Det kan være, at der fra 2030 vil være mere tid i historie, når der eksempelvis skal undervises i Murens fald.
Det kom som en overraskelse for de faglige foreninger for historie og idéhistorie, da deres fag blev omtalt sort på hvidt i aftaleteksten om epx og de treårige gymnasier. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye havde da også i ugerne op til aftalen talt varmt om historiefaget. I januar fortalte han i et interview til Weekendavisen, at flere gymnasieelever i fremtiden skal have mere historie og kultur.
I aftaleteksten står der, at ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan ”historiefaget på stx og evt. hhx og (htx) kan styrkes med henblik på at fremme bl.a. mulighederne for udvikling af historisk viden, fordybelse og skriftlighed i faget. I den forbindelse skal ekspertgruppen også tage stilling til, om undervisningstiden i faget skal øges.”
Forpersonerne for Idéhistorielærerforeningen og Foreningen af historielærere ved handelsgymnasiet mener, at et øget timetal og skriftlighed vil gavne deres fag. Mere undervisningstid er forpersonen for Historielærerforeningen for gymnasiet og hf, Søren Torbjørn Svendsen, heller ikke afvisende overfor.
Historiefaget kan hurtigt blive som en ø i det store hav af undervisning.
Selv om historiefaget allerede er et A-fag på stx, så kan det give mening at styrke faget yderligere, mener han. For der er blandt andet udfordringer med, hvor lang tid der går, mellem historielæreren ser sine elever.
”Timemæssigt er historie ikke i samme boldgade som de andre A-fag,” siger Søren Torbjørn Svendsen og fortsætter:
”Historiefaget kan hurtigt blive som en ø i det store hav af undervisning, hvor det svinger meget, hvor ofte vi ser eleverne.”
Et populært fag
Historiefaget har en undervisningstid på 190 timer, mens dansk A har 260 timer og bioteknologi A har 400 timer. De to sidstnævnte fag har derudover også fordybelsestid afsat, hvilket historiefaget ikke har. Fordybelsestid er tid, der er afsat til, at eleven selvstændigt skal arbejde skriftligt i et fag.
Søren Torbjørn Svendsen er påpasselig med at komme med meget konkrete bud på, hvordan fremtidens historieundervisning skal se ud, inden foreningen har inddraget deres medlemmer i beslutningsprocessen. Han fortæller dog, at der for eleverne kan være fordele ved, at historie får en skriftlig dimension. For historiefaget er et populært fag at skrive i, når eleverne skal skrive SRP.
Tal fra Børne og undervisningsministeriet viser, at eleverne på stx og htx flittigt vælger at skrive SRP og SOP i historie og idéhistorie. Færre vælger dog historiefaget på htx.
Den lave skriftlige dimension i et så populært fag er ifølge forpersonen for Idéhistorielærerforeningen en udfordring for eleverne.
”Der er jo rigtig mange elever, der skriver SOP i idéhistorie, og det er jo klart, at eleverne vil kunne skrive langt bedre, hvis de har trænet skriftligheden, inden de skal skrive projektet,” siger forperson Magnus Bønneland Mortensen.
Det evige problem
Selv om både Idéhistorielærerforeningen og Foreningen af historielærere ved handelsgymnasiet er positive over, at reformaftalen vil styrke faget, så er de også ærgerlige over, at deres uddannelser kun eventuelt vil blive inddraget i ekspertgruppens arbejde, når den skal se på, hvordan historiefaget kan blive styrket.
Lars Løbner Hansen, som er forperson for Foreningen af historielærere ved handelsgymnasiet, mener, at formuleringen i aftaleteksten afspejler en manglende forståelse for hhx og htx.
”Det er jo erhvervsgymnasiernes evige problem. Vi kommer altid som en eftertanke. Men historiefagets bekendtgørelser på hhx og stx er jo så ens. Så når ekspertgruppen for alvor går ned i detaljen, så tror jeg, at det vil betyde, at faget vil blive styrket på hhx. Det er vi ikke så meget i tvivl om,” siger Lars Løbner Hansen.
Samme sikkerhed har Magnus Bønneland Mortensen ikke. Da han læste aftaleteksten, skar parenteserne ham i øjnene. Gang på gang er der nemlig sat parentes rundt om htx-uddannelsen i reformaftalen.
For fremtiden for htx som en selvstændig uddannelse er usikker. Reformen lægger op til, at htx i hvert fald delvist skal integreres i stx, og usikkerheden har ifølge forpersonen også bredt sig til, hvordan fremtiden for idéhistorie egentlig ser ud.
Vi frygter lidt, at man fjerner dele af faget, så det bliver et identitetsfag.
For ham er der to store bekymringer. Den ene er, at faget bliver sløjfet helt ved en integration i stx. Og at eleverne på en eventuel ’htx-linje’ på stx fremfor idéhistorie i stedet vil blive undervist i historie.
Den anden store bekymring er, hvis idéhistorie bevares på stx, men faget ender med bliver undervist af historielærere, som ikke har undervisningskompetence i idéhistorie.
For Idéhistorielærerforeningen er det vigtigt at værne om idéhistorie som et selvstændigt fag, der er separeret fra dét historiefag, som der bliver undervist i på hhx og stx. Det er ifølge forpersonen vigtigt, at lærere som underviser i faget enten har læst idéhistorie eller har taget efteruddannelse i faget.
”Idéhistorie er et relativt nyt obligatorisk fag, så det er ikke så lang tid siden, at mange skulle efteruddannes. Og der var vores erfaring, at flere endte med bare at undervise med afsæt i en almen historisk tilgang, indtil de var opkvalificerede,” siger Magnus Bønneland Mortensen.
Almendannelse
I interviewet i Weekendavisen fortalte Mattias Tesfaye også, at det ikke er muligt at forsvare folkestyret uden at opdyrke en national identitet. Han mente, at der både i skolen og i samfundet er for meget ”jeg” og for lidt ”vi”. Han talte for at dyrke både det danske og det europæiske fællesskab.
Det fortalte Mattias Tesfaye blandt andet til Weekendavisen d. 31. januar 2025:
"I de humanistiske fag har man i mange år virkelig dyrket en kritisk sans. Jeg kan nogle gange savne, at der ligeledes var en ægte interesse for, at humaniora også bærer det, vi er fælles om som mennesker. Det er historiefaget, kristendomsfaget, sprogfagene og et fag som billedkunst i folkeskolen, det er fag, der skal bruges til at fremelske det, der i gamle dage hed dannelse: at forstå sig selv som en del af noget større."
Magnus Bønneland Mortensen mener dog, at idéhistorie allerede har meget fokus på fællesskab. Han fortæller, at man i idéhistorie netop arbejder meget med samfundsudvikling.
”Jeg synes i den grad, vi ser på samspillet mellem individet og samfundet, men hvis ministeren mener, at vi skal opbygge fædrelandskærlighed og en højere grad af bevarelse af ukritisk syn på dansk kultur, så vil jeg medgive, at det ikke er, det vi gør i dag,” siger forpersonen for Idéhistorielærerforeningen.
Forpersonen for Foreningen af historielærere ved handelsgymnasiet fortæller, at det er naturligt, at historiefaget har en almen dannende del, hvor eleverne får en forståelse for, hvordan de selv passer ind i verden, og hvordan Danmark passer ind i verden.
Men han mener også, at det er vigtigt at holde fast i, at historiefaget har nogle videnskabstekniske greb, som gør det muligt for eleverne at handle fagligt.
”Vi frygter lidt, at man fjerner dele af faget, så det bliver et identitetsfag. I historie er det eksempelvis oplagt at se på, hvad rigsfællesskabet er. Men vi er lidt bange for, at man i stedet ender med kun at se på, hvad man føler og tænker om rigsfællesskabet,” siger Lars Løbner Hansen, som fortsætter:
”Vi kan ikke bare bruge historiefaget til at fortælle en god historie – vi skal også være sikre på, at den historie, vi fortæller, holder vand.”
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode