Artikel
Nyuddannet får flest stemmer
IFA frederik_lind

Nyuddannet får flest stemmer

De ikke-fastansatte har allerede stemt. Nu skal de finde deres repræsentant til GL's hovedbestyrelse.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Der er ét sted, hvor det at være uerfaren er en fordel. Og det er GL’s stående udvalg for ikke-fastansatte (IFA).

Det mener Frederik Bo Lind, der netop er blevet valgt til udvalget med flest stemmer.

“I en del fagpolitiske sammenhænge er det helt umuligt at trænge igennem som nyuddannet. Men i forbindelse med IFA synes jeg netop, at jeg har meget at byde på, fordi jeg er helt ny og uerfaren,” siger Frederik Bo Lind, der blev færdiguddannet i sommers og nu arbejder som årsvikar på Videns Djurs Teknisk Gymnasium.

“Jeg vil arbejde for, at flere bliver fastansat hurtigere, og at årsvikarer uden pædagogikum bliver sikret pædagogiske grundkurser,” siger han.

Repræsentant i GL’s hovedbestyrelse
Frederik Bo Lind fik 28 stemmer til IFA-valget, der netop er blevet afholdt blandt 1.380 stemmeberettigede medlemmer. 128 medlemmer valgte at deltage i valget. Der var opstillet ni kandidater til valget.

Udover Frederik Bo Lind vil udvalget bestå af Lisbeth Ruby Vedel-Smith, Majken Skærlund Risvig, Peter Neidel og Maud Magnussen.

Senest i uge 45 skal udvalget vælge en repræsentant til GL’s hovedbestyrelse. Herefter vil 1. suppleant Emil Melbye også indtræde i udvalget.

Frederik Bo Lind vil meget gerne være udvalgets repræsentant i GL’s hovedbestyrelse.

“Jeg står jo midt i det at være nyuddannet og vikar, og derfor vil jeg meget gerne bidrage med, hvad GL kan gøre for de ikke-fastansatte kolleger,” siger han.

 

Valg til hovedbestyrelsen 2015

Mellem den 19. oktober og 2. november skal GL’s medlemmer afgive deres stemme og dermed sammensætte en ny hovedbestyrelse.

43 medlemmer stiller op som kandidater, og 13 bliver valgt ind i hovedbestyrelsen. Kandidaterne stiller op for tre lister: Liste 1, Liste 2 og Liste 3.

Læs listernes og de enkelte kandidaters valgoplæg her.

Den 3. november offentliggøres valgresultatet, og derefter konstituerer hovedbestyrelsen sig og vælger en formand for GL.

Som noget nyt er valgperioden fremover tre år.

Læs mere om valget på GL’s hjemmeside.

Resultat af IFA-valget

Resultat af GL's stående udvalg for ikke-fastansatte (IFA).

  • Frederik Bo Lind, 28 stemmer - valgt

  • Lisbeth Ruby Vedel-Smith, 27 stemmer - valgt
  • Majken Skærlund Risvig, 25 stemmer - valgt
  • Peter Neidel, 15 stemmer - valgt
  • Maud Magnussen, 11 stemmer - valgt
  • Emil Melbye, 9 stemmer - 1. suppleant
  • Flemming Bryde Hansen, 6 stemmer - 2. suppleant
  • Pernille Lützen, 3 stemmer - 3. suppleant
  • Rune Brorson Odin, 2 stemmer - 4. suppleant

Udvalget vælger en repræsentant til GL’s hovedbestyrelse senest i uge 45, 2015, hvorefter 1. suppleanten, Emil Melbye, indtræder i udvalget.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater