Computerspil kan tryllebinde os i timevis, og mens vi sidder der foran skærmen, er vi fulde af motivation og lyst til at løse opgaver og udfordringer i spillets tjeneste. Og er gode til at bevare koncentrationen.
Hvad er det, computerspil kan? Kan man bruge disse fængende interaktive elementer fra computerspil til at kommunikere, formidle og lære med? Kan de dragende kræfter bruges som læringsredskab i traditionelle fag som kemi, dansk, matematik og biologi – og på den måde lette elevernes læringsproces?
Ja, mener man på uddannelsesinstitutionen Selandia i Slagelse. Her tilbyder man fra næste sommer – som det eneste sted i Danmark – htx-eleverne en ny studieordning med fokus på interaktiv formidling. Hvor man ud over at integrere spilelementer skal arbejde med de nye teknologiske muligheder, som vinder udbredelse i disse år.
Hurtigt svar og synlig fremdrift
Jakob Horn Møller underviser til daglig i faget kommunikation og it og er en af dem, som er ved at udvikle den ny linje. Han synes, det er tankevækkende, at selv de allermest simple spil kan være sjove, og tror på, at de interaktive elementer fra spilverdenen kan overføres til en undervisningssituation.
Som eksempel nævner Jakob Horn Møller, at man i et computerspil øjeblikkelig modtager feedback, når man begynder at løse en udfordring, mens man i en opgave ofte først får sin opgave med kommentarer tilbage, lang tid efter at den er afleveret.
”Mine elever fortæller mig, at det er motiverende, når de får svar med det samme. De siger, at de får en vinderfølelse, når de får at vide, at de har løst udfordringen rigtigt – og hvis de ikke har løst den rigtigt, har de en oplevelse af, at de hurtigt får mulighed for at bruge den nye viden til næste udfordring,” siger han.
Synlig fremdrift er et andet element, som computerspil benytter. Symboliseret ved en lille figur, der vokser, når man svarer rigtigt, og bliver mindre, når man svarer forkert.
”På den måde kan man hele tiden følge med i, hvornår man er igennem opgaverne og kan gå videre til de næste,” siger Jakob Horn Møller.
”De enkelte har forskellige måder at lære på, men hvis vi bruger spilredskaberne rigtigt, er jeg ikke i tvivl om, at de kan gøre en forskel for eleverne i indlæringsprocessen. Når vi underviser ud fra en gammeldags bog, læser eleverne det, de skal lære, mens de både ser, hører og prøver det af i praksis, når man arbejder interaktivt, og det ser jeg som en fordel,” siger den 37-årige htx-lærer.
Jakob Horn Møller understreger, at den nye studieretning ikke kun handler om, at lærerne bruger spilelementerne i undervisningen – eleverne skal også selv være med til at udvikle dem.
Fristelser og forstyrrende elementer
Han har kun undervist i gymnasiet siden sommerferien, men har i mange år arbejdet med, hvordan man kombinerer nye medier med undervisning. Og det er der ikke noget nyt i.
”Den teknologiske udvikling har altid drevet vores måde at lære på. Sådan var det, dengang trykpressen blev opfundet, og igen da computeren blev opfundet,” siger Jakob Horn Møller.
Hans tilgang til undervisningen er derfor papirløs, hvilket naturligvis også skyldes, at hans fag, kommunikation og it, er et praktisk orienteret fag, hvor computeren er et meget benyttet arbejdsredskab – som når de laver plakater.
Udfordringen ved at benytte computeren er de mange fristelser og forstyrrende elementer, siger Jakob Horn Møller.
”Der er færre, som markerer, og færre, som siger noget, når deres computer er fremme, og derfor er jeg begyndt at sige, at de skal lukke den ned, hvis de ikke har en opgave, hvor den skal bruges – den suger så meget opmærksomhed.”
For at blive optaget på den nye studieretning skal man have gode evner inden for fag som teknologi, dansk, engelsk, fysik og især matematik – sidstnævnte fag skal man have på A-niveau.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode