Artikel
Ontarios lærere løfter bunden
No image

Ontarios lærere løfter bunden

Fattige og minoriteter halter stadig bagefter i skolesystemet. Sandra Miller og mange andre lærere arbejder for at lukke hullet.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Nogle elever bekymrer sig mere om at skaffe penge til familiens mad end om deres egne lektier, fortæller Sandra Miller.

Hun er lærer, men arbejder nu på fuld tid som studievejleder i Thames Valleys skoledistrikt to timers kørsel fra Toronto.

De unge, som hun til daglig arbejder med, har ikke oplevet den samme succes i skolen som mange af deres jævnaldrende i Ontario.

Ontarios styre har sat sig det klare mål at løfte de svageste elever og skabe større lighed gennem uddannelse. Især er det målet at løfte minoritetsgrupper som for eksempel inuitter, hvoraf mindre end halvdelen af de unge får en highschool-eksamen.

Det er godt at se dig
Sandra Miller fortæller, at der er sket et kulturskifte i skolernes og lærernes tilgang til og pædagogik over for de svageste elever.

”Når en elev kommer for sent, siger vi ikke: Du kommer for sent. I stedet siger vi: Det er godt at se dig,” fortæller Sandra Miller.

I hendes skoledistrikt er der store sociale problemer med fattigdom, misbrug og vold. Ontario har dog investeret i at ændre billedet, og socialarbejdere, studievejledere og lærere med efteruddannelse i sociale problemer arbejder på fuld tid for at holde de unge i skole og hjælpe dem fagligt.

”Jeg går på hjemmebesøg, taler med de unge, vi har morgenmadsprogrammer, vi indretter lokaler, hvor der kun er 15 elever i hver klasse. Det er en helt ny måde at tænke på i forhold til før 2003,” siger Sandra Miller.

Ontarios skoler

• I Canada har hver enkelt provins en selvstændig skole- og uddannelsespolitik.
• Skolerne er fordelt i 73 skoledistrikter, som styres af en bestyrelse.
• Eleverne går i grundskole til og med 8. klasse. Fra 9. til 12. klasse går de i highschool.
• Antal elever i highschool: 662.000 (2014).

Ontario

Befolkning: 12 millioner
Areal: 1,07 millioner kvadratkilometer (25 gange større end Danmark)
Provinsens hovedstad: Toronto

Ontarios strategi kort fortalt

• I 2003 laver Ontario en ny reform af grundskolen og highschools. I samarbejde med blandt andet skoler, lærere og forældre bliver der vedtaget tre mål, som alle i provinsen skal arbejde efter.
• Regeringen investerer ekstra midler i skolerne, blandt andet i efteruddannelse til lærerne.
• Data om elevernes og skolernes præstationer bliver et centralt redskab. Det forventes, at der handles på dårlige præstationer. Ifølge regeringen handler det ikke om at straffe skoler, som klarer sig dårligt, men tværtimod om at støtte dem - også økonomisk.
 

Tema Ontario

En klar strategi, enkle og fælles mål og udbredt brug af data på skolerne. Den canadiske provins Ontario har skabt store fremskridt for eleverne over årene, men der lyder også kritik af det store fokus på resultater.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater