Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen

Hvad virker i undervisningen
Se nedenunder listen over påvirkningsfaktorer på elevers præstationer. John Hattie vurderer, at man skal sigte på en effektstørrelse på minimum 0,4.

1. Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44
2. Piaget-programmer 1,28
3. Respons på intervention 1,07
4. Lærertroværdighed 0,90
5. Formativ evaluering 0,90
6. Mikroundervisning 0,88
7. Klassediskussioner 0,82
8. Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever 0,77
9. Lærertydelighed 0,75
10. Feedback 0,75
11. Gensidig undervisning 0,74
12. Lærer-elev-relationer 0,72
13. Øvelser med mellemrum vs. koncentreret 0,71
14. Metakognitive strategier 0,69
15. Acceleration 0,68
16. Klasserumsadfærd 0,68
17. Ordforrådsprogrammer 0,67
18. Gentagne læseprogrammer 0,67
19. Kreative programmer og præstationer 0,65
20. Tidligere præstationer 0,65
21. Selvverbalisering og selvspørgsmål 0,64
22. Studiefærdigheder 0,63
23. Undervisningsstrategier 0,62
24. Undervisning i problemløsning 0,61
25. Ikke-etikettering af eleverne 0,61
26. Forståelsesprogrammer 0,60
27. Begrebskort 0,60
28. Kooperativ vs. individualistisk læring 0,59
29. Direkte instruktion 0,59
30. Taktile stimuleringsprogrammer 0,58
31. Mestringslæring 0,58
32. Arbejdseksempler 0,57
33. Visuelt perceptionsprogram 0,55
34. Elevformidling 0,55
35. Kooperativ vs. kompetitiv læring 0,54
36. Fonetisk undervisning 0,54
37. Elevcentreret undervisning 0,54
38. Sammenhæng i klasserummet 0,53
39. Prænatal fødselsvægt 0,53
40. Kellers mestringslæring 0,53
41. Kammeratpåvirkninger 0,53
42. Klasseledelse 0,52
43. Udendørs/eventyrprogrammer 0,52
44. Hjemmemiljø 0,52
45. Socioøkonomisk status 0,52
46. Interaktive videometoder 0,52
47. Professionel udvikling 0,51
48. Mål 0,50
49. Spilleprogrammer 0,50
50. Ny chance-programmer 0,50
51. Forældreinvolvering 0,49
52. Smågruppelæring 0,49
53. Undersøgelseslæring 0,48
54. Koncentration/vedholdenhed/engagement 0,48
55. Skoleeffekter 0,48
56. Motivation 0,48
57. Undervisningens kvalitet 0,48
58. Tidlig intervention 0,47
59. Selvopfattelser 0,47
60. Førskoleprogrammer 0,45
61. Skriveprogrammer 0,44
62. Lærerforventninger 0,43
63. Skolestørrelse 0,43
64. Naturvidenskabsprogrammer 0,42
65. Kooperativ læring 0,42
66. Eksponering for læsning 0,42
67. Adfærdsorganisatorer/ledsagende spørgsmål 0,41
68. Matematikprogrammer 0,40
69. Reduktion af angst 0,40
70. Sociale færdighedsprogrammer 0,39
71. Integrerede læreplansprogrammer 0,39
72. Uddybning/udvidelse 0,39
73. Skoleledere 0,39
74. Karriereinterventioner 0,38
75. Tidsforbrug på opgaven 0,38
76. Psykoterapeutiske programmer 0,38
77. Computerassisteret undervisning 0,37
78. Supplerende hjælpemidler 0,37
79. Programmer til tosprogede elever 0,37
80. Drama/kunstprogrammer 0,35
81. Kreativitet i forhold til præstationer 0,35
82. Holdninger til matematik/naturvidenskab 0,35
83. Testningshyppighed/effekter 0,34
84. Reduktion af forstyrrende adfærd 0,34
85. Forskellige undervisningsmetoder og kreativitet 0,34
86. Simulationer 0,33
87. Induktiv undervisning 0,33
88. Etnicitet 0,32
89. Lærereffekter 0,32
90. Medicin/stoffer 0,32
91. Undersøgelsesbaseret undervisning 0,31
92. Systemansvarlighed 0,31
93. Gruppeinddeling efter evner for begavede elever 0,30
94. Hjemmearbejde 0,29
95. Hjemmebesøg 0,29
96. Motion/afslapning 0,28
97. Ikke-segregering af elever 0,28
98. Undervisning i testtagning og coaching 0,27
99. Brug af lommeregnere 0,27
100. Frivillige hjælpelærere 0,26
101. Fravær af sygdom 0,25
102. Konventionel undervisning 0,24
103. Værdi/moralundervisningsprogrammer 0,24
104. Kompetitiv vs. individualistisk læring 0,24
105. Programmeret undervisning 0,23
106. Sommerskole 0,23
107. Økonomi 0,23
108. Religiøse skoler 0,23
109. Individualiseret undervisning 0,22
110. Visuelle/audiovisuelle metoder 0,22
111. Helhedsreformer i undervisningen 0,22
112. Lærers verbale evner 0,22
113. Klassestørrelse 0,21
114. Friskoler 0,20
115. Evner-metoder-interaktioner 0,19
116. Ekstracurriculære programmer 0,19
117. Læringshierarkier 0,19
118. Sam-/holdundervisning 0,19
119. Personlighed 0,18
120. Gruppeinddeling inden for klassen 0,18
121. Specielle collegeprogrammer 0,18
122. Familiestruktur 0,18
123. Skolevejledning 0,18
124. Webbaseret læring 0,18
125. Undervisning tilpasset læringsstile 0,17
126. Lærers umiddelbare feedback 0,16
127. Hjemmeskoleprogrammer 0,16
128. Problembaseret læring 0,15
129. Sætningskombineringsprogrammer 0,15
130. Mentorprogrammer 0,15
131. Holddeling efter evner 0,12
132. Kost 0,12
133. Køn 0,12
134. Læreruddannelse 0,12
135. Fjernundervisning 0,11
136. Lærers viden om faget/emnet 0,09
137. Ændring af skolens kalender/timeplaner 0,09
138. Undervisningsstøtte uden for skolen 0,09
139. Perceptuelle/motoriske programmer 0,08
140. Læsning efter helhedsmetoden-programmer 0,06
141. Elevers etniske diversitet 0,05
142. Kollegier på college 0,05
143. Klasser med forskellige klassetrin eller alderstrin 0,04
144. Elevkontrol med læringen 0,04
145. Åbne vs. traditionelle læringsrum 0,01
146. Sommerferie -0,02
147. Velfærdspolitiske programmer -0,12
148. Gå et år om -0,13
149. Fjernsyn -0,18
150. Mobilitet -0,34

Se forklaring på listen her.

Rangering siger ikke alt
John Hattie synes dog, at der bliver fokuseret for meget på ranglisterne.

“På den ene side vil jeg gerne have, at der bliver kigget på den liste, så man kan se, hvad der har en effekt på god læring og undervisning. På den anden side vil jeg ikke have, at der bliver lagt alt for meget mærke til den rangering. At folk siger: ’De 10 nederste indflydelser virker ikke, men det gør de 10 øverste.’ For når for eksempel lektier og it og skolernes udformning rangerer lavt, betyder det jo ikke, at det slet ikke betyder noget. Men det vigtige er den historie, der ligger bag tallene,” siger John Hattie til Gymnasieskolen.
Noget har overrasket John Hattie i alle de år, han har arbejdet med uddannelsesforskning, og det er:

 “Alt, hvad vi gør målrettet for at påvirke elevernes læring, kan have en effekt. Det er derfor, forældre, politikere og alle mulige andre har en mening om skoler og undervisning. På en måde har de også ret, for der er meget, der kan forbedre læringen og undervisningen,” siger John Hattie.

Læs hele interviewet af John Hattie: Det bedste er at holde kæft.