Pelle Dragsted havde selv brug for 10. klasse og hf: ”Stor fejl at fjerne de muligheder for unge”

”Jeg var ikke særlig meget optaget af matematik. Så det er lidt sjovt, at jeg i dag er finansordfører.”

Pelle Dragsted, Enhedslistens politiske ordfører, sidder på sit kontor og fortæller om sin egen tid i skolen, og om hvordan han fik stykket en studentereksamen sammen på hf-enkeltfag i 1990’erne.

Krudt i røven
”Jeg var helt klart en af dem med for meget krudt i røven og en smule på kant med mine lærere i 8. og 9. klasse. Jeg var ikke klar til gymnasiet. Jeg havde det svært med autoriteter og meget faste rammer,” fortæller Pelle Dragsted.

Enhedslistens politiske ordfører – eller partiformand selvom Enhedslisten ikke bruger den titel – er normalt ikke den type politiker, som fortæller så meget om sig selv.

For nylig gik han dog på Facebook og skrev om sin egen tid i skolen og på hf.

”Jeg havde brug for noget luft. Ud og arbejde og prøve noget andet end at gå i skole,” skrev han blandt andet i opslaget, som mange har kommenteret ved at dele deres egen eller deres børns historie om ikke at gå den snorlige ved gennem uddannelsessystemet.

Anledningen til opslaget på Facebook er den nye reform lavet af regeringen, SF og Dansk Folkeparti.

Partierne har som bekendt indgået en aftale, som nedlægger 10. klasse og hf, og til gengæld opretter den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx.

”Hvis man lukker 10. klasse og hf, risikerer man at tabe nogle elever på gulvet. Jeg er bekymret for, at resultatet bliver, at nogle mennesker kommer ud med en dårligere uddannelse, fordi de bliver tvunget ind i noget, de ikke er klar til,” siger Pelle Dragsted.

Han erkender, at Enhedslisten og de andre partier uden for aftalen får meget svært ved at få 10. klasse og hf tilbage. Men han har ikke opgivet at påvirke aftalen i den kommende tid.

”Vi vil gøre alt for at påvirke implementeringen af denne reform, så den ikke efterlader de elever, som har brug for alternative veje, uden muligheder,” siger han.

Pelle Dragsted er godt klar over, at politikernes egne oplevelser og erfaringer ikke i sig selv bør være grundlaget for partiernes politik.

Pelle Dragsted mener dog, at der er andre unge, der, ligesom han ikke var, heller ikke er klar til at gå den lige vej gennem uddannelsessystemet.

”Jeg skiftede fra en lille skole i Valby til Det frie gymnasium i midten af 9. klasse og tog også 10. klasse der. Det var det rigtige for mig på det tidspunkt.”

Derefter gik der nogle år, hvor han lavede alle mulige ting, var optaget af ”græsrodsaktivisme og politik, og arbejdede som ufaglært murerarbejdsmand. Derefter begyndte han på hf-enkeltfag og tog to-tre fag ad gangen.

”Det var overskueligt for mig. Forløbene var intense, men der var færre timer om dagen, hvor jeg skulle sidde ned. Jeg var også blevet mere moden til at fordybe mig i fagene. Uddannelse fungerer bedst, når man har lyst til det,” siger Pelle Dragsted.

Selv endte han med en pæn studentereksamen og læste senere historie og spansk på Københavns Universitet.

De fleste er klar til uddannelse
”Heldigvis har de fleste lyst til at fortsætte med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men for dem, som ikke har det, er det godt, at vi har 10. klasse til at modnes i. Det er bekymrende, at den mulighed fjernes,” siger Pelle Dragsted.

Enhedslisten og Pelle Dragsted mener, at selve ideen med epx’en som en erhvervsrettet uddannelse for unge, som ikke er klar til en erhvervsuddannelse, er god.

”Det kunne være en mulighed at lade epx køre sideløbende med 10. klasse og hf i en overgangsperiode for at se, hvad de unge faktisk vælger. Man kunne også have testet epx-uddannelsen, inden man fjernede eksisterende tilbud som hf. Man kunne også have indført erhvervsrettede elementer i hf og for at se, hvordan det udviklede sig.”

Kan det ikke være svært at lave en ny uddannelse til den samme målgruppe som 10. klasse og hf, og så samtidig bevare 10. klasse og hf?

”Hvis epx virkelig er et godt tilbud, hvilket det godt kan være, hvorfor skal man så fjerne hf for at tvinge folk over på den nye uddannelse? Det er, som om man ikke tror, epx er attraktiv nok i sig selv.”

På væggen i Pelle Dragsteds kontor hænger et Danmarkskort. Kortet er også en påmindelse om, at der i store dele af landet bliver færre unge, og i flere byer kan det være vanskeligt at opretholde gymnasier i fremtiden.

Har regeringen ikke en pointe i, at ved at oprette epx og lægge det sammen med gymnasier i små byer redder man uddannelse i hele landet?

”Vi kunne lave en model, hvor 10. klasse, hf og en erhvervsrettet uddannelse var samlet i en campus med et gymnasium. I Sverige har man en model, hvor man samler de erhvervsrettede og boglige uddannelser på de samme institutioner,” siger Pelle Dragsted.

43.000 unge mellem 15 og 24 år er hverken i uddannelse eller i job. Viser det ikke, at det eksisterende system ikke er godt nok, og at der er behov for en reform?

”Man kan godt argumentere for, at der er brug for en stor reform. Men det er synd, at man fjerner noget, der virker i stedet for at bygge på det eksisterende. Nu bortfalder 10. klasse for de mange, som ikke er klar til ungdomsuddannelse, medmindre de har råd til en efterskole. Det skaber også en social skævhed,” siger Pelle Dragsted, som skynder sig at tilføje, at han er tilhænger af efterskoler.

”Men det er skævt, at børn af den enlige forsørger eller lavtlønnede ikke har mulighed for et ‘modningsår’ i 10. klasse, mens andre unge kan få det på en efterskole,” siger Pelle Dragsted.

Hævet karakterkrav er forkert
Enhedslisten trak sig fra forhandlingerne om epx på grund af nedlæggelsen af 10. klasse og hf, men også på grund af at karakterkravet for at komme i gymnasiet hæves til 6.

”Det har vi kæmpet imod i forhandlingerne. Et højere karakterkrav er med til at skabe den her fortælling om, at det ”gamle” gymnasium er finere. Samtidig handler det jo også om volumen, og at man forsøger at skubbe nogle over på den nye uddannelse. Men hvis man laver en god uddannelse med gode undervisere og gode faglige miljøer, hvorfor skulle folk så ikke vælge den?” siger Pelle Dragsted.

Han anerkender dog og roser aftalen om epx for, at alle elever, som har bestået grundskolen, kan komme ind på epx. Det giver de elever, som i dag ikke har adgang til hf, en mulighed for også at tage en gymnasial uddannelse.

”Men hvorfor skal det modvirkes af at hæve karakterkravet til gymnasiet?”

Enhedslisten er ude af aftalen om den nye gymnasiereform. Pelle Dragsted siger dog, at partiet vil følge udviklingen meget tæt og forsøge at påvirke implementeringen af reformen med Enhedslistens politik.

Bevar muligheden for enkeltfag
Han nævner selv hf-enkeltfag, som et meget vigtigt politikområde for Enhedslisten. Hf-enkeltfag bliver i reformen lavet om til at være gymnasiale enkeltfag. Med en ny fælles institutionslov bliver det muligt for alle institutioner at udbyde enkeltfag.

”Jeg er bekymret for, hvordan hf-enkeltfag skal overleve i den nye model. Hvor skal eleverne placeres, og vil tilbuddet være tilgængeligt for alle. Når du har haft en pause fra uddannelse, så betyder uddannelsesmiljøet meget, og det er vigtigt, at det passer til voksne mennesker,” siger Pelle Dragsted.