Ny Riisager-gruppe skal styrke elevernes demokratiske dannelse

Det har altid været en del af gymnasiets opgave at videregive viden om vestlige samfundsidealer og frihedsrettigheder og gøre eleverne klar til at være aktive samfundsborgere. Men unges demokratiske dannelse er i dag så mangelfuld, at der er brug for, at gymnasierne styrker indsatsen.

Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som derfor netop har nedsat et såkaldt dialogforum for demokratisk dannelse, der holder sit første møde i dag.

Yago Bundgaard, der er rektor på Langkaer Gymnasium ved Aarhus, er en af deltagerne. Han roser initiativet.

”Demokratisk dannelse har altid været en central del af det almene gymnasium, men der har ikke været tradition for at stoppe op og spørge os selv, hvad det egentlig indebærer,” siger han.

Todelt indhold
For Yago Bundgaard er demokratisk dannelse todelt: Dels skal eleverne have en forståelse for, hvordan et demokrati og demokratiske institutioner fungerer, dels skal de møde holdninger og perspektiver, der strider mod deres egne.

”Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i den dialogbaserede pædagogik. Der ligger utrolig meget værdifuld demokratisk dannelse i, at eleverne lærer, hvordan man kan argumentere for sin sag, og hvordan man respektfuld kan have en diskussion og en uenighed om en sag, der ligger udenfor en selv,” siger han.

Yago Bundgaard mener derfor, at der er brug for et fordelingssystem, som sikrer en vis spredning af eleverne. I de sidste år har omkring 75 procent af eleverne på Langkaer Gymnasium haft en anden etnisk baggrund end dansk.

”En så stor spredning i elevsammensætningen på det enkelte gymnasium som muligt er i mine øjne den allerbedste måde at styrke den demokratiske dannelse på,” siger Yago Bundgaard.

I hans øjne kan landets gymnasier ikke gøre nok ud af demokratisk dannelse.

”I takt med at det faglige pres vokser på gymnasierne, har vi godt af at blive mindet om, at det faktisk er en af vores kerneopgaver. At vi også er en kulturinstitution, der for eksempel holder politiske arrangementer og begejstrer vores elever til at deltage i politisk arbejde.”

Ikke en given ting
Trine Ladekarl Nellemann, rektor på Next – Albertslund Gymnasium, sidder også i dialogforummet.

”Umiddelbart er det en rigtig god idé at sætte fokus på demokratisk dannelse. Det er ikke en given ting, der bare bliver ved med at være her,” siger hun.

Trine Ladekarl Nellemann understreger, at hun ikke her og nu har løsningen på, hvordan skolerne kan styrke den demokratiske dannelse, men at nogle af nøgleordene for hende er tolerance, fællesskab og ansvarlighed.

”Og så handler det også om at få alle til at engagere sig i samfundet på en konstruktiv og kritisk måde,” siger hun. 

For hende personligt har demokratisk dannelse altid været et fokusområde, fortæller hun. Og sådan som verden udvikler sig, synes hun, det er vigtigere end nogensinde.

”I vores globaliserede verden på både godt og ondt er det vigtigt, at vi holder fast i de værdier, som vi synes, er de rigtige for vores samfund,” siger Trine Ladekarl Nellemann og fortsætter:

”Man skal bevidst arbejde med elevernes holdninger, give dem modspil, tage diskussionerne. Det er et langt sejt træk, der skal til.”

Forskellige opfattelser
Riisagers ønske om at skrue op for den demokratiske dannelse på landets gymnasier – og de øvrige ungdomsuddannelser – kommer efter, at et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har vist, at gymnasielærere har vidt forskellige opfattelser af, hvad eleverne skal undervises i for at blive gode samfundsborgere. Og at mange elever ser det at være en god samfundsborger som et snævert spørgsmål om, hvorvidt man kan klare sig selv økonomisk og stemmer, når der er valg. 

Læs: Uenige lærere: Hvad er en god samfundsborger?

Undersøgelsen viste også, at det er et emne, som lærerne sjældent eller aldrig diskuterer med deres ledelse.

Det undrer Trine Ladekarl Nellemann. Hun kalder det ”relevant og helt oplagt”, at man som rektor snakker med lærerne om, hvad begrebet omfatter, og hvordan man på skolen konkret vil arbejde med det.

”Det er jo et krav i vores formålsparagraf,” siger hun.

En verdslig skole
Dialogforummet skal inden årets udgang komme med en række konkrete anbefalinger. Gruppen skal komme med bud på, hvordan gymnasierne kan øge elevernes indsigt i, hvilke normer der gælder i et moderne demokratisk samfund, og hvordan demokratisk dannelse konkret kan styrkes i undervisningen.

Men Riisager ønsker også, at gruppen kommer med forslag til, hvordan man kan forebygge social kontrol, religiøs mobning og kultursammenstød på gymnasierne og de øvrige ungdomsuddannelser.

Det sidste er ifølge Yago Bundgaard ikke noget, han oplever på sin egen skole, men han erkender, at det er noget, han har skullet ”arbejde aktivt med” i takt med, at der er blevet færre etnisk danske elever på skolen.

”I studie- og ordensreglerne har vi indskærpet, at skolen er en verdslig institution og ikke et forum for religiøs udøvelse,” siger Yago Bundgaard.

For Trine Ladekarl Nellemann er det vigtigt, at dialoggruppens arbejde med demokratisk dannelse ikke får en etnisk slagside.

”For mig handler det ikke om hårfarve. Min dagsorden er helt klart, at vi skal opdrage alle unge – uanset etnicitet – til at kunne deltage i et demokratisk samfund,” siger hun.

Udover dialoggruppen sætter Merete Riisager også gang i en kortlægning, som skal undersøge omfang og udfordringer i forbindelse med demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne. Hvilke skoler, der skal deltage, er ikke udpeget endnu. Det er Undervisningsministeriet, der sammen med Rambøll skal stå for undersøgelsen.