Ledelsen på Niels Brock er gået for langt i forhold til at få lærere til at deltage i en politisk elevkampagne. Sådan lyder reaktionen fra flere partier i Folketinget, efter gymnasieskolen.dk har skrevet om sagen.
Det er samtidig problematisk, når lærere fortæller, at de ikke tør at stå frem med en anden holdning i den store politiske debat om elevfordeling, mener partierne.
Undervisningsordfører for Socialdemokratiet Jens Joel forstår godt lærernes frustration på Niels Brock.
“Det er hævet over enhver tvivl, at offentligt ansatte har ytringsfrihed og kan mene, hvad de vil. Det betyder også, at de har lov til ikke at mene noget, selv om ledelsen opfordrer dem til det. Og de skal selvfølgelig også kunne mærke, at det er o.k. at sige deres politiske holdning højt, når de er uenige med ledelsen,” siger Jens Joel.
Det er problematisk, hvis lærerne tænker, at de kan komme i den ‘sorte bog’, hvis de ikke liker.
Som gymnasieskolen.dk skrev tidligere på ugen, har direktør på Niels Brock Anya Eskildsen skrevet en mail til medarbejderne, hvor hun opfordrer dem til at dele og like kampagnen Min uddannelse mit valg, som eleverne på Niels Brock er meget engagerede i.
Lærere føler pres
Flere lærere fortæller til gymnasieskolen.dk, at de har følt det som et pres, at de skal like eller dele en politisk holdning, de ikke har. Samtidig har flere lyst til at sige udadtil, at de har en anden holdning til det politiske spørgsmål om elevfordeling end ledelsen på Niels Brock. Men ingen tør stå frem.
Jens Joel mener, at lærerne på Niels Brock bliver sat i en klemme, når ledelsen opfordrer dem til at gå ind og like en politisk sag, som vedrører arbejdspladsen.
“Det er problematisk, hvis lærerne tænker, at de kan komme i den ‘sorte bog’, hvis de ikke liker. Flere lærere er uenige med ledelsen, men har ikke lyst til at sige det højt. Samtidig kan de opleve, at de bliver taget til indtægt for en holdning, de ikke har. Det er lidt en Catch 22,” siger Jens Joel.
Store politiske forhandlinger
Politikerne skal forhandle elevfordeling og taxametertilskud i dette efterår. Jens Joel understreger, at det er en meget stor politisk debat, som partierne har forskellige holdninger til.
“Det er derfor også naturligt, at lærere har mange forskellige holdninger til det. En ledelse kan ikke forvente, at medarbejderne er enige med dem i en stor politisk sag, selvom den vedrører arbejdspladsen,” siger Jens Joel.
Han mener, det er en principiel sag, at man som medarbejder på en offentligt arbejdsplads har lov til at ytre sin politiske holdning, også selvom den ikke nødvendigvis flugter med arbejdspladsens interesser.
Hvis jeg var lærer på Niels Brock, så ville jeg have det indtryk, at det ikke var velanset, at jeg havde en anden holdning.
Reaktion fra Christiansborg
Radikale, SF og Enhedslisten har også reageret på historien om Niels Brock. Ordførerne fra partierne har udtalt sig til netmediet Altinget.
”Det er helt klart, at hvis jeg var lærer på Niels Brock, så ville jeg have det indtryk, at det ikke var velanset, at jeg havde en anden holdning. Det er det, jeg mener, er alvorligt i sagen,” siger Radikales ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen til Altinget.
EL: Urimeligt
Ungdomsuddannelsesordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj siger:
”Det er et problem, at lærerne oplever et pres fra ledelsen om at skulle give udtryk for en bestemt politisk holdning. For det er jo et rent politisk spørgsmål, hvordan vi skal håndtere elevfordeling. Det er helt urimeligt, at der lægges sådan et pres på lærerne. Det er helt forståeligt, at de siger fra.”
Direktør på Niels Brock Anya Eskildsen har til gymnasieskolen.dk tidligere på ugen afvist, at hun har lagt pres på lærerne for at mene noget bestemt.
”Lærerne må sige lige, hvad de vil. Jeg sidder ikke og overvåger, hvad de siger i det offentlige rum,” sagde hun.
Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker ikke at kommentere sagen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode