Portræt af det nye kuld

De er født i den sidste halvdel af halvfemserne. De hedder Camilla og Mathias. De har et godt, fast greb om deres smartphone. De er fyldt med ambitioner og drømme for fremtiden. 
Fra blufærdig og selvkritisk til selvsikker og selvudleverende. Fra den ene yderlighed til den anden. De er vokset op i en verden, hvor alt forandres, og hvor der er meget at forholde sig kritisk til. Gymnasieskolen tegner her et portræt af de unge, som netop er begyndt i gymnasiet. 
Facebook og andre sociale medier som for eksempel Twitter og Instagram fylder rigtig meget i de unges hoveder. De er den første generation, der dokumenterer alt og foreviger deres udvikling og opvækst ned til mindste detalje. Ifølge Rasmus Palludan, der er journalist og medforfatter til bogen Med livet i lommen, vokser unge i dag op med to hoveder. Deres ene hoved går i skole, læser en bog og spiser et æble, imens det andet hoved er mere flagrende og har travlt med at opdatere profilerne på diverse sociale medier. De unge bruger meget energi på at passe og nusse om begge hoveder. 
De digitale og de fysiske verdener er smeltet sammen. Det indtryk, de unge giver af sig selv på de sociale medier, betyder meget for, hvordan de opfattes af andre unge i den virkelige verden. At vælge sociale medier fra bliver en rebelsk handling, som de færreste unge kan holde i længden. 
”Unge opfatter andre unge som mærkelige og asociale, hvis de ikke har profiler på sociale medier,” forklarer Rasmus Palludan og fortsætter: 
”Hvis unge ikke er på sociale medier, kan de blive afskåret fra fællesskabet og ende med at stå uden for.”

Hængelåsen er væk 
Tidligere var unges hemmeligheder og tanker griflet ned i en dagbog med en lille hængelås. Men på Facebook er der ingen hængelås – i stedet er der lagt et røgslør ud, så grænsen mellem privat og offentligt tilgængeligt bliver svær at se. 
På Facebook hersker det, Rasmus Palludan kalder ”snehvidesyndromet”, hvor unge er afhængige af, at andre ”synes godt om” deres aktiviteter og billeder. De vokser op i en kultur, hvor de ser sig selv som brands, og sociale medier skal hjælpe dem ud over stepperne. Det kan virke selvoptaget, men Rasmus Palludan påpeger, at unge altid har været selvoptagede og navlepillende. 
Ifølge Rasmus Palludan frygter de unge kedsomheden, og de flygter fra den ved at starte en chat med en ven. De bliver afhængige af at være opdaterede og få små beskeder fra deres venner. En chat kan hurtigt blive en overspringshandling midt i lektielæsningen. Det svækker deres koncentration. 
”Det er negativt, at unge i dag har sværere ved at fordybe og koncentrere sig, end unge havde før de sociale medier,” siger Rasmus Palludan. 
Men de sociale medier har også positive følger, fastslår han. 
”Unge i dag er bedre til at multitaske, og når de konstant multitasker, lærer de at skimme tekster for information hurtigt. Samtidig er det positivt, at de gennem sociale medier forbereder sig på fremtiden og lærer at bruge internettet som ressource.”

Spil ikke ung med de unge 
De unge er bestemt ikke lette at narre, og de stejler, hvis man taler ned til dem. Ifølge Frederik Preisler, partner i reklamebureauet Mensch, gør de unges store bevidsthed om kommunikation og medier dem til sofistikerede og bevidste forbrugere. 
”En ældre virksomhed skal ikke forsøge at være ung med de unge. Det vil gå galt, for de unge ved, hvilken gruppe mennesker en virksomheds produkter passer til. De er dygtige til at mærke, hvis en virksomhed spiller en melodi, der ikke er deres egen, og de er nådesløse over for det falske,” siger Frederik Preisler. 
Han mener, at de unge i dag er væsentligt mere opmærksomme på medier, kommunikation og reklamer end tidligere. De er skarpe, når det gælder forbrug. De finder sig ikke i at blive talt hverken op eller ned til, og deres opmærksomhed kan være svær at fange. 
At børn og unge påvirkes meget af medierne, er en af årsagerne til, at overgangen fra barn til voksen er blevet væsentlig kortere end før i tiden, fastslår Frederik Preisler.  
”Unge i dag er dygtige til selv at søge og fravælge information. Når unge selv ved så meget om informationssøgning, bliver de opdraget til at være meget selektive, for hvis de ikke er det, bliver de sindssyge,” siger han.

Forbrug manifesterer identitet 
Som ung befinder man sig i en fase, hvor man reflekterer over, hvem man er. De produkter, de unge køber, er ikke tilfældige, men bliver symboler og tegn på deres personlighed og livsstil. På den måde adskiller den nye flok 1.g’ere på landets gymnasier sig ikke fra tidligere generationer. 
Men ifølge Sophie Esmann Andersen, der er lektor ved Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet og blandt andet har forsket i ungdomskultur og -forbrug, adskiller det nye kuld sig ved, at de fra barnsben er blevet påvirket af reklamer, der har gjort dem til forbrugere fra børnehavealderen. De er vant til at blive taget med på råd, når deres forældre tager store beslutninger, som for eksempel hvilken bil familien skal købe. 
”På den ene side medvirker det til, at de unge bliver kompetente og selvstændige forbrugere med en god evne til at reflektere. På den anden side kan man argumentere for, at børn og unge ikke har kompetencer til den slags refleksion,” siger Sophie Esmann Andersen. 
Forbrug bliver et udtryk for deres identitet og en måde, de kan manifestere en ny identitet på. Som når pigen, der plejede at have fletning i nakken og pastelfarvet kjole på, pludselig møder op med dreadlocks og piercinger. Gennem forbrug leger de unge med symboler og laver sig selv om. 
”Bagsiden ved forbruget kan være, at det bliver en samfundstendens, at man dømmer andre mennesker ud fra, at de er, hvad de ejer, og hvad de køber,” siger Sophie Esmann Andersen.

Blufærdige og selvsikre 
Smukke, solbrune unge i badetøj, der fester og drikker sig fulde og skødesløst har sex for åben skærm. De unge udsættes for lidt af hvert, hvis de vælger at bruge en onsdag aften på at se et afsnit af tv-programmet Paradise Hotel. Er man i forvejen ikke tilfreds med sin krop, kan de forskellige realityprogrammer, hvor udseendet betyder alt, være som at få en våd klud tyret i ansigtet. 
Hos Sex & Samfund kan unge få svar på forskellige spørgsmål om sex, prævention, krop og sexsygdomme telefonisk eller gennem en onlinebrevkasse hos Sexlinien for Unge. Ifølge projektleder Jeppe Hald har Sexlinien for Unge oplevet, hvordan ekstremerne er vokset, når det gælder unges forhold til sex og deres kroppe. 
Mens nogle unge er blevet meget blufærdige og for eksempel ikke vil vise deres krop frem og gå i bad efter idræt, har andre ingen problemer med at vise det hele frem – og lidt til. I Paradise Hotel er blufærdighed et fremmedord, og det er ikke flovt at have sex med to fyre på en gang for åben skærm. Ifølge Jeppe Hald inspirerer realityprogrammerne nogle unge til i høj grad at dyrke deres krop. 
”Nogle unge hopper med på vognen og dyrker deres krop, mens andre hopper af, fordi de ikke synes godt nok om deres egen krop” siger Jeppe Hald. 
Hos Sexlinien for Unge oplever de i stigende grad at få spørgsmål om vægt og træning fra unge, der ønsker at opnå den – for dem – perfekte krop. Samtidig er der også mange spørgsmål om, hvordan man får en større penis eller større bryster. Jeppe Hald mener, at det også kan skyldes, at unge har let adgang til porno. Der ser de noget, der er fordrejet og langt fra virkeligheden, men de opfatter det som virkelighed. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at Sexlinien for Unge får flere spørgsmål fra unge kvinder, der synes, deres kønslæber ser forkerte ud og derfor vil have dem opereret mindre. 
”Unge bruger mange forskellige medier. Med alle de referencer at forholde sig til øges presset på de unge. Mange medier viser de samme billeder af, hvordan man bør være for at være god nok,” siger Jeppe Hald. 
Han oplever, at unge i dag er meget fokuserede på præstationer. 
”De har et ønske om, at deres krop skal fremstå perfekt. Det handler om at se rigtig ud, gøre det rigtige og være sammen med de rigtige. På den måde føler de unge, at de får social status,” siger Jeppe Hald. ”