Kun syv af landets gymnasier må oprette en særlig, lokal studieretning, når den nye gymnasiereform træder i kraft til august.
Det besluttede den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), lige inden hun overlod posten til Merete Riisager (LA).
Og det antal bliver der ikke ændret på, lyder det nu fra den nye minister.
”Noget helt særligt”
Beslutningen om kun at tillade syv lokale studieretninger har ellers mødt hård kritik. På flere gymnasier, som gymnasieskolen.dk har talt med, er man skuffede og forstår ikke, hvorfor så få skoler har fået dispensation.
Hele 54 ud af de 61 skoler, der har søgt om dispensation, har fået afslag.
Læs: Kun syv gymnasier må lave lokal studieretning
Men Merete Riisager står fast.
”Med gymnasiereformen blev vi enige om at begrænse antallet af studieretninger. Nu skal der noget helt særligt til for at få dispensation til en lokal studieretning, og vurderingen af ansøgningerne i år er, at syv gymnasier i helt særlig grad har lokale styrker, der berettiger en lokal studieretning,” skriver Merete Riisager i en mail til gymnasieskolen.dk
Savner begrundelse
Mens man i Danske Gymnasier er tilfreds med antallet af lokale studieretninger, er man i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritisk.
Læs: Uenighed om lokale studieretninger
GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen anerkender, at politikerne har ønsket færre studieretninger, men når kun syv skoler bliver godkendt som udbyder af lokale studieretninger, er man gået for vidt, mener hun.
Og hun savner en reel begrundelse for beslutningen.
”Ministeren forholder sig jo ikke til den konkete problemstilling, der er. At mange skoler nu må opgive velfungerende studieretninger, som de har udviklet gennem flere år og har rigtig gode erfaringer med,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Lytter for lidt til skolerne
GL’s formand mener, at ministerens ”restriktive kurs” er i modstrid med regeringens generelle ønske om mindre detailstyring fra centralt hold og mere råderum til skolerne.
”Den linje ser man jo overhovedet ikke her. Det er ærgerligt, at man lytter så lidt til skolernes erfaringer for, hvad der virker,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
De gymnasier, der ikke har fået dispensation, må kun udbyde de studieretninger, der står på Undervisningsministeriets liste med centralt fastsatte studieretninger.
Vil ikke svare
De syv dispensationer, der netop er givet, gælder for det kommende skoleår. Undervisningsministeriet forventer, at næste ansøgningsfrist gældende for skoleåret 2018-2019 bliver til september.
Gymnasieskolen.dk har spurgt Merete Riisager, om hun der vil fortsætte den stramme kurs eller eventuelt åbne op for flere dispensationer. Men det har ministeren ikke ønsket at svare på.
Fremover må gymnasierne kun udbyde studieretninger, som er centralt fastsat af Undervisningsministeriet:
Hhx
kan vælge mellem 13 studieretninger indenfor sprog, økonomi og marked samt økonomi og sprog.
Htx
kan vælge mellem 18 studieretninger indenfor anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik.
Stx
kan vælge mellem 18 studieretninger indenfor naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst.
Gymnasierne kan søge om dispensation til at oprette en lokal studieretning, der ikke står på Undervisningsministeriets centrale liste. Det har 61 skoler gjort. Følgende syv skoler har fået dispensation:
Bjerringbro Gymnasium:
Matematik A, fysik B/samfundsfag B og international økonomi B
Brøndby Gymnasium:
Matematik A, fysik B, kemi B og idræt A
Gefion Gymnasium:
Engelsk A, samfundsfag A og billedkunst A
Hvidovre Gymnasium:
Samfundsfag A og mediefag A
Morsø Gymnasium:
Engelsk A og dramatik A
Slagelse Gymnasium:
Samfundsfag A, matematik B og idræt A
Teknisk Gymnasium i Thisted:
Teknologi A og innovation B
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode