Ny TR: Jeg har indstillet mig på at få nogle hak i tuden

”Hektisk.”

Hun siger det uden betænkningstid. For det er det ord, der bedst beskriver den allerførste tid i den nye rolle. 

En rolle, hun har haft siden skoleårets start. Una Eriksen er nemlig ikke længere kun lærer på Kolding Gymnasium. Nu er hun også tillidsrepræsentant (TR) for sine 77 kolleger.

”Jeg har fået mange flere henvendelser om småting, end jeg havde regnet med. Det er alt muligt, folk kommer med, og de forventer ofte et hurtigt svar. Én mangler to timer på sin årsopgørelse, en anden har ikke fået registeret noget kørsel. Man bliver hevet i fra alle sider, og det skal jeg vænne mig til,” fortæller Una Eriksen.  

Hun har allerede erkendt, at hun nogle gange må skuffe folk.

”Jeg kan ikke altid være der hundrede procent her og nu. Jeg tager de fleste ting så hurtigt, jeg kan, men af og til må noget vente. Jeg skal jo også passe min undervisning.”

Vil gøre en forskel
Una Eriksen har sagt ja til, at Gymnasieskolen må følge hende i et år. Hun vil gerne være med til at give et indblik i rollen, opgaverne og udfordringerne som ny TR. 

For hende var det muligheden for at få indflydelse og gøre en forskel, der trak ved posten.

”Meget af det, vi som undervisere brokker os over i hverdagen på skolen, kan man faktisk gøre noget ved, hvis man får en god dialog med ledelsen,” siger Una Eriksen.

At skabe et godt forhold til ledelsen ser hun som sin vigtigste opgave som TR.

”Jeg tror ikke på at stå i hvert sit hjørne og råbe og skrige. Jeg tror på, at man kommer meget længere, hvis man taler ordentligt til hinanden, forsøger at gå pragmatisk til værks og lede efter løsninger.”

”Det vil skabe tillid og kan forhåbentlig være med til at give os en kultur, hvor man ikke ser hinanden som modstandere på trods af, at man nogle gange har forskellige udgangspunkter og mål. Selvfølgelig er det svært i en tid med flere og flere krav og besparelser, men det er det, jeg vil gå efter,” siger hun.  

Fra sidelinje til ansvar
Una Eriksen blev valgt til TR uden modkandidat. Inden havde hun været TR-suppleant i et års tid og siddet med til forhandlinger om OK 13, lønforhandlinger og møder i samarbejdsudvalget.

Men selvom hun ikke er helt grøn, kan hun godt føle det sådan ind i mellem. For der er stor forskel på at være en ”sparringspartner på sidelinjen” og til at stå med ansvaret. Derfor har hun brugt en del tid på at sætte sig ind i overenskomsterne.

”Jeg savner at være mere inde i juraen. Vores nye vicerektor er hundrede procent inde i det, så jeg har læst op på tingene for at kunne give ham noget modspil. Det er stof, der kræver, at man lukker døren og koncentrerer sig og ikke noget, man går i gang med klokken halv elleve om aftenen,” siger Una Eriksen.

Forhandlinger om arbejdstid
Viden om overenskomststof har den nytiltrådte TR i den grad fået brug for. Hun har allerede været til tre forhandlingsmøder med ledelsen om lærernes arbejdstid. På Kolding Gymnasium har man efter OK haft en såkaldt forståelse med en række akkorder, men samtidig har lærerne skullet tidsregistre.

”Det har skabt en masse frustrationer, for hvorfor skal man overhovedet tidsregistrere, hvis man alligevel kun får løn for det, der står i Lectio? Samtidig har ledelsen oplevet problemer, hvis de prøvede at ændre praksis på nogle områder,” siger Una Eriksen.

Nu forsøger man at finde en ny model, forklarer hun.

”Der er et gensidigt ønske om at skabe sikkerhed for medarbejderne og give ledelsen mulighed for at planlægge mere smidigt.”

Hun og lærerne hælder til, at man holder fast i en forståelse med nogle gennemskuelige og ensartede planlægningstal – og kun bruger tidsregistreringen til eget brug eller for at kunne dokumentere ens tidsforbrug over for ledelsen.  

”Lige nu diskuterer vi blandt andet, hvordan man får merarbejde udbetalt. Skal timer mellem 1.680 og 1.720 for eksempel ikke udbetales, men udløse afspadsering? Eller skal det bare betegnes som værende indenfor normal arbejdstid?”

Strategisk spil
Forhandlingerne er ikke slut endnu. Indtil videre er Una Eriksen rimelig godt tilfreds med forløbet. Hun roser ledelsen for at være lydhør, men kritiserer den samtidig for ikke at lave konkrete oplæg til møderne. Det gør det svært at forberede sig, påpeger hun.   

”Det er svært at skulle finde argumenterne løbende. Inden sidste møde bad jeg dem om at skrive, hvilke konkrete ting de havde i tankerne, men så fik jeg bare en mail om, at de lige nu umiddelbart var åbne over for alt,” fortæller Una Eriksen og tilføjer:

”Det er vel et strategisk spil. Man vil nødig formulere noget på skrift, som man kan blive hængt op på.”

Svær balancegang
Una Eriksen synes, at det sværeste i de to første måneder har været de situationer, hvor hun for at hjælpe en kollega har involveret ledelsen. For det er noget af en balancegang. Visse ting er måske sagt i fortrolighed, men er ikke blevet opfattet sådan, og pludselig er der ikke langt til at blive stemplet som illoyal.

”Ting, der er gjort i en god mening, kan blive opfattet helt anderledes,” siger Una Eriksen og fortsætter:

”Jeg har indstillet mig på, at jeg kan få nogle hak i tuden, men enkelte situationer har virkelig gjort mig ked af det. Så kan jeg godt i et splitsekund tænke, om det er det værd.”

Mangler forhandlingskneb
I næste uge skal hun deltage i første del af GL’s TR-kursus. Hun håber, at det både giver hende kneb til forhandlingssituationer, konkret viden om overenskomstmæssige spørgsmål og gør hende klogere på, hvordan hun bedst håndterer personsager.

”Og så skal kurset helst give mig følelsen af, at noget af det, jeg gør, er rigtigt,” siger Una Eriksen og griner.

Hun er ikke i tvivl om, hvad en god TR kan – og hvad det er, hun stræber efter: 

”En god TR er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor man ikke får stress og føler sig udnyttet. En god TR kan snakke med alle, løse problemer og medvirke til at skolen bliver et rart sted at være.”