Nye tal: Gymnasier sættes ikke under administration

Det er stort set umuligt for en gymnasial uddannelse at blive sat under administration. Det afslører nye tal, som Undervisningsministeriet har opgjort for Gymnasieskolen.

Frygten for at få afsat bestyrelsen og derefter få en ny udpeget af ministeriet har været nævnt som argument, når rektorer skulle forklare, hvorfor de har afskediget lærere, selvom skolen kørte med overskud. Et sådan ministerielt indgreb omtales normalt som at ‘blive sat under administration’.

Læs: Gymnasier fyrer lærere trods overskud

I en skriftlig udtalelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling lyder det, at “ministeriet screener alle skolernes regnskaber efter en række parametre herunder soliditetsgrad, likviditetsgrad, belåningsprocent og aktivitetsudvikling. En skoles samlede økonomi kan ikke vurderes isoleret set ud fra skolernes overskud eller underskud i en periode. En skole bliver ikke sat under administration, fordi den har underskud i en periode. Ministeriets mål er at opdage skoler med dårlig økonomi i god tid, så de med andre værktøjer kan komme på ret køl med for eksempel likviditetslån og genopretningsplaner, hvilket vi aftaler i dialog med skolen. Det er således yderst sjælendt, at en skole bliver sat under administration”.

Ingen gymnasier under administration siden 2007
Siden 2007, hvor ministeriet overtog tilsynsforpligtelsen fra amterne, har der ikke været et eneste alment gymnasium, der har været underlagt hverken skærpet økonomisk tilsyn eller er sat under administration. Der har til gengæld været institutioner, der har løst sine økonomiske vanskeligheder ved at fusionere med andre skoler, viser ministeriets opgørelse.

På området for private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser har ministeriet først lavet observationslister i 2014, og heller ikke dér har der været behov for skærpet økonomisk tilsyn eller bestyrelsesudskiftning. På VUC-området har der siden 2007 været iværksat ét skærpet tilsyn på grund af økonomi, men det ledte ikke til, at skolen blev sat under administration.

Det eneste område, hvor der er gymnasiale uddannelser, der er havnet under administration, er derfor de steder, hvor for eksempel htx eller hhx ligger på en erhvervsskole. De figurerer ikke i ministeriets opgørelse, da de opgøres som erhvervsskoler. Netop på det område har gymnasieskolen.dk fundet frem til én skole, der i løbet af de senere år er blevet sat under administration.

Undervisningsministeriet oplyser, at de har ansvaret for at tilse cirka 1.100 institutioner, deriblandt gymnasier, produktionsskoler og frie grundskoler. Hvert år opdager de 10-15 skoler, der har brug for hjælp til at få økonomien på ret kurs.

Nordsjællændere under administration
Den skole, der har fået en ny bestyrelse udpeget af Undervisningsministeriet, er Nordsjællands Erhvervsskole, der blandt andet rummer en hhx og en htx. I 2011 stod det klart, at økonomien så særdeles skidt ud. Underskuddet var på 30 millioner kroner. Derfor blev direktøren fyret.

Fra 1. januar 2012 trådte Inge Prip til. I midten af marts samme år valgte hele bestyrelsen at trække sig, hvorefter ministeriet udvalgte medlemmerne i en ny arbejdende bestyrelse. Skolens egen styreform blev dermed afskaffet. Hvorvidt den oprindelige bestyrelse var blevet afsat, hvis ikke de havde trukket sig, ved ingen.

“Vi stod i en situation, hvor der dukkede en række ukendte økonomiske problemer op. Bygningerne var nedslidte, og vi havde en stor overkapacitet på både ansatte og bygninger,” fortæller Inge Prip, der stadig er direktør på skolen i dag.

Derefter gik den hurtigarbejdende bestyrelse i gang med at rydde op. I et år mødtes den hver uge. Alle bygninger blev gennemgået, og der blev lavet en vedligeholdelsesplan. Uddannelserne blev flyttet rundt, så der skete en mere effektiv brug af pladsen. Der blev nedlagt 80 stillinger og flere afdelinger, ligesom der blev afsløret svig hos to medarbejdere. Samtidig indgik skolen en aftale om en periode med afdragsfrihed med Nykredit og Undervisningsministeriet, fortæller Inge Prip.

Stadig skærpet tilsyn
Genopretningen tog et år. Derefter trådte den midlertidige bestyrelse fra, hvorefter der blev valgt en ny bestyrelse.

“Siden da har vi arbejdet med at genetablere vores egenkapital, opbygge likviditeten og styrke kvaliteten i uddannelsen,” siger Inge Prip.

Og det har ikke været en dans på roser.

“Vi er under skærpet tilsyn, så vi har ikke truffet mange beslutninger om køb og salg, uden at ministeriet har været med. Det har givet et svækket råderum. Det har ikke været godt for vores renommé, så vi er kede af det i forhold til både samarbejdspartnere og vores kunder.”

Nordsjællands Erhvervsskole er ved at have opbygget en positiv egenkapital. Når det sker, tror og håber Inge Prip, at ministeriet slipper dem, så de igen kan fungere som en selvejende institution.