Politikere vil have minister ind i sag om Lectio

“Det lyder voldsomt,” siger Venstres ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby.

“Det er skræmmende,” supplerer SF’s gymnasieordfører Astrid Carøe.

De to folketingspolitikere forholder sig begge til, at lærere på gymnasier via det studieadministrative system Lectio kan finde opgaver, karakterer og fraværsstatistik på elever, som blev studenter for over 10 år siden.

Gymnasieskolen.dk har for nyligt dokumenteret, at lærere kan gå tilbage til tidligere skoleår og få adgang til data for tidligere elever.

De to ordførere fra Venstre og SF er meget overraskede over, at det kan lade sig gøre, og de går nu videre til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med spørgsmål om Lectio.

Ellen Trane Nørby siger:

“Hvis det havde været sundhedsdata, som lå fremme på den måde, ville det være ulovligt. Det offentlige har selvfølgelig en forpligtigelse til forsvarlig opbevaring af data. Jeg synes grundlæggende, det er voldsomt, at man kan finde data for elever, som ligger 13-14 år tilbage.” 

Ellen Trane Nørby nævner, at hun tidligere har stillet spørgsmål til Kommunernes Landsforening (KL) om opbevaring af data på AULA – den nye portal for folkeskolerne.

“Her var svaret, at man ikke må gemme data i særlig lang tid, efter eleverne har forladt skolen. Jeg er overrasket over, at man ikke har haft den diskussion om Lectio,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun vil har også stillet spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S), om opbevaring af data på Lectio er “i tråd med GDPR-reglerne og retten til at blive glemt, og at data ikke må opbevares længere end nødvendigt,” som det blandt andet hedder i det skriftlige udvalgsspørgsmål til ministeren.

SF: Sjusk med data
Astrid Carøe kalder det problematisk, at tidligere elever på uddannelser ikke kan vide, hvem der kan se deres opgaver, karakterer og andet data.

“Det lyder som sjusk med data. Jeg ser ingen grund til, at alle lærere har adgang til de data,” siger Astrid Carøe.

På flere skoler bliver det understreget, at lærere kun må bruge Lectio til det rent faglige. Astrid Carøe mener dog ikke, det er en sikkerhed i sig selv.

“Det er lidt foruroligende, at der er så dårlig datasikkerhed,” siger hun.

Hun nævner som eksempel, at hvis en tidligere elev bliver ansat på sit gamle gymnasium, så kan rektor have adgang til vedkommendes personlige data. 

Skoler sletter data
Som gymnasieskolen.dk’s research også viser, er der skoler, som er opmærksomme på, at data i Lectio ikke automatisk bliver slettet. Derfor er der flere skoler, som selv går ind og sletter data. Men på andre skoler ligger over 10 år gammel data fremme.

Skolerne har dog pligt til at gemme elevernes karakterer i 30 år, og dermed har lærerne også adgang til de data.  

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker ikke at kommentere artiklen.     

Børne- og Undervisningsministeriet skriver dog i en mail, at det er den enkelte skole, der er dataansvarlig, og Macom – firmaet bag Lectio, der er databehandler. Det er derfor skolernes overordnede ansvar, at elevernes data behandles i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen, skriver ministeriet.