Fyn er fin, hedder det. Og det gælder også for samarbejdet mellem gymnasierne på øen.
På Fyn er der tradition for, at gymnasierne samarbejder om, at de små gymnasier også har elever nok til overleve.
Samarbejdet betyder, at de populære skoler i Odense ikke udvider og henter flere elever ind, selvom de godt kunne, men i stedet er med til at fordele eleverne til de mindre skoler uden for Odense.
“Samfundsøkonomisk ville det være en dårlig idé at centralisere uddannelse i Odense. Vi udvider ikke bare efter elevernes ønsker eller udsving år for år, men sørger for, at der er en jævn fordeling af elever,” siger Torben Jakobsen, som er rektor for Mulernes Legatskole i Odense og formand for fordelingsudvalget på Fyn, hvor 11 stx- gymnasier og to hf-centre er placeret sammen.
Løsning er udskudt
Debatten om kapacitet og fordeling af elever er igen kommet op, efter undervisningsminister Merete Riisager (LA) har udskudt en ny bekendtgørelse om netop det.
Bekendtgørelsen, som skulle gælde fra næste skoleår, skulle blandt andet forholde sig til, hvordan man undgår, at store populære skoler udvider så meget, at det kan true elevgrundlaget for mindre skoler.
Læs: GL: Gymnasiers vokseværk må ikke blive andres død
Ikke lang transporttid
På Fyn har gymnasierne dog ikke brug for politisk hjælp for at finde ud af at passe på de mindre gymnasier.
Her udvider de store gymnasier ikke kapaciteten, efter ansøgningerne fra eleverne er modtaget – med mindre man bliver enige om det i Fordelingsudvalget..
Det betyder dog ikke, at eleverne bliver “tvangsflyttet” til andre skoler. Langt de fleste elever får deres 2. prioritet opfyldt, og de får sjældent lang transporttid.
Rektor på Nordfyns Gymnasium Kurt René Eriksen er glad for samarbejdet mellem gymnasierne og mener, det er meget vigtigt for de mindre bysamfund, at der bliver ved med at være elever nok til at drive skole.
Flere af de elever, som begynder på Nordfyns Gymnasium, har et gymnasium i Odense – for eksempel Odense Katedralskole – som 1. prioritet, og Nordfyns Gymnasium er så deres 2. prioritet.
“Hvis vi ikke havde en fornuftig styring af kapaciteten, ville der ske en forskydning af elever fra land til by,” siger Kurt René Eriksen.
Den udvikling kunne på sigt koste et lille gymnasium livet.
“Hvis vi ikke lå her, ville der være færre unge i området, som ville tage en gymnasial uddannelse. På den måde er vores skolestruktur med til at få uddannelsesfrekvensen op på Fyn,” siger Kurt René Eriksen.
Små gymnasier er afgørende
Rektor på Faaborg Gymnasium på Sydfyn Sophie Holm Strøm kalder samarbejdet mellem gymnasierne på Fyn for “solidarisk.”
“Vi har en jævn strøm af elever og kan oprette fire 1. g klasser. Det betyder meget, at de store gymnasier ikke bare opskriver kapaciteten,” siger hun.
Hun mener, at Faaborg Gymnasium og andre små gymnasier i landet er meget afgørende for, at flere unge tager en ungdomsuddannelse i Danmark.
“Nærhed til uddannelsesstedet betyder meget for de unge, og derfor er det vigtigt, at der er uddannelsessteder spredt ud over hele Danmark,” siger Sophie Holm Strøm.
Elever bliver optaget på det gymnasium, som er deres første prioritet, hvis der er plads. Er der for få pladser i forhold til antallet af ansøgere, så er transporttiden til skolen afgørende - kortest transporttid bliver optaget først. Fra næste skoleår er det ikke transportiden, men afstanden til skolen, som er den afgørende.
Stx og hf skal indgå i forpligtende fordelingsudvalg i et geografisk område. Hhx og htx kan deltage, men er ikke forpligtet.
Fordelingsudvalget fordeler de elever, som ikke fik deres første prioritet opfyldt. Udvalget skal så vidt muligt imødekomme elevernes næste prioritet og så videre.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode