Artikel
”Lærerne i folkeskolen stemplede mig som dum”
jens_b_hansen_1

”Lærerne i folkeskolen stemplede mig som dum”

Gennem hele folkeskolen kæmpede Jens Bebe Hansen med at stave og læse. Først da han begyndte i gymnasiet, blev han testet for ordblindhed og fik hjælp. Om få uger bliver han student med et pænt snit.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

”Jeg var lettet.”

19-årige Jens Bebe Hansen kan sagtens huske, hvordan han havde det, da han begyndte i 1.g og fandt ud af, at han var ordblind.

I alle årene i folkeskolen havde han været dårlig til at læse og stave. Men ingen af hans lærere fik ham på noget tidspunkt testet for ordblindhed.

”Det var fedt, at der endelig var nogle lærere, der tog hånd om det, så jeg fandt ud af, hvad der var galt og fik hjælp. I folkeskolen følte jeg, at lærerne bare så ned på mig og stemplede mig som dum,” fortæller Jens Bebe Hansen, der i dag går i 3.g på Nyborg Gymnasium.

Om få uger får han sat studenterhuen på hovedet. Hvis eksamenerne går, som han håber, kommer hans karaktergennemsnit til at ligge lidt over 7.

Mange klarer sig godt
Jens Bebe Hansen er langt fra den eneste ordblinde elev, der kommer igennem gymnasiet med pæne tal på eksamensbeviset. Tværtimod.

En ny undersøgelse viser, at mange ordblinde elever klarer gymnasiet mindst lige så godt som deres klassekammerater, der ikke har problemer med at læse og stave. Hvis de altså får den rigtige hjælp.

Læs: Ordblinde elever klarer sig godt i gymnasiet

Knap hver tredje af de ordblinde elever i undersøgelsen, der blev student i 2014, fik et karaktergennemsnit på 7,1 eller mere. 7,1 var netop landsgennemsnittet for det almene gymnasium i 2014.

”Jeg følte mig dum”
I folkeskolen fik Jens Bebe Hansen støtteundervisning, men fordi man ikke screenede ham for ordblindhed, var ekstraundervisningen ikke rettet specifikt mod de problemer, man har som ordblind.

”Jeg følte mig dum. Ordet ordblind blev aldrig nævnt, og jeg blev aldrig testet for det. Men i alle årene kunne jeg jo tydeligt mærke, at der var et eller andet galt. I de små klasser havde jeg det rigtig svært med, at jeg var dårlig til at læse og skrive. Senere accepterede jeg nok bare, at det var sådan, det var,” siger han.

Ofte måtte han opgive at lave alle sine lektier. Fordi det var alt for svært uden nogen form for hjælp. Det var især dansk og sprogfagene, han kæmpede med – og hvor han ikke havde det godt i timerne. I matematik var han til gengæld skarp og scorede gode karakterer.

”Det var med til at holde mig oppe. Det betød også meget, at jeg havde nogle gode klassekammerater,” siger Jens Bebe Hansen.

Tre gode år
I 9. klasse blev Jens Bebe Hansen erklæret egnet til gymnasiet. Men samtidig sagde hans lærere, at de ikke mente, han kunne klare det. Det gjorde ham usikker. Han overvejede at blive tømrer, men problemer med ryggen fik ham til at indse, at det nok ikke var den rigtige vej. Så han besluttede sig for at give gymnasiet en chance.

”Jeg tænkte, at jeg bare måtte kæmpe mig igennem det,” fortæller Jens Bebe Hansen, der valgte en studieretning med engelsk A, samfundsfag B og psykologi C.

Nu – tre år senere – er samfundsfag blevet opgraderet til A-niveau, og hans karakterer afslører, at han fagligt ligger på et middel niveau samlet set. Dansk og sprogfagene trækker ned, matematik trækker op.

Han er ikke i tvivl om, at den obligatoriske screening og den efterfølgende ordblindetest i begyndelsen af 1.g har været altafgørende for, at han er kommet godt igennem gymnasiet.

”Det har været virkelig godt at få den hjælp, jeg har fået i gymnasiet. Det har været tre gode år. Når man får sat en diagnose på, er det også lettere for ens kammerater at forstå, hvorfor man læser langsomt. Så hjælper de én i stedet for at sige: Hold kæft, hvor er han dårlig, det tager alt for lang tid at arbejde sammen med ham.”

It-rygsæk hjælper
Ordblinde elever i gymnasiet får tilbudt en it-rygsæk. Det gjorde Jens Bebe Hansen også. Og den har været en kæmpe hjælp, fortæller han.

It-rygsækken består af en bærbar computer med forskellige programmer, der kan hjælpe eleverne med at læse og skrive – blandt andet er der en udvidet stavekontrol. Til it-rygsækken hører også en scanner, så eleverne kan scanne tekster ind og få dem læst om af computeren og en diktafon, så de kan indtale noter.

Men at lærerne fra starten har vidst, at han er ordblind og har taget højde for det i den daglige undervisning, har også betydet rigtig meget, forklarer Jens Bebe Hansen.

”Når vi for eksempel har skullet læse en tekst i timen, så har lærerne givet mig ekstra tid til det.”

Han har også fået særlige studiestøttetimer på skolen og et abonnement på Nota, der er det nationale bibliotek for lydbøger. Og både til de mundtlige og skriftlige eksamener, som han ligesom landets øvrige 3.g’ere tog hul på i sidste uge, får han ekstra tid.

Hans fremtidsplan er klar: Han vil læse idræt og sundhed på Syddansk Universitet.

”Så jeg skal bare mindst have et snit på 6, for det er adgangskravet på kvote 2,” siger han og griner.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater