På jagt efter parabener

Cremerne blev kylet i skraldespanden. Så konsekvente var mange af gymnasieeleverne fra Nordfyns Gymnasium, da de erfarede, at der var hormonforstyrrende stoffer i nogle af deres daglige kosmetikprodukter. Det fortæller biologi- og kemilærer Peter Winfeldt fra Nordfyns Gymnasium.

Han har netop deltaget i undervisningsforløbet Kemikaze i kroppen på Biologisk Institut på Syddansk Universitet sammen med sit 2.g biotek-hold og sin 3.g biologi-klasse.

Undervisning i forskermiljø
Peter Winfeldt er også ekstern lektor på instituttet. Sammen med en kollega har han været med til at planlægge undervisningsforløbet. Det er et udviklingsprojekt, der fokuserer på anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag.

"Vi vil gerne have en eksperimental tilgang til fagene i et rigtigt forskermiljø," fortæller Peter Winfeldt.

Forløbet handler om konsekvenserne af de kemikalier, vi indtager, påfører og omgiver os med i dagligdagen. Der er især fokus på parabener i kosmetikprodukter.

På lige fod med forskerne
Undervisningsforløbet startede med, at eleverne fik besøg af biologistuderende fra universitetet, der holdt et foredrag. Sidenhen tog gymnasieeleverne prøver fra deres egne kosmetikprodukter med til Biologisk Institut. Her undersøgte de produkterne sammen med de universitetsstuderende.
Først lavede de en kvalitativ analyse på genmodificerede gærceller.  Var der parabener i produktet, skete der en enzymatisk farvereaktion.
I princippet kunne de godt lave det på skolen, men det ville kræve indkøb af mange forskellige kemikalier, fortæller Peter Winfeldt. Instituttets laboratorier er bedre udstyret til sådan et forsøg.

"Det gør også noget ved eleverne at træde ind i en forskningsverden. De har nøjagtig de samme procedurer, som når forskerne arbejder. Det er spændende at få lov til at arbejde på lige fod med forskerne," siger Peter Winfeldt.

Seriøse elever
Alle eleverne arbejdede aktivt. Selv dem, som indimellem godt kan være nogle sløve bananer. To af de drenge, der ikke altid er så aktive i timerne, var blevet sat til at måle noget af. Et par piger fra klassen kommenterede, at de aldrig havde set drengene så aktive, men de blev meget hurtigt tysset på af drengene selv, der ville have fred til at koncentrere sig.

"Hele situationen gjorde, at de tog jobbet meget alvorligt. De ville bare gøre det rigtigt," fortæller Peter Winfeldt.

For 400.000 kroner udstyr
Da eleverne skulle undersøge kosmetikprodukterne kvantitativt, var der endnu en fordel ved at befinde sig i universitetets professionelle forskningslaboratorium. Eleverne fik lov til at bruge det særlige måleinstrument HPLC til at finde ud af, hvor meget af de hormonsforstyrrende stoffer der fandtes i produktet. Med HPLC's indkøbspris på 400.000 kroner er det en metode, som gymnasieelever normalt ikke får mulighed for at arbejde med.

Undervisning i øjenhøjde
Det var de universitetsstuderende, der stod for undervisningen i laboratoriet, og det passede eleverne godt, viste evalueringerne.

"Eleverne kan godt lide, at det bliver formidlet lidt mere i øjenhøjde," siger Peter Winfeldt.

Besøget på universitetet har også den fordel, at eleverne får afmystificeret, hvordan det er at studere på universitetet.

"Det er fint, at gymnasieeleverne oplever, at universitetet ikke kun er for genier. At det er helt almindelige unge mennesker som dem selv, der bare kan deres kram og er parate til at bestille noget," siger Peter Winfeldt.

Elever vurderes af forskere
Efter besøget på universitetet forberedte eleverne sig på en poster-session på universitet med andre klasser, der har været med i Kemikaze i kroppen og Fra idé til pille, som Gymnasieskolen tidligere har skrevet om.

"Fuldstændigt som forskere skal, lavede eleverne posters, hvor de præsenterede deres undersøgelse og resultater på en spændende og formativ måde," fortæller Peter Winfeldt.

40 posters blev stillet op på campustorvet på universitetet, hvor eleverne kunne vurderere hinandens produktioner. Forskere fra universitetet og gymnasielærerne voterede også og fandt frem til en vinder.

"Det var imponerende, så  meget eleverne havde lært af forløbet og af hinanden," siger Peter Winfeldt.

Skrev materialet selv
Peter Winfeldt har sammen med en kollega skrevet det teoretiske materiale til projektet. Idéen var, at der skulle være en mere dagligdags tilgang til forskningen. Peter Winfeldt har ofte været på universitetet med gymnasieelever. Men det teoretiske har været på engelsk og skrevet til universitetsstuderende. Det har betydet, at gymnasielærere skulle til at skrive materialet om.

"Vi ville gerne en gang for alle producere et undervisningsmateriale, der var målrettet gymnasieeleverne. Så hver gymnasielærer ikke skal tygge materialet for eleverne, når de besøger universitetet," fortæller Peter Winfeldt og fortsætter:

"Hvis universitetsbesøget skal give mening og have faglig betydning, er det vigtigt, at eleverne føler, at de kan håndtere de faglige udfordringer, så de ikke går i forsvarsposition."

Efter en evaluering vil undervisningsforløbet blive udbudt til gymnasier i Region Syddanmark.