Artikel
Nyt undervisningsprojekt skal sikre flere en ungdomsuddannelse
No image

Nyt undervisningsprojekt skal sikre flere en ungdomsuddannelse

42 lærere vil specialdesigne undervisningsmateriale til internettet for at ramme den målgruppe af elever, der ikke egner sig til almindelig klasseundervisning

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

 

Det skal være muligt at tage en studentereksamen på nettet. Et nyt undervisningskoncept, der skal kombinere e-læring og undervisningsdifferentiering, er netop startet.

Projekt e-læring er navnet på det nye samarbejde mellem fem VUC’er og tre gymnasier i Region Hovedstaden. En gruppe på 42 lærere skal efteruddannes i e-læring. De skal udvikle materiale og senere bruge deres viden til at undervise andre lærere.

Projektet består af tre hovedelementer: e-læringspædagogik, produktion og afprøvning af e-læringsprodukter samt e-læringskompetenceudvikling.

De 42 lærere skal fungere som kernen i projektet. I starten af september skal de på deres første kursus, hvor de vil få et generelt billede af, hvad e-læring er for en størrelse. Det billede skal Det Nationale Videncenter for e-læring være med til at tegne.

 

Flere skal gennemføre

Formålet med projektet er at bidrage til regeringens målsætning om, at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er e-læringen målrettet unge og voksne fra uddannelsesfremmede miljøer og geografiske udkantsområder. Eleverne kan for eksempel være voksne, som har etableret familie. Eller unge, som har brug for et alternativ til det traditionelle skolesystem med almindelig klasserumsundervisning.

Københavns VUC er den overordnede tovholder. Her har man siden 2002 haft erfaringer med fjernundervisning.

”Vi regner med, at denne nye dimension vil forbedre gennemførelsesprocenten hos eleverne,” siger rektor på Københavns VUC, Søren Fersløv Andersen.

 

Kvalitetssikringen af materialet består i, at der hele tiden er to lærere til at skrive drejebogen til materialet. Samtidig sparrer de med andre lærere i produktionsteamet. De holder øje med, om materialet er brugbart, og om det overholder de faglige krav. Når projektet er afprøvet på eleverne, evalueres det igen.

”Vi evaluerer den første produktion, før vi starter på den næste. På den måde bliver det en opadgående spiral, hvor kvaliteten af materialet hele tiden forbedres. Når vi laver det sidste e-læringsforløb om to år, vil vi være et helt andet sted, end vi er i dag,” siger udviklingschef Anita Lindquist fra Københavns VUC.

 

Tredimensionel undervisning

I dag er fjernundervisning ofte todimensionel. Materialet kan bestå af særskilte elementer som uddrag fra en engelskbog, en radioudsendelse og et link til en film. De nye e-læringsprodukter vil være tredimensionelle.

”Lærerne vil klippeklistre det eksisterende materiale sammen på nye måder, så det for eksempel bliver til quizzer og spil. Den tredje dimension består altså i, at eleven deltager aktivt,” forklarer Søren Fersløv Andersen.

 

Når de 42 kernelærere har slået rødder i projektet, skal de være med til at udbrede konceptet, så flere inddrages. Og efter to år afholdes en stor konference, hvor regionens politikere lancerer projektet for lærere, ledere og faglige organisationer. Kernelærerne skal også stå for at uddanne andre lærere gennem GL’s efteruddannelseskurser.

 

Det samlede budget til Projekt e-læring lyder på cirka 15 millioner. Og der er tale om lidt af et sammenskudsgilde. Undervisningsministeriet betaler lærernes efteruddannelse, Region Hovedstaden finansierer organisering og produkt fremstilling, og endelig betaler skolerne selv de timer, lærerne bruger på kurser, udvikling og afprøvning af produktionerne.

Deltagere i projektet

Københavns VUC

VUC Frederiksberg

VUC Vestegnen

VUC Nordsjælland

VUC Lyngby

Ørestadsgymnasiet

Rysensteen gymnasium

Brøndby Gymnasium

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater