Ny DGS-formand vil have mere magt

Der bliver lyttet for lidt til børn og unge, når der lovgives om områder, der involverer dem.

Det mener den nye formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Martin Thing.

“Eleverne bliver ikke taget alvorligt nok. Det ser man for eksempel i forbindelse med reformen af gymnasiet og folkeskolen. Det er stadig gråhårede mænd, der laver lovene uden at lytte nok til de egentlige eksperter – eleverne,” siger Martin Thing.

De unge har erfaringen
1. juli i år kunne Martin Thing sætte sig i formandsstolen i den 51-årige elevorganisation.

Som netop udsprunget student fra Gefion Gymnasium i København ser han tilbage på en skoletid, hvor der politisk ikke er blevet lyttet nok til eleverne.

“Vi har ofte diskuteret, om valgretten ikke burde blive sat ned til 16 år, og det er altid blevet afvist med argumentet om, at de unge ikke har nok erfaring til at stemme,” siger Martin Thing og tilføjer:

“Men det er jo i realiteten, sådan lovgivningen bliver skabt – af folk på 50 plus, som ikke længere har erfaringer med skolesystemet.”

Han ærgrer sig blandt andet over, at partierne bag gymnasiereformen ikke lyttede nok til gymnasieeleverne, men indførte karakterkrav og færre studieretninger på gymnasiet.

Plads til fejl
Derfor vil Martin Thing kæmpe for, at eleverne får mere magt.
Han vil blandt andet stå i spidsen for den kommende DGS-kampagne Giv os ungdommen tilbage.

“Der er for lidt tillid til unge, derfor vil vi have fokus på, at vi faktisk er i stand til selv at vurdere, hvad der er bedst for os, i stedet for at der skal lovgives om alt. Og der skal være plads til, at man begår fejl, for det er sådan, man bliver klogere,” siger han.

Der er behov for at trække den anden vej, fordi unge presses igennem uddannelsessystemet, mener han.

En ting ad gangen
Martin Thing forsøger også selv at gå lidt imod strømmen og leve i nuet. Han blev student med en studieretning med samfundsfag, engelsk og matematik, men er i tvivl om, hvilken vej han skal gå.

“Lige nu vil jeg fokusere på mit arbejde for gymnasieeleverne. Bagefter tager jeg nok et sabbatår, hvor jeg finder ud af, hvilken vej jeg skal gå. Man bliver stresset i hovedet, hvis man lytter for meget til de politiske signaler og skynder sig gennem uddannelsen,” siger Martin Thing.
Roen og inspirationen til ikke at stresse afsted tror han, at han har fundet hos sine venner fra elevrådsarbejdet, men især også hos sine to ældre søskende.

“De har været lidt længere tid om at finde den rette uddannelsesvej, men nu er de begge blevet færdige. Hver gang de har skullet skynde sig igennem, er det gået dem skidt, men nu er de færdige og har aldrig haft det bedre,” fortæller han og tilføjer:

“Jeg tror på, at det er vigtigt at lytte til sig selv og holde fast i sine ønsker i stedet for at lade sig presse af, hvad alle andre synes.”

Voldsomme konsekvenser
Men det næste år bliver der nok ikke så meget tid til at lytte til sig selv, erkender Martin Thing.
Der er en del udfordringer for gymnasierne, som han er ivrig efter at påvirke.

“Den altoverskyggende udfordring for gymnasierne er nedskæringerne. Jeg sad med i skolebestyrelsen, da de blev vedtaget, og dermed var jeg vidne til, hvor voldsomme konsekvenser de har. Og 2017 bliver jo endnu værre, hvis der ikke bliver gjort noget,” siger Martin Thing.

Fare for reformflop
Udfordringen forstærkes af, at samtidig med at gymnasierne skal spare og derfor fyrer lærere, så skal de implementere en ny gymnasiereform, påpeger DGS-formanden.

“Vi vil være med til at påvirke implementeringen af gymnasiereformen. Men hvis ikke nedskæringerne bliver bremset, er der fare for, at reformen flopper, fordi skolerne ikke har ressourcer til at indføre de nye tiltag,” advarer Martin Thing.