Ny undersøgelse: Halvdelen af lokalerne har så dårligt indeklima, at det går ud over elevernes læring

De danske gymnasieelever modtager undervisning i tung luft og dårligt indeklima.

Det viser en ny undersøgelse, der har målt indeklimaet i 36 gymnasieklasser fordelt på 12 gymnasier. Halvdelen af gymnasieklasserne overskrider den anbefalede maksimumsværdi for CO2-koncentration i klasselokalerne i over to timer af skoledagen. Det svækker ifølge indeklimaforskere elevernes koncentration og læringsevne med op til ti procent.

Arbejdstilsynet anbefaler, at CO2-koncentrationen ikke overstiger 1.000 ppm, men det sker i halvdelen af de målte klasselokaler. De 1.000 ppm (parts per million) fortæller, at der er 1.000 CO2-molekyler blandt én million af luftens molekyler.

”Jeg synes, at det er ærgerligt, for når CO2-koncentrationen stiger til over 1.000 ppm, så er det et tegn på, at ventilationen er for ringe, og det går ud over læringsevnen,” fortæller Geo Clausen, der professor og indeklimaforsker på DTU.

Næst efter hjemmet tilbringer de unge studerende mest tid på gymnasiet. En stor del af de studerendes hverdag tilbringes derfor i undervisningslokaler med dårlig luftkvalitet.

Svækker læringsevnen
”Man er ti procent langsommere i knoppen, end man ellers ville være. Og det er altså kæmpe meget i den her sammenhæng,” siger DTU-professor og indeklimaforsker, Jørn Toftum, om konsekvenserne ved indeklimaproblemerne i gymnasielokalerne.

Ifølge rapporten “Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima,” som Jørn Toftum var med til at udarbejde i 2019, falder elevernes præstation med omkring ti procent, når CO2-niveauet overstiger 1350 ppm. I rapporten er det folkeskoleelevers præstation og læring, der er forsket i, men Jørn Toftum mener, at effekterne er overførbare til gymnasieelever.

”Der er nogle umiddelbare effekter af dårlig luftkvalitet, som vi endnu ikke kender årsagen til. Det er de effekter, der er målt til at sænke elevernes præstation med ti procent,” forklarer Jørn Toftum.

Han fortæller, at der er andre negative følgevirkninger ved et dårligt indeklima:

”Derudover betyder det dårlige indeklima, at risikoen for smitte stiger, og dermed vil der være et højere sygefravær. Og når eleverne er fraværende, falder deres læring,” siger han.

En anden årsag er, at den tunge luft skader koncentrationsevnen. “Det er jo ikke sådan, at der ved 1000 ppm er en kontakt, der bliver slået til. Men sidder man i et lokale, hvor CO2-niveauet er for højt i længere tid, begynder man at blive træt og uoplagt. Og det er virkelig ikke noget, der befordrer læringen,” forklarer Geo Clausen.

En usynlig fjende
En af udfordringerne ved et klasselokale med højt CO2-indhold er ifølge Jørn Toftum, at man ikke altid bemærker det:

Der er nogle umiddelbare effekter af dårlig luftkvalitet, og de er med til at sænke elevernes præstation og indlæring med op til 10 procent, forklarer DTU-professor Jørn Toftlund.

”Når man sidder i et lokale med dårlig luftkvalitet, vænner man sig hurtigt til det og bemærker ikke, at luften er dårlig. Man lægger heller ikke nødvendigvis mærke til, at man mister fokus i undervisningen på grund af koncentrationsbesvær,” forklarer Jørn Toftum.

”Men hvis der kommer en besøgende ind i lokalet, så kan han eller hun sagtens mærke, at luften ikke er, som den bør være,” uddyber professoren.

Når den dårlige luftkvalitet ikke bliver bemærket, er det heller ikke sikkert, at der bliver reageret ved at åbne et vindue eller lignende. Derfor sidder eleverne i lokaler med for højt CO2-indhold i længere perioder af dagen. Problemet er ifølge Jørn Toftum særligt slemt i vintermånederne.

”Alle undervisningslokaler har et vindue, der kan åbnes. Men det sker stort set ikke fra november til marts, da det er koldt udenfor, og det vil give nogle andre problemer, hvis folk sidder i træk og fryser,” siger Jørn Toftum.

– Hvordan tror du, at resultaterne havde set ud, hvis vi havde målt i vintermånederne?

”Jeg er overbevist om, at resultaterne ville have set endnu værre ud, hvis undersøgelsen var foretaget i januar eller i februar,” fortæller Jørn Toftum og peger på, at hans forskning viser, at det ser sådan ud i folkeskolerne.