Sproglige kompetencer kan give mere interessante opgaver og øge ens værdi på arbejdsmarkedet.
Det er en af pointerne i en ny undersøgelse, som ph.d.-stipendiat Jytte Lyngvig har lavet for Det Nationale Center for Fremmedsprog.
At fremmedsprogskompetencer kan åbne døre til kulturforståelse og internationale markeder, er ikke noget nyt.
“Men at akademikere med naturvidenskabelig baggrund har nytte af deres sprogkompetencer, er ikke tidligere blevet undersøgt ud fra et medarbejderperspektiv. Jeg har selv erfaret, at det har været en fordel i min lange karriere i erhvervslivet, så det fandt jeg interessant at efterprøve,” fortæller Jytte Lyngvig, der er uddannet ingeniør og har en kandidatgrad i fransk.
Hun arbejder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
Usynlig kompetence
Fokus for undersøgelsen har været at se på, hvilken betydning fremmedsprog som tillægskompetence har for folk med en naturvidenskabelig baggrund. I første omgang har Jytte Lyngvig lavet undersøgelsen blandt medlemmer af den faglige organisation JA, hvis medlemmer arbejder inden for natur, miljø og fødevarer og for eksempel er uddannet agronomer, biologer, forstkandidater, jordbrugsøkonomer eller landskabsarkitekter.
Langt de fleste svarer i undersøgelsen, at de bruger engelsk i deres nuværende arbejdssituation, mens lidt over halvdelen anvender tysk og næsten en sjettedel fransk.
Lidt over halvdelen af respondenterne angiver, at deres kompetencer i fremmedsprog har givet dem mere interessante arbejdsopgaver, og knap halvdelen oplever, at sprogkompetencerne har øget deres værdi på arbejdsmarkedet.
Hvis man vil være spidsfaglig og kunne følge med, så kan man have behov for at læse forskningen på det sprog, det udkommer på.
Men på trods af vigtigheden af sprog, oplever Jytte Lyngvig ikke, at de sproglige kompetencer bliver prioriteret i virksomhederne.
“Selv i de virksomheder, der har engelsk som koncernsprog, er der sjældent officielt fokus på vigtigheden af sprog på trods af, at sprogkompetencer jo ofte er lige så relevante som it-kompetencer, som de fleste virksomheder prioriterer,” siger hun.
Det gør sprog til en “usynlig kompetence,” som Jytte Lyngvig beskriver det.
“Så længe virksomheden ikke italesætter, at sprog er vigtigt, forbliver det en usynlig kompetence. Men når først medarbejderne bliver bevidste om, at sprogkompetencer har en værdi for deres egne jobmuligheder og for virksomheden, bliver den usynlige kompetence pludselig gjort synlig og dermed noget, man kan efterspørge,” siger Jytte Lyngvig.
Faglitteratur på andre sprog
Men udover den karrieremæssige fordel fremhæver en del af de adspurgte i undersøgelsen også adgangen til faglitteratur og faglig udvikling.
“Mange peger på, at meget faglitteratur og forskning ikke bliver oversat til dansk – nogle gange ikke en gang til engelsk. Så hvis man vil være spidsfaglig og kunne følge med, så kan man have behov for at læse forskningen på det sprog, det udkommer på,” siger Jytte Lyngvig.
Man kan altså frygte, at man går glip af vigtig faglitteratur eller forskning, hvis man ikke behersker andet end engelsk på et rimeligt niveau. Hun mener i den sammenhæng, at man i for høj grad er gået helt væk fra at læse faglitteratur på fremmedsprog på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
“Da jeg læste til ingeniør for mange år siden, skulle jeg for eksempel læse en bog på 400 sider på tysk om uorganisk kemi. Jeg tror desværre, at man har for stor berøringsangst til at give elever og studerende noget tilsvarende,” siger Jytte Lyngvig og tilføjer med et grin:
“Det behøver jo ikke at være 400 sider faglitteratur, men en relevant fagartikel på et fremmedsprog kunne være med til at introducere de unge til sprog via deres faglighed,” siger Jytte Lyngvig.
Hun advarer mod, at der gymnasiet i for høj grad lægges op til, at elever enten er naturvidenskabelige eller sproglige, og at de naturfagsuddannede ikke har brug for fremmedsprog .
“Man skal huske, at man ikke kan klare sig uden sprog. Hvor engelsk tidligere var ’nice to have’, er det i de senere år blevet ’need to have’,” siger Jytte Lyngvig og tilføjer:
“Men i mange sammenhænge er engelsk bare heller ikke nok – man har brug for yderligere sprogkompetencer.”
I mange sammenhænge er engelsk bare heller ikke nok – man har brug for yderligere sprogkompetencer.
Den viden er ifølge Jytte Lyngvig også meget vigtig at formidle videre til de unge.
“De er jo meget bevidste om, at det er vigtigt at skille sig ud, når de skal ud på arbejdsmarkedet, derfor bør de få øjnene op for, at et ekstra fremmedsprog kan være karrierefremmende,” siger hun.
Sprog på forskellige niveauer
Jytte Lyngvig har desuden hæftet sig ved, at en del af de interviewede i undersøgelsen fortæller om, hvordan de i sprogundervisningen i gymnasiet oplevede meget fokus på korrekthed og grammatik, og det virkede demotiverende.
“Da de senere i livet begyndte at bruge fremmedsproget i forbindelse med arbejde og oplevede gevinsterne ved at blive forstået, fandt de motivationen for grammatikken og korrektheden,” fortæller Jytte Lyngvig, der understreger, at hun ikke har stor indsigt i sprogundervisningen i gymnasiet.
“Men der kan måske godt være en didaktisk pointe i deres udtalelser, der siger noget om, at man kan fange en meget sproginteresseret gruppe elever med sprogundervisning med meget fokus på grammatik, men at den form for sprogundervisning kan virke direkte demotiverende på en anden gruppe elever,” siger Jytte Lyngvig:
“Vi har alle brug for sprog, men på forskellige niveauer.”
For at indsamle yderligere viden om værdien af fremmedsprog som tillægskompetence er Jytte Lyngvig netop ved at samle resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse blandt medlemmerne af Den Danske Dyrlægeforening, der overordnet set viser samme pointer som medlemmerne af JA.
Derudover er hun også ved at igangsætte undersøgelsen blandt DM’s medlemmer.
Kilde: Det Nationale Center for Fremmedsprog
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode