OK 21: Her arbejder skoler allerede med aftalens krav

Den netop indgåede overenskomstaftale for gymnasielærerne betoner løbende dialog mellem leder og underviser og godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. Desuden skal tillidsrepræsentanten inddrages ved skoleårets afslutning. Målet er, at retningslinjerne skal medvirke til at sikre gymnasielærerne en mere jævn arbejdsbelastning og skabe mere åbenhed og transparens.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler ser aftalen som et første skridt til forbedring af håndteringen af gymnasielærernes arbejdstid.

“Værdien af aftalen afhænger i et vist omfang af, i hvor høj grad man griber aftalen lokalt og bringer den i spil,” siger Tomas Kepler, der ser en implementeringsproces for sig præget af drøftelser både i GL og lokalt på skolen for at udnytte mulighederne.

“Det er vigtigt, at man ser både det individuelle og det kollektive spor i sammenhæng, og at man får opbygget en kollektiv styrke, der kan understøtte det individuelle spor,” siger Tomas Kepler og giver et eksempel:

“Hvis man oplever en utilstrækkelig grad af transparens på en ­skole, er det jo ikke den enkelte lærer, der skal finde ud af at løse det selv til de ­individuelle samtaler med lederen. Derimod vil det give mening, at lærerne samles til kollektive samtaler, hvor de drøfter problematikken og løsningsmuligheder, inden den første lærer går til samtale med ledelsen.”

Tilsvarende ser GL’s formand muligheder for, at kollektivet kan støtte den enkelte lærer, hvis man på en skole med transparens oplever, at ledelsen ikke er aktiv nok i forhold til at sikre lærerne en mere jævn arbejdsbelastning. Her vil den enkelte lærer ofte stå stærkest, hvis man kollektivt er blevet enig om en overordnet strategi, mener Tomas Kepler, der håber og tror, at aftalen vil revitalisere drøftelserne på skolerne.

“Jeg ser lidt aftalen som et skelet, som man kan bygge utrolig mange kollektive muskler på, hvis man sørger for at have nogle kritiske og meningsfulde drøftelser om, hvordan vi får en tilpas transparens og hensigtsmæssig behandling af merarbejde,” siger han. 

Desuden er der med aftalen ­ikke kun kommet en ledelsesret, men også en ledelsespligt, påpeger Tomas Kepler.

“Det er ledelsens ansvar at gennemføre samtalerne, så lærerne op­lever, at sammenhængen mellem opgaver og tid bliver drøftet på en meningsfuld måde,” siger Tomas ­Kepler, der understreger, at hvis lærerne oplever det modsatte, er det ikke bare den enkelte frustrerede lærer – men lærerkollegiet – der skal reagere på det.

Målrettede samtaler
GL’s seneste undersøgelse viser, at 44 procent af tillidsrepræsentanterne vurderer, at 80-100 procent af lærer­kollegiet tidsregistrerer deres arbejds­tid. GL’s formand mener, at den nye overenskomstaftale vil resultere i fornyede drøftelser om mulighederne i såvel lokale aftaler som tidsregistrering, blandt andet fordi lederen skal godkende lærerens timeforbrug mindst hvert kvartal. Han mener også, at aftalen vil have stor betydning for, hvordan merarbejde håndteres på nogle skoler.

“Jeg tror, at mange ledere vil ­have svært ved at se lærerne i øjnene og dømme mange timers merarbejde væk i slutningen af året, når de har godkendt timeforbruget ved samtalerne i løbet af året,” siger Tomas ­Kepler.

Det er tillidsrepræsentant (TR) Kim Elstrøm enig i.

“Lederen er interesseret i at fremstå troværdig, derfor kan det være svært at underkende merarbejde, når timeforbruget er godkendt tidligere. Desuden har lederen via den løbende dialog haft et indtryk af opgavernes omfang og mulighed for at ændre på dem,” siger Kim Elstrøm, der er TR på Nørresundby Gymnasium og HF og formand for bestyrelsen for GL-­netværket i Nordjylland.

Kim Elstrøm vurderer, at den nye overenskomstaftale ikke vil medføre markante ændringer på hans skole, da de allerede har fået gennemført en lignende praksis. Det er udsprunget af et ønske om større åbenhed i forhold til opgavefordeling.

“Vi har en løbende dialog mellem underviser og ledelse med to faste samtaler og en frivillig om året, hvor vi ser på tidsforbruget, og hvordan lærerens opgaver udvikler sig. Det er selvfølgelig ikke altid, at opgaver bliver taget væk, selvom tidregistreringen er høj, men der er mulighed for en god dialog om opgaverne,” siger Kim Elstrøm og tilføjer:

“Jeg tror, at det afhænger af skolen, hvor godt aftalen kan bruges, men overordnet set synes jeg, at den er et udmærket udgangspunkt, fordi man skal holde øje med tidsforbruget og opgaverne. Det kræver, at medarbejderne registrerer deres arbejdstid, hvis der ikke er en aftale på skolen, og at ledelsen tager tidsregistreringen alvorligt.”

Anerkendelse er også en vigtig del af samtalerne, påpeger Kim Elstrøm, der dog erkender, at leder og medarbejder også indimellem kan gå skævt af hinanden til sådanne samtaler.

“For eksempel hvis en lærer peger på, at han har et højt timeforbrug – underforstået mange opgaver – som han søger anerkendelse for, og lederen så responderer ved at spørge, hvordan læreren kan få timeforbruget ned. Det kan man som lærer godt opfatte som en hentydning om, at man gør sit arbejde for langsomt,” siger Kim Elstrøm. 

Han mener desuden, at der lokalt ligger et arbejde i at skabe rammer for samtalerne.

“Det må ikke bare blive en ­ekstra medarbejderudviklingssamtale – det skal præciseres, hvilke formål de forskellige samtaler har. For eksempel kan man ved samtalen ved normperiodens start drøfte opgaveporteføljen og ved den næste samtale have fokus på tidsforbruget og opgavemængden,” siger Kim Elstrøm, der mener, at det er tillidsrepræsentanten og ledelsen, som sammen skal sætte rammerne.  

Planlægningstal
Også på erhvervsgymnasiet Mercantec i Viborg har man allerede lignende samtaler cirka hver sjette uge, fortæller tillidsrepræsentant Gert Gerges. Men han vurderer alligevel ikke, at den nye overenskomstaftale kommer til at give lærerne en mere jævn arbejdsbelastning.

“Aftalen giver ikke mig som TR flere håndtag at skrue på, der er blot lagt op til dialog. Jeg savner flere ‘skal-­bestemmelser’, siger Gert ­Gerges, der skitserer den negative side af samtalen mellem medarbejder og ledelse om opgaveporteføljen.

“Nogle ledere betragter lidt samtalen om opgaveporteføljen som et regnskab, som medarbejderen har givet hånd på, og så er det medarbejderens ansvar at få arbejdstiden til at lande på 1.924 timer,” siger Gert ­Gerges, der mener, at der er alt for mange ubekendte faktorer i opgaveporteføljen.

“Det er et kæmpe sort hul, som man accepterer på et tidspunkt, hvor man ikke aner noget om, hvad der ellers sker i løbet af året, som for eksempel eksamen og andre opgaver,” siger Gert Gerges og tilføjer:

“Hvis samtalen om opgaveporteføljen skal bruges til noget, vil det kræve, at der kommer flere tal på, så man som lærer blandt andet ved, hvor meget tid man har til forberedelse og undervisning.”

Efter normperiodens udløb skal lederen og TR drøfte en samlet opgørelse af timeforbruget ud fra medarbejdernes tidsregistreringer. Det er Kim Elstrøm spændt på, og han ­mener også, at der skal være en afklaring om det lokalt.

“Hvis jeg skal have indsigt i alle tidsregistreringer og opgaveporteføljer, kan det blive lidt af en mundfuld at have et kvalificeret overblik. Derudover er der jo også den udfordring at få præciseret, hvad begrebet planlægningstal dækker over – altså hvor detaljerede tallene skal være,” siger Kim Elstrøm og tilføjer:

“Når TR ved normperiodens afslutning er inde over opgørelsen af tidsforbruget, så kan spørgsmålet om anerkendelse af merarbejde måske blive opfattet som en forhandling mellem ledelse og TR. Derfor er der nok også behov for at få afstemt forventningerne både mellem ledelse og TR og mellem TR og medarbejderne.”

Gert Gerges hæfter sig også ved, at ‘ledelsens planlægningstal’ for første gang bliver nævnt i gymnasielærernes overenskomst.

“Ligesom mange andre ledelser insisterer min ledelse på, at de ikke har nogen planlægningstal,” bemærker han.

På trods af betoningen af tidsregistreringen i aftalen forudser Gert Gerges ikke, at det vil resultere i, at flere lærere får anerkendt deres merarbejde.

“Vi har jo kæmpet i årevis med at få folk til at tidsregistrere, og jeg forstår jo godt, hvorfor mange ikke gør det. For det er kilden til evig frustration, at man ikke kan få sin tid til at slå til og bare får at vide af ledelsen, at det må man se at få gjort noget ved,” siger Gert Gerges, der mener, at der også her skulle være flere håndtag i overenskomsten for at give lærerne en mere rimelig arbejdstid.

“Det ville kræve, at der var en direkte automatik fra godkendelserne af timeforbruget i løbet af året til godkendelse af ens arbejdstid,” siger han.

Gert Gerges regner med at have en tostrenget strategi, når overenskomsten skal implementeres. Han har tænkt sig at drage fordel af, at der på hans skole er lærere, som tidligere var ansat under lov 409, men som for nylig har fået en ny arbejdstids­aftale (A20).

“Jeg mener, at A20 er meget bedre end vores aftale, så jeg vil forsøge at præge ledelsen i retning af at snuppe nogle af elementerne fra aftalen til også at gælde gymnasielærere,” siger Gert Gerges, der dog også understreger, at selvom han ikke er tilfreds med gymnasielærernes aftale, vil han stadig forsøge at implementere den til gavn for kollegerne.

“Men jeg tror desværre også, at ledelsen vil mene, at vi allerede gør, hvad OK 21 kræver, så det vil være en svær opgave,” siger Gert Gerges og tilføjer:

“Hvis vi virkelig skal bruge aftalen til noget, skal vi have tidsregistrering ind som en altdominerende del af samtalerne.”

På Nørresundby Gymnasium og HF skal de have speedet arbejdet i en opgavegruppe op for at være klar til implementeringen af den nye overenskomst.

“Vi har en arbejdsgruppe, der arbejder på at skabe større klarhed om og transparens over lærernes timefagfordeling og arbejdsopgaver. Derudover arbejder vi på at afdække lærernes ønsker og behov. Vi er nødt til at have det arbejde klar til august, så vi har noget at spille ud med,” fortæller Kim Elstrøm.

I skrivende stund har gymnasie­lærerne endnu ikke stemt om OK 21, men et stort flertal blandt GL’s repræsentantskab anbefaler et ja til aftalen. Urafstemningen blandt GL’s medlemmer sættes i gang lige efter påske.