Der snakkes i krogene på Christiansborg. Forhandlingerne om en ny gymnasiereform brød sammen i foråret. Siden er der kommet en ny regering, der har holdt kortene tæt til kroppen om, hvornår den påtænker at genoptage forhandlingerne.
For kort tid siden gik rygtet, at det måske ville være i november, at partiernes gymnasieordførere skulle forsøge at finde et kompromis. Men i går kom undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) så endelig med en udmelding efter opfordring fra Socialdemokraternes Annette Lind i et paragraf 20-spørgsmål. Regeringen vil i løbet af 2016 præsentere et udspil til en gymnasiereform, lød det fra Ellen Trane Nørby.
Gymnasieordførerne fra de forskellige partier er endnu ikke blevet indkaldt til forhandlinger, melder de til gymnasieskolen.dk.
Men alle partier sidder allerede klar med deres ønsker til forbedringer af gymnasieuddannelserne.
Faglighed skal styrkes
En stor fællesnævner blandt størstedelen af partierne er, at gymnasiet skal have en højere faglighed og færre studieretninger.
“Vi vil gerne justere på studieretningerne for at styrke fagligheden,” siger Annette Lind, undervisningsordfører for Socialdemokraterne, der ønsker at lande en gymnasiereform så tæt på det udspil, som partiet kom med, da den sad i regering.
Partiet foreslog blandt andet, at alle elever mindst skal afslutte en A-A-B studieretning, at flere skal have matematik på mindst B-niveau, og at der skal være 50 procent omlagt skriftlighed, der skal lægges ind i skemaet.
Læs: Få overblik over konsekvenserne af gymnasieudspillet
Den nuværende V-regering betoner også en stærkere faglighed og færre studieretninger.
“Vi ønsker færre og tydeligere studieretninger, så eleverne ved, hvad studieretningen giver mulighed for at læse efterfølgende,” siger ungdomsuddannelsesordfører Peter Juul Jensen (V).
DF: Gren-gymnasiet skal tilbage
Dansk Folkeparti ønsker sig derimod tilbage til det gamle gren-gymnasium.
“Vi vil af med tværfagligheden til fordel for et gren-gymnasium, hvor humanister fordyber sig mere i humanistiske fag, de naturfaglige studenter skal have flere naturfaglige fag og så videre,” siger gymnasieordfører Marie Krarup (DF) og uddyber:
“Fagene skal give mening for studieretningen. For eksempel er det ikke alle studenter, der skal have matematik A – kun de naturfaglige elever. På samme måde skal alle studenter ikke have engelsk A – kun de sproglige.”
Tværfagligheden er også en torn i øjet på Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
“AT skal afskaffes, og det tværfaglige skal i det hele taget nedtones for at styrke fagligheden,” siger undervisningsordfører Mai Mercado (C).
I den anden lejr står Enhedslisten:
“Vores hovedfokus er det tværfaglige. Det er ikke perfekt alle steder, fordi det har haft nogle startvanskeligheder, men det er den helt rigtige vej at gå,” siger ungdomsuddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Også Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har fokus på tværfaglighed.
“Vi ønsker at holde fast i AT og de øvrige tværfaglige forløb, men der er behov for justeringer. Der skal være mindre fokus på vidensskabsteori og mere fokus på anvendelsen af fagene,” siger undervisningsordfører Lotte Rod fra Radikale Venstre.
Karakterløse klasser og nye eksamener
I Socialistisk Folkeparti er en styrket faglighed ikke det vigtigste fokus for gymnasieforhandlingerne. Her ønsker man først og fremmest et opgør med karakterræset.
“Vi er meget inspireret af forsøget Gymnasiet tænkt forfra og de karakterløse klasser. Vi ønsker, at man gør noget lignende med gymnasiet generelt, så man sætter elevernes læring i fokus og skærer ned på karakterne,” siger SF’s uddannelsesordfører Jacob Mark.
Læs: Synlig læring og karakterfrihed skal fjerne pres fra elever
Hos Radikale Venstre står en modernisering af prøveformerne øverst på ønskesedlen.
“Vi vil åbne op for nogle prøveformer, der belønner de unge for at være mere innovative. Det vil sige, at de kan løse et konkret problem, samarbejde med andre om det og formidle det,” siger Lotte Rod.
Adgangskrav spøger
Den største knast i forhandlingerne om en gymnasiereform er ikke blevet mindre siden foråret. Det er stadig adgangskravet, der især skiller partierne ad.
De forrige regeringspartier fastholder et adgangskrav på 02 ligesom på erhvervsuddannelserne. Venstre og Det Konservative Folkeparti holder fast i 4, Dansk Folkeparti kræver 6 og Liberal Alliance 7.
Hvordan regeringen vil løse den udfordring, står endnu hen i det uvisse.
Den nuværende gymnasiereform er et forlig mellem Socialdemokraterne, SF, Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkepart og Dansk Folkeparti, som derfor skal blive enige om ændringerne. Men ved de sidste forhandlinger havde daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) inviteret alle Folketingets partier med.
I næste nummer af Gymnasieskolen giver vi forskellige bud på, hvad fremtidens studenter skal kunne. Bladet udkommer i næste uge.
Adgangskrav til gymnasiet: 02
Adgangskrav til gymnasiet: 4
Adgangskrav til gymnasiet: 6
Adgangskrav til gymnasiet: Ingen
Adgangskrav til gymnasiet: 7 (Vigtigste fokus for partiet)
Adgangskrav til gymnasiet: 02
Adgangskrav til gymnasiet: 02
Højere faglighed - nedton det tværfaglige
Færre studieretninger
AT og grundforløb skal afskaffes
Adgangskrav til gymnasiet: 4
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode