Ny AC-formand: De højtuddannede skal anerkendes

GL’s hovedorganisation Akademikerne (AC) har fået ny formand. Han hedder Lars Qvistgaard, er 48 år gammel og har en fortid som formand for Djøf Offentlig. Han er desuden en dedikeret fritidsbager.

Lars Qvistgaard er generelt tilfreds med tingenes tilstand i AC.

“AC er en god hovedorganisation, der har et relativt ensartet medlemsgrundlag. Vi har de medlemmer, som vi er bedst til at repræsentere. Vores udfordring er, at den generelle diskurs i samfundet lider af en manglende anerkendelse af vigtigheden af de højtuddannede. Der er meget – og velfortjent – opmærksomhed på de faglærte, men vi er et videnssamfund, så det er vigtigt også at anerkende vidensarbejderne,” siger han.

Og netop dét er hans personlige målsætning at få rokket ved under det to-årige formandskab.

“Min vision er, at der skal være en større anerkendelse af, at vi er et videnssamfund. Det betyder for eksempel, at vidensarbejderne skal have gode ansættelsesvilkår. Samfundet skal forstå, hvad vi går glip af, hvis vi ikke har dem. Det betyder blandt andet, at vi som hovedorganisation gerne må være mere synlig og turde indgå i offentlige debatter,” siger han og tilføjer:

“Vi vil ikke opstille modsætninger mellem faglærte, ufaglærte og højtuddannede – vi er hinandens forudsætninger. Vi bider for meget af hinanden, hvilket nok skyldes den økonomisk krise.”

GL skal blive i AC
Der har i flere omgange været diskussioner i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om, hvorvidt gymnasielærerne skulle træde ud af AC. Det er Lars Qvistgaard ikke overraskende modstander af.

“GL skal blive. Den vigtigste anledning til dét er, at vi har et fælles akademisk grundlag. Vi har det samme uddannelsesmæssige fundament. Samtidig har vi erfaring med, hvilke krav og forventninger der er på vidensarbejdspladser både indenfor og udenfor uddanelsessektoren,” siger han.

Han peger på nedskæringerne på GL’s område som endnu en anledning til at blive.

“Når man ser på de meget markante besparelser, som bliver en af GL’s store udfordringer, så vil det være en styrke at være en del af et større fællesskab, der kan bidrage med udsyn,” mener han.

Den nye AC-formand finder besparelserne ‘meget bekymrende’, men håber, at AC kan hjælpe til.

“Jeg er ligeså forbandet ærgelig over besparelserne, som GL er. Gymnasiet er dét, der lægger fundamentet for de videregående uddannelser. Fra AC’s side kan vi bidrage med et kvalitetssynspunkt i debatten om, hvad besparelserne vil betyde. Samtidig kan vi hjælpe, hvis der er lærere, der bliver tvunget til at skifte arbejde til en helt anden sektor, og det kunne godt se ud til, at det bliver aktuelt,” siger han.

Han roser også GL’s arbejde i AC, der i dag har 25 medlemsorganisationer med tilsammen 336.000 medlemmer.

“Hovedorganisationens styrke er jo samspillet med medlemsorganisationerne, i dette tilfælde GL. Organisationerne kommer til bordet med de emner, som er vigtige for dem, men vi har et fortrinligt samarbejde om at identificere de udfordringer, vi har til fælles. Det har GL gjort godt. Ingen kan jo isolere sig.”

Trepartsforhandlinger og kagemand
Hans første store opgave i det nye job bliver de trepartsforhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har annonceret.

“Vi håber, at vi kan løfte akademiker-synspunkter ved forhandlingerne. Det kunne for eksempel være spørgsmål om kompetenceudvikling og læring gennem hele livet samt udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø. Men vi må jo også erkende, at der er lagt op til, at flygtningespørgsmålet bliver hovedemnet, så det bliver spændende at se, om det overhovedet kommer til at ligne en traditionel trepartsforhandling,” afslutter han.

Lars Qvistgaard har en bachelor i historie, er cand.jur. fra Københavns Universitet og har en master of public governance. I sin fritid forsøger han at undgå at plastre sin Facebook til med billeder af alle de brød og kager han laver – “det er god mentalhygiejne at bage,” mener han.