Nydanske studenter har høje ambitioner

Mange nydanske unge har ambitioner om at kunne skrive læge, ingeniør og andre prestigefyldte jobtitler på visitkortet. Nye tal viser, at ambitionerne også afspejler sig på eksamensbeviset fra gymnasiet.

39 procent af studenterne med en anden etnisk baggrund end dansk har matematik A i kombination med fysik og kemi på mindst B-niveau. Det er den fagkombination, som giver adgang til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik. Til sammenligning har 21 procent af de etnisk danske studenter en lignende fagkombination. Det viser tal fra UNI C.

Formand for Ny-Dansk Ungdomsråd, Natasha Al-Hariri mener, det hænger sammen med, at mange nydanske unge og deres forældre har ambitioner om, at de får en god uddannelse.

”Mange af de unges forældre har ikke selv fået en uddannelse, men de lægger stor vægt på, at deres børn får en uddannelse. Mange er flygtet og har opgivet deres gamle liv i hjemlandet, og det skal ikke gå til spilde ved, at deres børn ikke får en uddannelse,” siger Natasha Al-Hariri.

Status
Hun mener, at uddannelse i mange lande er forbundet med en anden status end i Danmark. I hendes eget oprindelige hjemland Libanon bliver eksamensbeviset indrammet og hængt op på væggen, så andre kan se, hvad børnene har udrettet. Det betyder også, at nogle nydanske unge oplever et pres fra deres forældre for at tage en uddannelse – og vel at mærke den ”rigtige”.

”Jeg talte med en ung kvinde med tyrkiske rødder, som ville være pædagog. Hendes mor sagde, hvad skal jeg sige til familien i Tyrkiet – at du skal være børnepasser? I Ny-dansk Ungdomsråd gør vi meget ud af at fortælle de unge, at de skal tage den uddannelse, de selv ønsker,” siger Natasha Al-Hariri, som læser jura på Københavns Universitet.

Prestige
Anika Liversage er Seniorforsker på SFI og forsker blandt andet i etnicitet og uddannelsesvalg.

Hun er ikke overrasket over, at mange gymnasieelever med udenlandsk herkomst vælger en fagkombination af matematik, kemi og fysik.

”Mange etniske minoriteter ønsker traditionelle uddannelser, så de for eksempel kan blive læge, tandlæge eller ingeniør. Det er uddannelser, som er forbundet med prestige både herhjemme og i udlandet,” siger Anika Liversage.

Selv om mange af forældrene til de tosprogede gymnasieelever ikke selv har en uddannelse, har de stor fokus på, at deres børn skal have en uddannelse. Men det skal være uddannelser, de kender, og som man også kender i det oprindelige hjemland.

”Alle kan forholde sig til at være læge, men mange ved ikke, hvad en merkonom laver. Blandt de etniske minoriteter er uddannelse ikke i så høj grad forbundet med selvrealisering, som det er i Danmark.  Uddannelse handler mere om at træffe nogle sikre valg,” siger Anika Liversage, som også peger på, at mange tosprogede unge er meget målrettede i deres studier og springer fjumreårene over.