Gymnasierne i Aarhus skal nu hurtigst muligt sætte sig sammen og lave en ny model for fordeling af elever.
“Vi har en problemstilling i Aarhus, som vi skal løse sammen. Og nu skal vi lave en vandtæt model, som i videst muligt omfang tilgodeser elevernes ønsker,” siger Yago Bundgaard, der er rektor på Langkaer Gymnasium i Aarhus.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har givet dispensation til, at fordelingsudvalget, som Langkaer Gymnasium hører under, får mulighed for at fordele eleverne efter pædagogiske hensyn. Eller med andre ord at elever med anden etnisk baggrund end dansk kan blive mere ligeligt fordelt på gymnasierne.
Læs: Politisk kovending: Minister åbner for ny fordeling af elever
Yago Bundgaard glæder sig over dispensationen, efter undervisningsministeren tidligere på ugen ellers havde afvist at give skoler den mulighed allerede i det kommende skoleår.
“Der er opstået nogle dynamikker, hvor etnisk danske elever søger væk fra os, mens tosprogede elever søger hen til vores gymnasium. Nu har vi fået chancen fra ministeren til at gøre noget ved det, og vi vil være ambitiøse,” siger Yago Bundgaard.
I 2009 havde 28 procent af eleverne på Langkaer Gymnasium en anden etnisk herkomst end dansk, i dag er tallet 75 procent.
I dag er det alene elevernes ønsker for gymnasium, som afgør fordelingen af elever.
Langkaer Gymnasium optager elever fra alle postnumre i Aarhus, understreger Yago Bundgaard, og derfor handler det nu også om at bremse søgningen til Langkaer Gymnasium for nogle af de tosprogede elever og fordele dem på gymnasier, som faktisk ligger tættere på deres bopæl.
“Mine kolleger ved også, at de tosprogede elever er en rigtig god gruppe at arbejde med. De bidrager med meget og skaber en mangfoldighed, som de andre gymnasier også kan drage nytte af,” siger Yago Bundgaard.
“Det hjælper ikke os, da vores problem er, at eleverne i Høje-Taastrup søger ind på gymnasier i København og Roskilde, som ligger uden for vores fordelingsudvalgs område,” siger Mogens Andersen.
Læs: Opråb fra Høje-Taastrup: Skævdelingen af elever skal stoppe nu
For få dage siden sagde den nye undervisningsminister Merete Riisager, at hun ville vente med at lave en ny bekendtgørelse om fordeling af elever. Dermed mistede gymnasierne chancen for at gøre noget ved udfordringen med mange tosprogede elever på visse gymnasier til næste skoleår.
Nu er der dog alligevel givet dispensation til at gøre noget lokalt.
Mogens Andersen erkender, at det er bedre end ingenting, men siger, at der er behov for større værktøjer for at løse problemerne.
“Det er nødvendigt, at der sker en større politiske styring af kapacitetsudvidelsen på visse gymnasier,” siger Mogens Andersen.
Hans pointe er, at hvis gymnasier i København og Roskilde bliver ved med at udvide, så vil flere af de etnisk danske elever fra den københavnske vestegn søge væk fra de lokale gymnasier, og så opstår der en negativ spiral.
“Jeg tror Aarhus kan nå at lave en god model for fordeling af elever, som kan være til inspiration for andre senere,” siger hun.
Hun giver Mogens Andersen ret i, at der nogle steder i Danmark er behov for at se bredere på udfordringen.
“Jeg håber på, at der i en politisk løsning tænkes ind, at fordelingsudvalgene på tværs skal koordinere kapaciteten på gymnasierne,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.
Elever bliver optaget på det gymnasium, som er deres første prioritet, hvis der er plads. Er der for få pladser i forhold til antallet af ansøgere, så er transporttiden til skolen afgørende - kortest transporttid bliver optaget først. Fra næste skoleår er det ikke transportiden, men afstanden til skolen, som er den afgørende.
Stx og hf skal indgå i forpligtende fordelingsudvalg i et geografisk område. Hhx og htx kan deltage, men er ikke forpligtet.
Fordelingsudvalget fordeler de elever, som ikke fik deres første prioritet opfyldt. Udvalget skal så vidt muligt imødekomme elevernes næste prioritet og så videre.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode