Ny evaluering: Grundforløbet giver stadig panderynker

Selvom der er sket forbedringer på nogle punkter, oplever mange lærere og skoler, at der stadig er en række udfordringer med grundforløbet. Det viser den fjerde delrapport i følgeforskningsprogrammet til reformen, som Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

En del lærere oplever, at grundforløbet ikke er helt så tætpakket som i gymnasiereformens første år. Men samtidig mener nogle lærere, at det fortsat er svært at nå igennem alt fagligt stof og alle aktiviteter i grundforløbet. 35 procent synes, at det er nemt at nå – 30 procent svarer, at det er svært.

Og grundforløbet er stadig det element i reformen, som lærere og ledere har mindst forventning til kan styrke kvaliteten af uddannelserne. Blandt lærerne og lederne på stx og lærerne på htx er forventningen endda faldet siden reformens start.

Rapporten, som netop er offentliggjort, er gennemført i foråret 2019 og gør status over gymnasiereformens andet år. Den overordnede konklusion i rapporten er, at elevernes faglige niveau og trivsel er på samme niveau som før reformen.

Udskyder andet fremmedsprog
For at skabe mere luft i grundforløbet har flere skoler skruet ned for elementer og/eller flyttet fag til senere. For eksempel er der skoler, der udskyder undervisning i andet fremmedsprog til efter grundforløbet, ligesom introduktionen til de forskellige studieretninger flere steder er blevet reduceret fra en eller to dage til en halv dag.

Mange steder er de flerfaglige forløb, som for eksempel naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP), også blevet justeret og tilrettelagt bedre.

Men det er en dårlig idé at flytte andet fremmedsprog ud af grundforløbet, mener Christine Leturgie, der er formand for Fransklærerforeningen.

”Det er problematisk, for risikoen er, at eleverne så slet ikke møder nogen reel sprogundervisning i grundforløbet. Alle har selvfølgelig AP, men fordi der ikke er nogen national standard, er der stor forskel på, hvor sprogligt funderet, det er,” siger Christine Leturgie.

Muligheden for, at eleverne vælger en sproglig studieretning, bliver svækket, påpeger hun.

”En kort intro til de sproglige studieretninger er slet ikke nok. Hvis ikke eleverne møder sjov og spændende sprogundervisning i gymnasiet, så vælger de det ikke til,” siger Christine Leturgie, der nævner, at det på nogle skoler er op til eleverne selv, hvilke studieretninger de vil have en introduktion til.  

Hun underviser selv på Nørre Gymnasium, hvor andet fremmedsprog er en del af grundforløbet.

Arbejdspres er lettet
Siden det nye korte grundforløb på tre måneder blev indført med gymnasiereformen i 2017, har det været et af de mest omdiskuterede elementer i reformen. Kritikken fra lærernes side har blandt andet været, at grundforløbet giver skæv arbejdsbelastning for nogle lærere.  

Men ifølge den nye undersøgelse oplever lærerne, at arbejdsbelastningen er faldet fra første til andet år. Den primære årsag er, at flere skoler har lavet fælles forløb i for eksempel NV og AP, som man bruger i alle grundforløbsklasser. Med få justeringer kan de genbruges fra år til år og kræver derfor mindre forberedelse. I det hele taget har skolerne skruet op for ensartningen af undervisningen i grundforløbet, viser undersøgelsen.

Og samlet set vurderer lærerne den ensartede tilrettelæggelse af undervisningen mere positivt end i det første år. Både lærere og ledere mener, at det kan reducere arbejdsmængden og sikre, at eleverne har et fællesudgangspunkt, når de starter i studieretningsklasser.

Christine Leturgie nikker genkendende til, at fælles forløb og moduler er blevet almindeligt i grundforløbet på mange skoler, og at de fleste lærere er positive overfor det.

”Det opstod måske lidt af nød på grund af tidspres, men mit indtryk er, at de fleste lærere i dag synes, at det gør noget godt både for elevernes læring og lærernes samarbejde,” siger hun.

Svær samtale
En af de ting, der stadig udfordrer lærerne, er evalueringssamtalen, som skal hjælpe eleverne med at blive afklarede i forhold til valg af studieretning og videre uddannelse.

Den enkelte skole vælger selv, om det er lærere, vejledere eller en af hver, som tager sig af samtalen, der ligger i slutningen af grundforløbet.

Blandt lærerne i undersøgelsen er det en udbredt opfattelse, at det er en svær opgave. De er i tvivl om, hvordan de skal udfordre elevernes valg, og hvor meget de bør gå ind og påvirke eleverne, blandt andet fordi de ofte har et begrænset kendskab til de enkelte elever og deres faglige evner.

Hanne-Grete Lund er studievejleder på Mulernes Legatskole i Odense og sidder i bestyrelsen for Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening. Hun forstår godt lærerne.

”Jeg har mange kolleger, der synes, at det er en svær opgave. Eleverne stiller en masse spørgsmål, lærerne ikke kan svare på – og som man ikke kan forvente, at de kan svare på,” siger Hanne-Grete Lund.

På Mulernes Legatskole har ledelsen bestemt, at det er to faglærere, der skal tage sig af samtalen. Hanne-Grete Lund havde foreslået, at det skulle være en lærer og en vejleder. Det ville øge kvaliteten af samtalen, mener hun.

”Som vejleder har man overblik over studieretninger og valgfag, og hvad der kan lade sig gøre samt viden om de videregående uddannelser og de forskellige adgangskrav. Den viden er gavnlig i samtalerne,” siger Hanne-Grete Lund.

Brug for fælles praksis
I rapporten bliver det kort nævnt, at der de fleste steder ”ikke er ressourcer til, at studievejlederne kan være med til alle samtaler”. Hanne-Grete Lunds fornemmelse er, at lærerne på hovedparten af landets gymnasier står alene med opgaven.  

På Mulernes Legatskole er der åbent i studievejledningen den dag, evalueringssamtalerne foregår.

”Det er tit, at lærerne opfordrer elever til at komme ned forbi os i vejledningen, hvis de synes, at eleverne er i gang med at træffe et forkert valg af studieretning. Men oftest kommer de ikke, og så får vi dem jo ikke til at reflektere over deres beslutning,” siger Hanne-Grete Lund.

Rapporten viser også, at der er stor forskel på indholdet i evalueringssamtalerne. Kun 57 procent af eleverne svarer, at der var særligt fokus på deres valg af studieretning. En af anbefalingerne i rapporten er derfor, at lederne bør tydeliggøre formålet med samtalen og have mere fokus på at få skabt en fælles praksis.     

Den næste rapport i gymnasiereformens følgeforskning forventes at udkomme i begyndelsen af 2021.