Pædagogisk engagement skal udvikles

Det kræver en kulturændring, hvis den pædagogiske diskussion for alvor skal blomstre på de danske gymnasier. Det mener både rektorformand Jens Boe Nielsen og GL-næstformand Annette Nordstrøm Hansen.

Ledere drukner i administration
Annette Nordstrøm Hansen besøgte på en studietur med GLs hovedbestyrelse den norske skole Ullern, hvor ledelsen blandt andet tropper uanmeldt op i hver lærers undervisning seks-syv gange om året. Ledelsen holder også tre årlige medarbejdersamtaler.
Læs om besøget i artiklen Supervision som pædagogisk drivkraft.
Hun fandt det personligt særdeles inspirerende med så stor vægt på pædagogisk ledelse og den systematiserede udvikling af pædagogisk praksis.
”Jeg ser det faktisk som et godt tilbud til lærerne, hvis lederne har den fornødne uddannelse og ressourcerne,” siger Annette Nordstrøm Hansen, som erkender, at mange ledere i det danske system drukner i administrativt arbejde.

Sparring ikke kontrol
”Det er selvfølgelig en kultur, der skal udvikles. På den ene side skal vi lære, at når ledelsen vil diskutere pædagogik, er det ikke nødvendigvis fordi, der er noget galt. På den anden side skulle man måske tænke mere over rekrutteringen af ledere. Jeg tror på, at en ændret tilgang til ledelse ville kunne ændre nogle ting. Men ledelsen skal ikke blot ville, den skal også kunne – For jeg vil ikke spilde min tid på ledere, der ikke har noget at byde på rent pædagogisk,” siger hun og fortsætter på spørgsmålet om, hvordan hun personligt ville have det med Ullern-ledelse:
”Det er rigtig mange år siden, nogen har overværet min undervisning. Og i 30 år har jeg haft fire medarbejderudviklingssamtaler. Det kan være svært at se behovet, vil nogle af de ældre lærere sikkert tænke. Men det skal ikke være kontrol, det skal være sparring. I Danmark passer man sig selv, medmindre man har virkelig store problemer. Jeg tror, at AT og lignende har åbnet op for nogle ting i og med, at man rent faktisk ser hinanden i undervisningssituationer. En styrket pædagogisk diskussion vil smitte af på både lærerværelse og teamsamarbejde,” mener næstformanden.

Pædagogik som bredere begreb
Også hos rektorerne ser man en god grund til at diskutere pædagogik som et middel, der kan være med til at øge kvaliteten i de gymnasiale uddannelser. Rektorernes formand, Jens Boe Nielsen, er imponeret over, at Ullern har afsat så meget ledelseskapacitet til det. Der kunne være mange gode grunde til at gøre det i Danmark, siger han. 
”Men vi har i mange år haft en kultur bygget op omkring et fagkonsulentsystem, som skulle være med til at sikre kvaliteten. Derfor er jeg bange for, at mange vil opfatte det som kontrol, hvis jeg pludselig kommer uanmeldt til en lærers undervisning.” 

Kulturforandring
Jens Boe medgiver, at hans ledelseskompetence stiger på det administrative og falder på det pædagogiske, fordi han ikke længere praktiserer. Men han tror på udbredelse af supervisionsprojekter som eksempelvis team-teaching, hvor det ikke bare er en lærer, der står og underviser.
”Jeg mener, at vi skal lære at se pædagogik som et bredere begreb, der kan sættes under lup og diskuteres og dermed blive kvalificerende. Det handler nok om at skabe en kulturforandring og få flere kolleger med ind over supervisionen. Her er ledelsens rolle at udfordre og skabe tvivl – stille undrende spørgsmål, som er med til at bevidstgøre lærerne om, hvad det er, de laver.” 
Jens Boe Nielsen mener i lighed med GL-næstformanden, at vi blandt andet kan lære af Norge, at det skal være almindeligt at overvære hinandens undervisning.
”Jeg plejer at sige, at gymnasiereformen har været god, fordi lærerne kommer til at stå på tæer. Man bliver nødt til at være velforberedt og lave noget, der er i orden, når man arbejder i team. Plejer sidder ikke længere med ved bordet – og vi har faktisk fået færre klager over lærernes undervisning,” lyder det fra rektorformanden.