Nu skal lærere igen mødes fysisk til censormøde

Rasmus Tranegaard Andersen

Lærer på Aarhus Katedralskole og formand for ​​Foreningen af lærere i Samfundsfag.

 

Den varme kaffe og den kollegiale sparring lærerne mellem på censormødet har måttet lade vente på sig. Men den 17. og 18. juni skal de skriftlige censorer atter mødes ved de opstillede borde og drøfte de skriftlige eksamensopgaver. Siden coronapandemien har censormødet foregået online, men i år har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) besluttet at ændre censormødets placering fra arbejdsværelsernes computere til et messecenter i Fredericia.

Det vækker stor glæde hos Lotte Prætorius, forperson for Dansklærerforeningens G-sektion, og Rasmus Tranegaard Andersen, forperson for Foreningen af lærere i Samfundsfag. De mener begge, at det er bedre at mødes fysisk frem for at skulle drøfte eksamensopgaver gennem skærmen.

“Så snart vi træder ind i et konfliktområde, er ansigt til ansigt-relationen bare bedre til at håndtere en konflikt. Der er både kropssprog og mimik, som ikke skinner igennem på samme måde bag en skærm. Vi bliver alle mere menneskelige ved at kigge et andet menneske i øjnene frem for gennem en skærm. Der er en distance online. Et fysisk møde gør det nemmere at finde et kompromis og nå til enighed for censorerne,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Lotte Prætorius

Lærer på Hasseris Gymnasium og forperson for Dansklærerforeningens G-sektion.

 

 

Teknikken driller
Det tekniske var akilleshælen, der i sidste ende fik STUK til at flytte mødet væk fra skærmen. I et skriftligt svar om, hvilke bevæggrunde der er for, at mødet flyttes til det fysiske, lægger STUK stor vægt på, at løsningerne, som der har været forsøgt med siden 2020, aldrig har været tilfredsstillende i sådan en grad, at det har været en holdbar løsning.

Det billede genkender Lotte Prætorius og ser frem til igen at kunne mødes med kollegerne og ikke skulle trykke unmute, når hun har noget at tilføje i drøftelserne. Ligeledes også at kunne komme væk fra det tekniske:

“Selvom jeg skal køre fra Aalborg og tværs over landet, synes jeg, at det fysiske møde er den bedste løsning. Lige meget hvor levende det virtuelle bliver, er det en kunstig opsat situation. Det med at se hinanden i øjnene giver en anden dynamik i grupperne, hvor lærerne er placeret,” tilføjer Lotte Prætorius.

Levn fra fortiden
Det online censormøde har muligvis været en hæmsko for at tiltrække lærere til at være censor, mener begge forpersoner. Gennem deres respektive foreninger ved de, at lærerne har et ønske om at flytte censormødet ud i den virkelige verden.

“Det virtuelle sidder stadig i os. Det er et levn fra corona, hvor vi skulle undervise 8-16 gennem en skærm. Jeg kunne godt forestille mig, at nogle fravælger at være censor, fordi den slags onlineundervisning stadig sidder i kroppen. Jeg er overbevist om, at det fysiske møde vil trække mere i dem,“ uddyber Lotte Prætorius.

Rasmus Tranegaard Andersen genkender ligeledes billedet. Han mener, at den viden og sparring, der finder sted i en sal, hvor ligesindede lærere sidder, ikke kan fås i samme omfang online. Og at den smalltalk, der finder sted på tværs af bordene til frokost, også bidrager til en særlig følelse af fællesskab, som findes til censormødet.