Nye lærere svigter faglige foreninger

Mange nye gymnasielærere dropper de faglige foreninger. Blandt lærere, der har undervist i mindre end fem år, er 34 procent ikke medlem af en faglig forening. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet.

Til sammenligning gælder det kun for 17 procent af lærerne generelt.

”Der ligger helt klart en udfordring for de faglige foreninger i forhold til at tiltrække de nye lærere,” siger Therese Holter, der er konsulent i GL.

Knap 500 lærere har deltaget i undersøgelsen.

Mere reklame
Skal man have flere nye lærere til at melde sig ind, skal de faglige foreninger reklamere mere for sig selv og deres tilbud, mener Therese Holter.

Ifølge undersøgelsen ved næsten halvdelen af de nye lærere ikke, hvad de faglige foreninger har af tilbud. Og knap hver femte ved ikke, om der i det hele taget findes en faglig forening i deres fag.

”De faglige foreninger har mange gode tilbud: relevante efteruddannelseskurser, spændende medlemsblade med tips til undervisningen og elektroniske nyhedsbreve. De tilbud skal de være mere tydelige omkring. Man skal give lærerne fornemmelsen af, at de næsten ikke kan leve uden deres faglige forening,” siger hun.

Med på pædagogikum
I de faglige foreninger er man godt klar over, at de nye lærere ikke melder sig ind per automatik. Derfor sender mange af foreningerne en repræsentant med på de fagdidaktiske kurser, der er en del af pædagogikum.

”Her informerer vi om vores forening og de tilbud, vi har. Målet er selvfølgelig at få de nyansatte lærere til at melde sig ind,” fortæller Johanne Jensen, formand for Kemilærerforeningen.

Hun kan derfor ikke helt forstå, hvis nye kemilærere ikke kender til foreningen og dens tilbud.

”Vi har jo også en velfungerende hjemmeside og er godt repræsenteret på emu.dk, så jeg synes, at det er nemt at finde os.”

Svære at ramme
Også Spansklærerforeningen møder op på de fagdidaktiske kurser.

”Det, tror jeg stadig, er den allervigtigste indgang til at nå de nye lærere,” siger Irma Kobæk, der er formand for Spansklærerforeningen.

Men på den måde fanger man ikke de lærere, der endnu ikke er kommet i pædagogikum, lyder det fra Historielærerforeningen for gymnasiet og hf.

”De lærere er svære at ramme. Vi har diskuteret det flere gange, men har endnu ikke fundet en løsning,” siger Peder Krag, der er formand for historielærerne frem til 1. december.

Svækket talerør
Den svindende interesse blandt de nye lærere kan ende med at blive et stort problem, erkender flere af de faglige foreninger, som gymnasieskolen.dk har talt med.

”Mister vi medlemmer, er der færre ressourcer, og så kan vi ikke lave det samme arbejde som i dag. Det vil betyde færre tilbud til medlemmerne, men også svække foreningen som fagpolitisk talerør,” siger Peder Kragh.

I foreningerne lægger man derfor heller ikke skjul på, at man løbende diskuterer, hvordan man kan få bedre fat i de nyansatte lærere.

En af vejene frem er en større videndeling, mener Therese Holter i GL.

”De faglige foreninger skal skabe bedre muligheder for, at medlemmerne kan dele undervisningsforløb og gode tips, der kan lette hverdagen,” siger hun.

Vidensdeling via Facebook
Det er blandt andre Irma Kobæk enig i.  

”Vi skal slå endnu mere på, at man som medlem bliver en del af et fællesskab, hvor man kan dele konkrete erfaringer med fagkolleger landet over,” siger hun.

Inden for de sidste par år har Spansklærerforeningen og flere andre af de faglige foreninger oprettet grupper på Facebook – netop møntet på udveksling af materiale og erfaringer. I andre foreninger er man først nu i gang med at diskutere, om videndelingen primært skal foregå på hjemmesiden, Facebook eller i et elektronisk nyhedsbrev.