Øget adgangskrav: Gymnasiet bliver især for unge fra hjem med bogreol

En stor del af eleverne på landets gymnasier kommer fra hjem, hvor forældrene ikke selv har en studenterhue. Men selvom de ikke kan få hjælp til digtanalyserne i dansk og ligningerne i matematik fra mor og far, klarer er stort flertal af dem sig godt i gymnasiet og læser videre.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Analysen viser samtidig, at en stor andel af eleverne fra gymnasiefremmede hjem kommer i gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen. Det bliver altså i høj grad netop den gruppe unge, der bliver ramt, hvis SVM-regeringen gør alvor af overvejelserne om at hæve karakterkravet til gymnasiet.

”Et øget karakterkrav vil skabe øget ulighed. Fra forskningen er det velkendt, at de elever, der klarer sig bedst i grundskolen, er dem, der kan få støtte og hjælp til lektierne fra deres forældre,” siger Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.

Det danske uddannelsessystem har i forvejen svært ved at bryde den negative sociale arv, og udviklingen er gået den forkerte vej i mange år. Et øget karakterkrav vil give færre mønsterbrydere, og det er det stik modsatte, der er brug for, mener Ane Qvortrup.

Hun har i sin egen forskning blandt andet fulgt 6.800 gymnasieelever fra 2018 til 2021. Her har hun set masser af eksempler på elever, der er skoletrætte og får lave karakterer i 9. klasse, men som modnes og rykker sig fagligt i løbet af de tre gymnasieår.

”Jeg ser rigtig mange elever, der i løbet af gymnasiet ændrer interesse i forhold til, hvad de gerne vil være. Det er alt for tidligt at lukke af for muligheder i grundskolen,” siger Ane Qvortrup.

”De unge skal vælge uddannelse af lyst og ikke af nød. Det gavner jo heller ikke erhvervsuddannelserne at få unge ind, der faktisk har mere talent for noget bogligt, men som ikke kan komme ind på gymnasiet,” tilføjer hun.

Klarer sig godt
I analysen har AE zoomet ind på de 47.580 studenter, der blev færdige i 2017. På det tidspunkt gjaldt de nuværende karakterkrav ikke.

For 40 procent af studenterne fra den årgang var forældrene ufaglærte eller havde en faglært uddannelse som højst fuldførte uddannelse.

Ud af denne elevgruppe havde hele 83 procent fire år senere enten fuldført en uddannelse eller var i gang med en. Det svarer næsten til niveauet for alle studenter uanset forældres uddannelse. Her var 85 procent fire år efter i gang med at læse videre eller færdig med en uddannelse.

Havde karakterkravet været 6, ville man have udelukket 51 procent af de unge, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse og 33 procent af de unge med faglærte forældre.

Til sammenligning ville kun 10 procent af eleverne, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, være blevet udelukket ved et karakterkrav på 6, viser beregninger, som GL har lavet på baggrund af AE-analysen.

I dag kræver det som udgangspunkt mindst 5 i gennemsnit fra grundskolen for at komme ind på stx, hhx og htx, mens adgangskravet til hf er et snit på 4. Hvis man ikke opfylder kriterierne, kan man dog komme til en optagelsesprøve og en samtale.

Også en anden ny analyse, som Danske Gymnasier netop har lavet, dokumenterer, at mange unge trods et snit på under 6 fra grundskolen kommer godt igennem gymnasiet og bagefter tager en videregående uddannelse.

De to analyser viser begge, at velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne er storaftagere af studenter, der har fået beskedne karakterer i grundskolen.

Læs: Højere karakterkrav til gymnasiet vil øge manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker

Analyserne viser også, at et øget karakterkrav vil ramme drenge hårdere end piger og unge med anden etnisk baggrund hårdere end etnisk danske elever.

Både GL, Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er imod et øget adgangskrav til gymnasiet.

Social slagside
Der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange unge der vil blive ramt af et øget karakterkrav.  Især unge i provinsen og udkantsområder bliver hårdt ramt.

På Ringkøbing Gymnasium kommer en stor del af eleverne fra familier, hvor ingen har gået i gymnasiet før, og meget få har forældre, der er akademikere. Skolens rektor, Lars Roesen, advarer mod et øget karakterkrav.

”Det har en kraftig social slagside. Resultatet vil blive, at færre unge fra familier, hvor forældrene ikke har en studentereksamen, fremover kan komme i gymnasiet og få en videregående uddannelse,” siger Lars Roesen.

Billedet er det samme på Struer Statsgymnasium, som både har stx, hf, hhx og htx. Også her er en stor andel af eleverne den første gymnasieelev i familien.

”Det præger selvfølgelig vores måde at tænke uddannelse på. Vi er der for at åbne døre for de unge, og hver eneste dag arbejder vi på at udfordre og løfte dem. Og vi er der også for landmandens søn og fiskerens datter. Da man i 1970’erne grundlagde gymnasier i mange provinsbyer, var det netop for at sikre lige muligheder for uddannelse,” siger rektor Mads Brinkmann Pedersen og fortsætter:

”Min erfaring er, at en del elever – især drenge – udvikler sig helt enormt gennem de tre år. De har brug for lidt mere tid. Jeg synes ikke, at vi fremover skal smække gymnasiedøren i for dem.”

Et øget karakterkrav vil gå stik imod det, som de to rektorer ser som det danske uddannelsessystems allervigtigste opgave.

”Gymnasiet skal være med til at sikre social mobilitet. Det skal ikke være ens socioøkonomiske baggrund, der afgør, hvilken uddannelse du kan få,” siger Lars Roesen.

Mads Brinkmann Pedersen og Lars Roesen forstår ikke, hvorfor unge, der er længere tid om at modnes og knække uddannelseskoden, ikke også skal have chancen. Og de synes slet ikke, det giver mening, når tallene viser, at mange af eleverne rent faktisk bruger deres studentereksamen og læser videre.

De peger på, at der i disse år er stor mangel på pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. Netop de fire velfærdsuddannelser søger henholdsvis 23 og 21 procent af studenterne fra Ringkøbing Gymnasium og Struer Statsgymnasium videre på, viser en analyse lavet for Danske Professionshøjskoler sidste år.

Det billede vil ændre sig markant med et øget karakterkrav, og det vil både være til skade for samfundet og for den enkelte unge, påpeger rektorerne.

8 ud af de 10 gymnasier, der sender den mindste andel studenter videre til en af de fire velfærdsuddannelser, ligger i Storkøbenhavn og har mange elever med høje karakterer fra grundskolen. Her er andelen helt nede på 3-5 procent.

”Vi er ikke eliteskoler”
SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag skrevet, at den vil ”se på” mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke talt om et konkret karakterkrav, men over for Berlingske og Weekendavisen har han antydet, at et øget karakterkrav sandsynligvis ikke skal gælde for hf, men kun for de treårige gymnasiale uddannelser.

Beholder hf sit nuværende karakterkrav på 4, vil de unge, som med et øget adgangskrav vil blive udelukket fra stx, htx og hhx, fortsat kunne få en gymnasial uddannelse. Men det mindsker ikke de to rektorers kritik. Fordi man lukker en dør til stx, er det ikke ensbetydende med, at de unge per automatik tager hf eller en erhvervsuddannelse i stedet, påpeger de.

”Virkeligheden her er en anden end i Storkøbenhavn. Vores unge kan ikke lige tage to stop længere med S-toget. Her i Ringkøbing er der 30 kilometer til nærmeste hf, og nogle af vores elever bor op til 30 kilometer i den modsatte retning. Det bliver nærmest logistisk umuligt,” siger Lars Roesen.

Mads Brinkmann Pedersen peger på endnu et problem.

”Langt de fleste hf-kurser i provinsen er toårige og har ikke overbygningen, der kræves, hvis man vil ind på en lang videregående uddannelse. Der er altså også elever med lave karakterer fra grundskolen, der vil videre på universitetet,” fortæller han.

Tre københavnske rektorer har for nylig i et indlæg i Altinget argumenteret for et adgangskrav på 6 til gymnasiet. De mener, at alt andet vil være ”misforstået socialpolitik og et svigt af fagligheden i gymnasiet”.

De to jyske rektorer mener ikke, at man med det nuværende karakterkrav på 5 går på kompromis med gymnasiets faglighed.

”Men vi er ikke eliteskoler. Selvfølgelig skal alle ikke gå i gymnasiet. Men dem, der har evnerne og lysten, skal vi da ikke lukke døren for,” siger Lars Roesen.

Ane Qvortrup er enig. Hun kalder de tre københavnske rektorers holdning for bekymrende.

”Landets gymnasielærere har uden tvivl en større pædagogisk opgave i dag, fordi elevgruppen er langt mere differentieret end tidligere. Løsningen er viden og fokus på nye redskaber. Fagligheden i gymnasiet skal ikke løftes ved kun at lukke de fagligt stærke ind. Det er ikke det, uddannelse handler om,” siger hun.

Gymnasieskolen har flere gange bedt om en kommentar fra Mattias Tesfaye, men han ønsker ikke at medvirke i et interview.