Politiken hædrer igen i år de dygtige lærere med deres undervisningspris. Avisen vil hylde de lærere, der gør noget ekstra i undervisningen og inspirerer elever og kolleger.
Der skal uddeles tre undervisningspriser til lærere eller et lærerteam i henholdsvis grundskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne.
Alle kan indstille landets lærere på Politikens hjemmeside. Man skal blot sende en indstilling med en begrundelse for, hvorfor læreren eller lærertemaet er årets underviser sammen med et eksempel på, hvad der bliver gjort i undervisningen, som gør, at de fortjener at vinde prisen og de 75.000 kroner. Politiken modtog allerede over 100 indstillinger det første døgn.
Pris til alle dygtige undervisere
Sidste år blev Rudi Lauridsen fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense kåret til at være landets bedste underviser blandt lærere på ungdomsuddannelserne. Han var meget rørt over, at to af hans tidligere elever havde indstillet ham. Han var meget stolt over at få undervisningsprisen, men han tænkte den dog ikke som en personlig pris.
”Jeg ser det lige så meget som en pris til alle dygtige undervisere. Jeg tror, at Politiken med prisen ønsker at gøre opmærksom på, hvor mange undervisere der gør et fantastisk stykke arbejde,” sagde Rudi Lauridsen dengang til gymnasieskolen.dk.
Du kan stadig nå at indstille din kollega, for fristen for indstillinger er først den 31. marts. Det er et fagligt panel udvalgt af Politiken, der bedømmer alle indstillingerne.
I år bliver der udover hovedprisen også uddelt to særpriser per kategori, der gives til den eller de lærere, der ifølge de faglige paneler har gjort sig positivt bemærket.
Politiken uddeler priserne den 29. april.
Her kan du indstille en underviser.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode