Profilgymnasier taber til ny elevfordeling

Profilgymnasier kan være på vej til at forsvinde fra uddannelseslandkortet.

I december sidste år blev tommelfingeren vendt ned af, da Rysensteen Gymnasium søgte om fortsat at være profilgymnasium.

I afslaget fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet lød det, at “endnu en profil i København kan have afledte, negative konsekvenser for andre gymnasiers søgetal såvel som elevsammensætning”. 

Og lige nu er elevsammensætning eller elevfordeling et af det vigtigste uddannelsespolitiske emner i Danmark.

Det er blevet endnu mere aktuelt, efter en ekspertgruppe for nylig afleverede deres længe ventede rapport med anbefalinger om elevfordeling. 

Ud over at anbefale en såkaldt klyngemodel anbefaler ekspertgruppen også, at politikerne dropper profilgymnasier fremover.

Ekpertgruppen mener, at profilgymnasier kan undergrave en ny elevfordelingsmodel, som politikerne beslutter. Profilgymnasier har nemlig mulighed for at optage en del af deres elever på baggrund af elevernes kompetencer og ikke på baggrund af afstandskriteriet, som gælder for andre elever.

Tilfører ekstra perspektiv
Rektor på Rysensteen Gymnasium Gitte Transbøl ærgrer sig over afslaget fra STUK. Hun mener, det er synd, hvis profilgymnasier helt forsvinder.

“Det handler om, at vi kan tilføre et ekstra perspektiv, som er godt for de unge og for uddannelse i Danmark. Der ligger en kvalitet i, at vi kan lave projekter og særlige aktiviteter som appellerer til en gruppe unge – det kan for eksempel være inden for medier, musik eller kunst,” siger Gitte Transbøl. 

Rysensteen Gymnasium ønskede, at de kunne optage 25 procent af skolens elever på baggrund af deres ønske om at arbejde med profilen global citizenship.  

“Det ville betyde, at 25 procent af eleverne kommer med en forudsætning og et internationalt mindset, som kunne booste profilen og være ‘drivere’ for resten af de 75 elever,” siger Gitte Transbøl.  

Hun mener ikke, at Rysensteen Gymnasium er med til at skabe en skæv elevfordeling eller polarisering, når skolen kan optage elever uden for København.

“Hvis en elev har lyst til at skifte miljø i forhold til grundskolen, så synes jeg, det er vigtigt, at der er en mulighed for det. Den skæve elevfordeling på nogle gymnasier handler mere om boligpolitik, og det bør ikke være uddannelsessystemet, som skal løse det,” siger hun.  

Stort tab for musikken
På Aurehøj Gymnasium i Gentofte nord for København vil man være meget ked af at miste sin status som profilgymnasium. Gymnasiet har i mange år tiltrukket elever med musikalske evner og blev i 2012 profilgymnasium.

“Jeg vil gerne starte med at rose intentionen med ekspertudvalgets arbejde, og vi vil gerne tage ansvar for elevfordelingen. Men det vil ikke hjælpe på den problematik, at vi ikke længere er profilgymnasium,” siger rektor Anette Hestbæk Jørgensen.

Halvdelen af eleverne, som bliver optaget på Aurehøj Gymnasium, bliver optaget på grund af, at de har særlige kompetencer for at spille musik eller synge. Ifølge Anette Hestbæk Jørgensen er der meget få ansøgere fra Vestegnen og fra områder, hvor gymnasierne oplever elevflugt og polarisering.

Hun mener derfor, at det vil være ærgerligt at stoppe det musikmiljø og den erfaring Aurehøj Gymnasium har bygget op over mange år.

“Vi har et symfoniorkester og et klassisk kor, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi får elever fra mange forskellige steder. Hvis vi kun måtte optage elever fra Gentofte, kunne det ikke lade sig gøre at opretholde det musikmiljø, vi har,” siger hun.

Hun peger på, at Aurehøj bidrager til dansk musik- og kulturliv ved, at mange gymnasieelever kan blive ved med at dyrke deres talent for musik, mens de går i gymnasiet.

“Jeg synes, det vil være et stort tab, hvis vi ikke længere kan være profilgymnasium,” siger Anette Hestbæk Jørgensen.

Elevfordeling vigtigere end profil
Frederiksberg Gymnasium har været profilgymnasium siden 2018 med særligt fokus på kompetent medborgerskab blandt andet i samarbejde med højskoler.

Gymnasiet har i de senere år været inde i en udvikling, hvor et stigende antal elever med minoritetsbaggrund har søgt ind på skolen. Gymnasiet blev godkendt som profilgymnasium med fokus på kompetent medborgerskab for at en skabe en faglig og social stærk skole på trods af, at eleverne er meget forskellige. 

Idéen var blandt andet at give Frederiksberg Gymnasium redskaberne til bremse en øget polarisering mellem gymnasierne i København.

“Profilen har trukket i den rigtige retning, og vi er glade for at være profilgymasium. Vi skal have en sammensætning af elever på alle skoler, hvor eleverne ikke kun ligner sig selv, men møder hinanden på tværs,” siger rektor Maja Bødtcher-Hansen.

Hun bakker op om ekspertudvalgets anbefalinger om at lave en omfordeling af elever for eksempel med en klyngemodel. Og hvis det sker, vil hun ikke protestere mod at miste retten til at være profilgymnasium. 

“Hvis det i arbejdet for at skabe en ny elevfordeling ikke er muligt at have profilgymnasier, så må det være sådan. Jeg synes, det vigtigste er, at vi får lavet en god elevfordeling, så vi kommer væk fra opdelte gymnasier,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hun siger, at skolen under alle omstændigheder vil blive ved med at have fokus på kompetent medborgerskab – profilgymnasium eller ej.

Sankt Annæ Gymnasium må godt
Ekspertudvalget gør dog en enkelt undtagelse i deres anbefalinger af profilgymnasier.

Sankt Annæ Gymnasium skal have lov til stadig at være profilgymnasium, fordi ”gymnasiet er tilknyttet en grundskoleafdeling med en særlig musisk profil,” står der i rapporten.