Ny rapport: Manglende motivation udfordrer mere end forskelligt niveau

Det kan godt være, at politikerne prøver at overgå hinanden i højeste bud på et karakterkrav til gymnasiet.
Men det er andre ting end spændet i faglighed, der udfordrer lærerne og eleverne i hverdagen på gymnasierne, viser en lille, ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der giver et blik på konsekvenserne af elevgruppens forskellighed i gymnasiet.

Rapporten bygger på tal fra Danmarks Statistik samt undervisningsobservationer og interview med otte lærere fra de fire gymnasiale uddannelser.

Fra aktive til meget dovne
Elevernes forskellige indstilling til at gå i gymnasiet og deres forskellige grad af deltagelse i undervisningen, er de største udfordringer i den heterogene gymnasieklasse, fortæller lærerne i rapporten.
De beskriver forskellen i på en skala med de meget aktive og engagerede elever i den ene ende og de meget dovne i den anden ende.
Der er en elevgruppe, som altid er velforberedt og aktiv i klassen. Deres modsætning er eleverne, som udviser en attitude, der får lærerne til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor eleverne har valgt gymnasiet.
Midt imellem de to grupper nævner lærerne en del af klassen, der overordnet set laver det, de skal, men de laver dog primært det, der motiverer dem.

Generende for eleverne
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen kan godt genkende billedet.

”Jeg er helt enig i, at det største problem ikke er, at eleverne har forskellige faglige forudsætninger. Den største udfordring er, at der er en gruppe elever, der ikke er motiverede tilstrækkeligt til at give den en skalle i gymnasiet, og som havde haft det bedre i et andet uddannelsestilbud,” siger hun og tilføjer:

”Det er jo et problem for eleverne, for det er ikke sjovt ikke at klare sig godt, men det er selvfølgelig også generende for den øvrige del af klassen og selve undervisningen. ”

Naturligt vilkår
Lærerne i rapporten har blot en konstaterende tilgang til elevernes forskellige faglige forudsætninger.
De giver udtryk for, at forskellene er et naturligt vilkår i gymnasieskolen, som de bestræber sig på at tilrettelægge undervisningen efter. Annette Nordstrøm Hansen er helt enig:

”Vi tager opgaven på os både at lave differentieret undervisning samt at have plads til elevernes sociale kompetencer. Det er jo klasserumsledelse,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Sårbar, stille eller ukoncentreret
En anden udfordring i klasserummet hænger sammen med nogle af elevtyperne, fortæller lærerne i undersøgelsen.
De fremhæver tre elevtyper: de sårbare, de stille og de elever, der har svært ved at koncentrere sig.
De sårbare er lette at slå ud og deres liv ”er en anelse mere kaotisk end andre allerede kaotiske liv, og det gør at de trækker sig fra undervisningen og i mindre grad deltager,” fortæller en lærer i rapporten.

Det er ofte piger, der hører til den stille gruppe i klasse, fortæller lærerne.
De udfordrer især lærerne, skriver EVA, fordi de stille elevers adfærd harmoner dårligt med lærernes ambition om, at alle skal få sagt noget i timerne.

”Jeg har svært ved at afkode de stille piger og få dem til at sige noget og forstå deres drive,” lyder det fra en af lærerne i rapporten.

Motivation vigtig
Elevernes indstilling og deltagelse hænger i høj grad sammen med, om de har et mål, som kan give retning for uddannelsen som helhed eller skabe motivation for det enkelte fag, konkluderer EVA.
Relevans og anvendelighed af det lærte spiller også ind på elevernes indstilling og deltagelse i undervisningen.

Korte intervaller til zapperne
Elevernes forskellige grad af motivation og deltagelse gør, at lærerne forsøger forskellig tind for at få eleverne til at deltage.  
Lærerne betoner i den forbindelse vigtigheden af, at undervisningen er meningsfuld for eleverne samt at variere undervisningen for at øge elevernes motivation.
Variationen i undervisningen med korte intervaller bliver også bragt på banen af lærerne som modtræk til, at eleverne kobler og zapper væk fra undervisningen ved for eksempel at gå på Facebook eller spille spil på deres computer.

Mange skift rammer fordybelsen
Lærerne er dog optagede af ulempen ved de mange skift. Risikoen er, at der opstår mangel på fordybelse. 

”Disse lærere henviser til, at de står i det dilemma, at de tilrettelægger en undervisning med mange skift for at få eleverne til at deltage og fokusere, samtidig med at de har et ønske om også at træne elevernes evne til længerevarende fordybelse, som er nødvendig i forhold til gymnasiets studieforberedende sigte,” skriver EVA.

Glem karakterkrav
Annette Nordstrøm Hansen mener, at rapporten bør være endnu en anledning til, at politikerne grundigt revurderer fokus for et serviceeftersyn af gymnasiereformen.

”Der har været et alt for stort fokus på karakterkrav frem for elevernes motivation, og det har vi hele tiden ønsket at ændre,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

GL mener, at man i stedet skal styrke vejledningen, så de unge har et realistisk billede af, hvad det kræver at gennemføre en gymnasieuddannelse. Derudover bør elevernes motivation også fremgå af uddannelsesparatvurderingen.

”Ulempen ved et karakterkrav på for eksempel 4 er også, at man derved bilder eleverne ind, at det er tilstrækkeligt til at gennemføre gymnasiet. Men uddannelsen kræver jo også engagement, og at man er villig til at levere den arbejdsindsats, der er nødvendig ” påpeger Annette Nordstrøm Hansen.

Spinkelt material
Den kvalitative del af rapporten bygger kun på observationer og interview af otte lærere, hvorfor den må anses for at være lille sammenlignet med andre rapporten.
Det har Annette Nordstrøm Hansen også hæftet sig ved:
”Der kommer nogle meget håndfaste vurderinger på baggrund af et meget spinkelt materiale,” siger hun.