Opråb fra sektoren: Taxameteret og fordeling af elever skal forbedres

Det selvejende gymnasium er den mindst ringe måde at drive gymnasium på, men det kan sagtens blive meget bedre.

Taxametersystemet og måden, eleverne bliver fordelt på, skævvrider ganske enkelt gymnasiesektoren. På sigt vil systemet føre til, at gymnasier må lukke.  

Sådan lød nogle af konklusionerne, da en række lærere og ledere fra uddannelsessektoren og et par politikere debatterede selveje, elevkapacitet og taxameterstyring på GL’s repræsentantskabsmøde i går.

Der var stort set enighed om, at skolerne eller markedet ikke selv kan styre fordelingen af elever, og flere af debattørerne pegede på, at der er behov for en mere central styring af kapaciteten og fordelingen af eleverne.

Samtidig pegede flere af deltagerne på skævhederne ved, at hver elev udløser det samme beløb i taxameterkroner, frem for et taxametersystem baseret på antallet af klasser på skolen og elevernes sociale baggrund.

Går på kompromis med liberale værdier
Otto Kjær Larsen, som er valgt ind i Region Nordjylland for Venstre, gav udtryk for, at han hellere ville gå på kompromis med sine liberale værdier, end at markedskræfterne i for høj grad skal styre, hvor eleverne skal gå i skole.

“I stedet for at alle elever kan vælge frit, er det måske bedre at vise lidt mere samfundssind og sørge for at bevare de små gymnasier. Det er vigtigere for mig end at være ultraliberal,” sagde regionspolitikeren.

Nordjylland er ifølge ham et godt billede på, at der er brug for mere kapacitetsstyring. Flere unge søger ind på gymnasier i Aalborg, mens de mindre gymnasier på landet mister elever. Politikeren frygter derfor på sigt, at små gymnasier må dreje nøglen om.

Vi skal vise større samfundssind
Alle deltagere i debatten var enige om, at det er nødvendigt i højere grad at styre kapaciteten, også selv om det betyder, at flere elever dermed ikke kommer på deres drømmegymnasium i de store byer.

Den nyvalgte formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, sagde, at kapacitetsstyring er et vigtigt håndtag, som skal bruges mere.

“Vi vil godt have en central myndighed til at styre kapaciteten,” sagde hun.

Formanden pegede på, at at den nuværende struktur ifølge hende ikke lægger op til, at gymnasierne udviser samfundssind, forstået på den måde, at der ikke er incitament for, at stærke gymnasier med mange ansøgere hjælper mindre gymnasier med få elever.

Undervisningsordfører for Enhedslisten, Jakob Sølvhøj, var eneste folketingspolitiker, som havde sagt ja tak til invitation til debatten.

Han sagde, at hvis det stod til Enhedslisten ville det selvejende gymnasium forsvinde, men han erkendte, at der ikke er politisk opbakning til det, og derfor handler det for ham om at styre kapaciteten bedre fra politisk side, så det ikke ender med, at de store gymnasier i byerne æder de små gymnasier på landet.

Problemerne skal hegnes ind
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, mener heller ikke, at der er et godt alternativ, til det selvejende gymnasium, men at der til gengæld er mange ting, som kan gøres bedre.

“Vi skal have hegnet nogle af problemerne med selvejet ind. Rektorer kan ikke løse det selv. Vi skal have gjort noget ved kapacitetsstyringen og taxametersystemet. Der har været en logik om, at alle elever koster det samme, men det passer jo ikke. Der er forskel på, hvad elever koster i Hvidovre og på Gefion i København,” sagde hun.

Hun pegede på, at GL derfor foreslår, at det sociale taxameter skal bruges mere, og at et klassetaxameter skal indføres. Det sociale taxameter fordeler penge efter elevernes socioøkonomiske baggrund, og et klassetaxameter fordeler penge efter antallet af oprettede klasser frem for som i dag antallet af elever på skolen.

17 elever i klassen
Knud Skovgaard Larsen, som er tillidsrepræsentant på Roskilde Handelsgymnasium, bakkede fuldt ud op om ideen med et klassetaxameter.

“Når en skole opretter en klasse, så skal der selvfølgelig være midler til at drive den videre, selv om flere elever falder fra af den ene eller anden årsag. På nogle skoler er der klasser med kun 16-17 elever,” sagde Knud Skovgaard Larsen og pegede på, at udgifterne til lærere er stort set det samme uanset antallet af elever i klasserne.

Det bliver et blodbad
Jens Boe Nielsen, som er rektor på Nørre Gymnasium i København, får mange ansøgere fra elever hvert år. Han sagde, at Nørre Gymnasium også optager elever, som geografisk hører til på Herlev Gymnasium. Dermed bliver det lille gymnasium klemt af det store, og den udvikling, mener han, skal stoppes af politikerne.

Han pegede på, at mindre ungdomsårgange betyder, at gymnasierne får væsentligt færre ansøgere frem mod 2030.

“Det bliver det rene blodbad, og det kan vi ikke lade markedet styre. Der er brug for politisk styring af området,” sagde Jens Boe Nielsen, som også støttede ideen om et klassetaxameter.