundsfag
• Lærer på Aarhus Katedralskole

I regeringens udspil om fremtidens ungdomsuddannelser, der kom i oktober, står der sort på hvidt, at for mange vælger en samfundsfaglig studieretning, og at regeringen derfor vil overveje ændringer af studieretningen med samfundsfag og engelsk.

Efterfølgende har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ikke lagt skjul på, at det fortsat er hans holdning. Han vil have flere til at vælge naturvidenskabelige fag på A-niveau og fortsættersprog, primært tysk. Det er også det, der fremgår af den endelige reformaftale.

Læs: Regeringen tager opgør med populær studieretning

30 procent af eleverne på stx har i dag studieretningen med engelsk A og samfundsfag A.

Hvis Rasmus Tranegaard Andersen ”går op i helikopterperspektivet”, kan han godt se, at studieretningen ”fylder meget”. Men han synes, det er forkert og problematisk, at en minister hænger en enkelt studieretning ud på den måde.

”Det er smagsdommeri, der ikke klæder en minister. Elever med samfundsfag og engelsk får jo ikke en dårligere uddannelse,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

”Og det kan aldrig være et problem, at de vælger et fag, der interesserer dem, og som både giver brede almene og studiemæssige kompetencer.”

Det er børne- og undervisningsministeren, der udpeger ekspertgruppens medlemmer. Der er endnu ikke fastlagt et tidspunkt for, hvornår gruppen bliver nedsat, eller hvornår anbefalingerne skal være afleveret, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.