Ny direktør med stor respekt for gymnasierne

Der er mange detaljer om uddannelsespolitik og den nye gymnasiereform, som Marianne Brinch-Fischer skal læse op på. Men den nye direktør for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har dog allerede et klart billede af gymnasierne, eleverne og lærerne.

Hun mener for eksempel, at de faglige krav til eleverne er langt større i dag, end da hun selv gik i gymnasiet i 1970’erne.

”Jeg bliver forbløffet, når nogle siger, at gymnasiet var bedre tidligere. Kravene var i hvert fald ikke større, da jeg gik i gymnasiet, i forhold til da mine døtre gik i gymnasiet,” siger Marianne Brinch-Fischer og smiler.

Den 59-årige direktør sidder på sit kontor på Vesterbrogade i København på en af sine første arbejdsdage.

Hendes yngste datter blev student i sommer, og Marianne Brinch-Fischer har stor respekt for det faglige niveau, som der er i gymnasiet i dag.

”Jeg kan se, at der er store faglige krav til eleverne i dag. Eleverne skal være mere selvstændige, for eksempel når de laver opgaver,” siger Marianne Brinch-Fischer, hvis ældste datter også har gået i gymnasiet og i dag læser farmakologi.

Mens hun før fulgte gymnasierne fra sidelinjen via aviserne og gennem sine døtre, er uddannelsesverdenen og lærerne nu hendes nye arbejdsliv.

Med nedskæringer og en ny gymnasiereform, som skal implementeres, er der masser af udfordringer at tage fat på. Marianne Brinch-Fischer nævner en af de vigtigste efter hendes mening:

”GL skal kæmpe for at skabe de bedst mulige rammer for skolerne og lærerne, så de kan skabe den bedste faglige udvikling for eleverne. Vi skal fastholde skolerne som gode arbejdspladser på trods af nedskæringer.”

Hun kalder uddannelse for en investering i fremtiden og siger, at der selvfølgelig er omkostninger for skolerne, når politikerne skærer ned.

Engagement og faglighed
Marianne Brinch-Fischer nævner engagement og faglighed, når hun tænker på gymnasier og lærere.

”Skolerne er fagligt meget stærke miljøer, hvor lærerne brænder for at løfte eleverne. Skolerne har stor opmærksomhed på at skabe en vellykket transformation med at få børn fra folkeskolen gjort til voksne mennesker, som er klar til at træffe valg for deres videre færd,” siger hun.

Hendes egen mand er lærer på Nordvestsjællands HF og VUC i Holbæk, så hun har lidt ”insiderviden” om VUC-området, som hun siger.

”VUC løser en særlig opgave ved at få nogle unge med, som ellers ikke ville komme på uddannelsestoget. Jeg tror, VUC skaber en stor samfundsværdi,” siger Marianne Brinch-Fischer.

Hun nævner også eux som en vigtig ny uddannelse, der giver unge andre muligheder end enten gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

Sejlivet dansk model
Marianne Brinch-Fischer kommer fra et job som forhandlingschef i KL og har tidligere arbejdet i Moderniseringsstyrelsen. Her sad hun over for GL til overenskomstforhandlingerne i 2011. Med andre ord har hun arbejdet for de offentlige arbejdsgivere i en del år, men rykker nu om på den anden side af bordet. Hun mener dog ikke selv, at det bliver vanskeligt.  

”Jeg tror meget på den danske model. For mig handler den om, at begge parter skal kunne se indhold og mening i resultatet, og at begge parter har forståelse for modpartens verden.”

Hun mener, at den danske model er ”sejlivet”, og at den i sin ideelle form betyder, at arbejdsgiver og arbejdstager via dialog og samarbejde skaber resultater.

”Jeg tror også, at det er den arbejdspladskultur, der er mange steder i Danmark. I forhold til udlandet er der en lav magtdistance på de fleste danske arbejdspladser,” siger Marianne Brinch-­Fischer.

Hun vil lade andre vurdere, om hun er en god forhandler, men hun vil gerne sætte ord på, hvad en god overenskomstforhandling skal ende med:

”Et godt forhandlingsresultat er ikke kun godt på papiret, men skal også give mening ude i virkeligheden på arbejdspladserne.”