Nu er ministeren klar med svar på flere af gymnasielærernes spørgsmål

Frygten for at miste sit job er et af de emner, der gik mest igen i gymnasielærernes spørgsmål til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da han i sidste måned satte sig til rette i Gymnasieskolens redaktionslokale for at svare på gymnasielærernes spørgsmål i en livechat. På trods af udvidet tid nåede han ikke at svare på alle spørgsmål, men tog de resterende med til ministeriet. Nu har han svaret på dem.

Lærer på Kolding Gymnasium Jan Billund skrev:
Hej Mathias. Du siger, at gymnasie-kagen bliver større. Kan du så garantere, at alle de gymnasielærere, der måtte miste deres job, fordi reformen lukker uddannelser og uddannelsesinstitutioner, vil blive tilbudt et job i den nye gymnasiestruktur til samme løn?

”Med reformen bliver der brug for flere undervisere på gymnasierne. Det kan fx være nogle af dem, som i dag underviser på hf, og lærere med erfaring fra 10. klasse, som vil skulle undervise på epx. De har alle mange gode erfaringer, både faglige og pædagogiske, som vi skal bygge videre på i det nye uddannelseslandskab. Der skal gennemføres mere undervisning med denne reform end uden reformen, og dermed bliver der også brug for flere undervisere end ellers. Vi har ikke umiddelbart lagt op til, at der skal ændres i de krav, som stilles til undervisernes kompetencer i de forskellige fag – hverken på A-, B- eller C-niveau,” svarer Mattias Tesfaye.

Lektor i oldtidskundskab og religion Helle Frandsen spurgte:
Jeg kunne godt tænke mig svar på, hvad du vil foreslå de gymnasielærere, der muligvis presses ud af deres jobs, hvis din reform realiseres. Jeg underviser i bl.a. oldtidskundskab, som man må forstå, du synes, er overflødigt og lidt latterligt – det fremstår i hvert fald sådan i dine kampagner for den nye epx. Der er en risiko for, at der bliver for mange oldtidskundskabslærere, hvis stx nedskaleres for at opskalere epx. (Retorik er en del af min uddannelse og undervisning, så du kan ikke snakke dig ud af, at det er sådan, du har præsenteret epx)! Lærere i andre fag på både stx, htx og hf mv føler, så vidt vides, det samme pres, uden disse fag dog er hængt ud, som mit er! Er der planer for efter- og/eller videreuddannelse, eller har du andre ideer til, hvordan man kan udnytte den solide viden, erfaring og pædagogisk-didaktiske styrke, gymnasielærere repræsenterer, men som man får indtryk af, ikke er brugbar i den fremtid, du forestiller dig for ungdomsuddannelser i Danmark?!

”Når jeg har nævnt, at kommende elever på epx ikke skal have oldtidskundskab, har det ikke været en kritik af oldtidskundskab. Det handler om at give et billede af, at vi nu som noget nyt også giver en vej til dem, der gerne vil have en gymnasial uddannelse, men også de praktiske fagligheder. Til de unge, som ikke nødvendigvis har lyst til at have de meget boglige fag på højt niveau. Jeg anerkender fuldstændig, at oldtidskundskab giver os vigtig og nødvendig viden om vores kulturelle rødder. Det er et fag, der er enormt vigtigt at kunne tilbyde vores unge. Når et gymnasium får mulighed for at tilbyde epx, kan det godt være, at de har færre stx-elever. Men de vil have en større andel af en ungdomsårgang gående på gymnasiet. Vi vil give op mod 10.000 flere elever per årgang mulighed for at gå på de offentlige gymnasier. Det er noget af det, der gør, at vi kan oprette attraktive ungdomsuddannelser og miljøer i hele landet. Og det betyder også, at der vil være behov for mere undervisning,” svarer Mattias Tesfaye.

Formand for de ikke fast-ansatte (IFA) Inger Staahl spurgte ministeren:
Vi er en gruppe af undervisere, der kan undervise i mange forskellige fag på tværs af de forskellige x-uddannelser. Det er fag som kinesisk, latin, erhvervsøkonomi, spansk, filosofi og idehistorie. Og vi vil jo gerne rose forslaget for den struktur, der er lagt ned over uddannelseslandskabet. Men vi er lidt bekymrede for indholdet. For kommer vi til at stå med nogle overflødige uddannelser? Vi er derfor meget interesseret i at høre, om undervisningsministeren også mener, at nogle af de fag, der udbydes nu på stx, skal udbydes til dem, der f.eks. læser en sosu eller murer epx?

”Den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse vil åbne dørene til gymnasiet for op mod 10.000 flere elever end i dag. Og vi vil skabe et tilbud til dem, der i dag sidder i klasselokalerne på landets gymnasier og ønsker sig mere praktisk undervisning. På epx skal alle elever som minimum have obligatorisk dansk, matematik og engelsk på gymnasialt C-niveau. På overbygningen bliver uddannelsen mere boglig, og fagene vil være gymnasiale fag på A-, B- og C-niveau, men den endelige fagrække er ikke fastlagt endnu. Selvfølgelig skal der være en række boglige fag på et bestemt niveau. Det er jo en gymnasieuddannelse. Men jeg kunne godt tænke mig, at der på epx kommer en større sammenhæng mellem de boglige og praktiske fag. At man i dansk læser og analyserer tekster, der har noget at gøre med sundhed og velfærd, hvis man har valgt den linje. Eller at man ikke kun kan vælge psykologi på C-niveau, men måske også fag, der hedder pædagogik eller sundhedslære? Det kræver andre og nye lærerkompetencer. Det er vi opmærksomme på. Og derfor vil vi selvfølgelig også sikre den rette efteruddannelse og kompetenceudvikling til undervisere,” svarer Mattias Tesfaye.

Taxameterreform
Taxameterreformen har også givet anledning til bekymring blandt gymnasielærerne.

Lektor på Aalborg Handelsgymnasium Ann Baadsgaard skrev:
Fra sommer rammes mange erhvervsgymnasier med flere afdelinger af knæktaxameteret, hvis det bliver udrullet, som det er foreslået, og skal derfor afskedige lærere. Hvordan sikrer vi dels en retfærdig fordeling af midlerne samt god trivsel blandt lærere og elever – også på de store gymnasier med flere afdelinger?

”Med justeringer af taxameter- og tilskudssystemet, som vi netop har aftalt på finansloven i forrige uge, vil vi sikre en mere lige fordeling af tilskuddene på tværs af de forskellige uddannelser. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi nu sikrer skolerne mere ensartede vilkår – både mellem store og små skoler, og mellem land og by. Og vi ved, at det generelt er billigere at drive en stor skole. Derfor flytter vi økonomi fra de største skoler til de mindste. For det skal ikke være sådan, at man bliver mødt af et mindre godt tilbud, hvis man bor uden for de større byer. Samtidig gives A-fagstilskuddet, der tidligere kun har været forbeholdt stx, nu også gives til htx. Det er på tide, at vi fordeler midlerne mere lige,” skriver  Mattias Tesfaye.

Underviser og TR på IBC Fredericia Middelfart Sarah Feidenhansl skrev:
Kære minister. Vi sidder en del undervisere på erhvervsgymnasierne og er temmelig bekymrede for den taxaameterreform, som ligger gemt i finansloven. Både udkantstilskuddet samt knæktaxameteret virker ikke helt gennemarbejdet og det ramme skævt i en taxameterreform, som ellers skulle gøre op med skævhed i systemet. Det betyder især noget for de erhvervsgymnasier, som er fusioneret, hvor der bliver meget store forskelle på lokale skoler, som ligger indenfor meget kort afstand af hinanden. Et eksempel kunne være det almene gymnasium i Aabenraa, som får udkantstilskud, det gør erhvervsgymnasiet ikke, erhvervsgymnasiet bliver til gengæld ramt af knækket, det gør det almene ikke – der er ca. 100 m mellem de to skoler, og nu ca. 16.000 kr. til forskel pr. elev på de to gymnasiale uddannelser.

Derudover virker det også til, at politikerne har glemt, at der i forbindelse med fusionerne blev fjernet en del af grundtilskuddet, fordi man opnåede stordriftsfordele – de penge fjerner man nu igen med et knæktaksameter, men det er da de færreste, som kan spare de samme penge to gange? Mange erhvervsgymnasier føler sig i den grad udsat, og mange undervisere føler sig meget usikre på deres ansættelse i en tid, hvor ministeren bliver ved med at påstå, at der er brug for alle undervisere. Så på trods af en forøgelse af HHX-taxameteret ender en del skoler med at skulle spare betydelige millionbeløb på de næste års budgetter – hvordan kan det skabe mere lighed mellem uddannelserne? Og retfærdighed for eleverne?

”I forrige uge indgik vi en finanslovsaftale, hvor der blandt andet bliver afsat et stort beløb til taxameter- og tilskudssystemet. En andel af det beløb er sat til side til at sænke knæktaxameteret fra 10 til 7,5 pct., så de omfattede skoler ikke rammes lige så hårdt. I dag er systemet præget af midlertidige tilskudsordninger, og tilskuddene er ikke ens på tværs af forskellige uddannelser. Med aftalen sikrer vi skolerne mere ensartede vilkår og en permanent og stabil ordning, så skolerne kan få mere sikkerhed i økonomien. Det gør vi for at sikre, at vi kan opretholde stærke uddannelsestilbud i hele landet, så alle unge i Danmark har adgang til ungdomsuddannelser af høj kvalitet, uanset hvor de bor. Vi kan ikke acceptere, at gymnasier og erhvervsskoler lukker i de mindste byer, og at nogle elever får urimeligt langt til skole. Vi kan se, at de helt store gymnasier har nogle stordriftsfordele. Som minister er det min opgave at se på helheden. Vi skal prioritere vores ressourcer på en måde, der kommer flest muligt til gode. Det mener jeg, vi gør med justeringerne af tilskudssystemet, som jeg ved har været efterspurgt. Og jeg håber, at man på de store gymnasier vil se solidarisk på det, fordi det kommer nogle andre elever et andet sted i landet til gode. Samtidig fastholder vi også et permanent takstløft til gymnasier, erhvervsuddannelser og almene voksenuddannelser, som stod til at udløbe fra og med 2025,” skriver Mattias Tesfaye.

Sanginspektør på Sankt Annæ Gymnasium Mogens Halken skrev:
Ministeren ønsker et højere taxameteret pr. elev på epx med den begrundelse, at fagene er udstyrskrævende. Samtidig ønsker ministeren at afskaffe det forhøjede taxameter til udstyrskrævende fag på stx. Hvordan hænger det sammen? Er tømmer og elektrikerrør dyrere end flygler og trommesæt?

”Nogle steder i landet vil epx-uddannelsen ligge på en skole, der allerede har de nødvendige faglokaler. Men andre steder i landet vil der skulle bygges nogle nye faglokaler. Derfor vil det kræve ekstra midler både at starte op og drifte. Vi har eksempelvis afsat et større milliardbeløb til etablering af den nye uddannelse. Formålet med taxameteromlægning er at skabe lighed mellem de almene- og de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser. Aftalepartierne for dette års finanslov er blevet enige om at prioritere midler til, at både studieretningstilskuddet til musikalsk grundkursus og A-fags taxametret til blandt andet musik kan blive videreført fra 2025 og frem. Derfor vil der fortsat være øget tilskud til de skoler der har ekstra udgifter til flygler og trommesæt,” skriver Mattias Tesfaye

VUC
Ifølge regeringens uddannelsesudspil forsvinder den toårige hf, og hf-enkeltfag skal erstattes af gymnasiale enkeltfag. Regeringen vil nedlægge VUC som selvstændig institutionstype. Det har også givet anledning til stor bekymring blandt lærerne.

Underviser på VUC Klar Alice Knudsen skrev:
Hej Mathias. Hvordan vil du sikre, at det fortsat bliver muligt at tage en gymnasial uddannelse i et rummeligt voksenpædagogisk miljø? Nogle af de unge voksne, der i dag går på VUC er her netop, fordi de ikke trives i det ungdomsmiljø, de møder på andre uddannelser. Vi møder også voksne kursister, der ikke ønsker at gå på en decideret ungdomsuddannelse – hvordan vil du sikre, at de får et tilbud, der kan hjælpe dem videre med uddannelsesplaner og karriereskift, f.eks. som følge af arbejdsskader?

”De muligheder, som voksne har i dag med hf & VUC, vil også være der fremadrettet – både den almene voksenundervisning, ordblindeundervisning og enkeltfagssystemet. Det er ikke sikkert, at det bliver i de samme institutionelle rammer som i dag. Men det er vigtigt for mig at understrege, at der også i fremtiden vil være gode voksenpædagogiske læringsmiljøer med mulighed for enkeltfag og for at sammenstykke uddannelsesforløb med fag på gymnasieniveau, der svarer til hf. De helt store forandringer bliver for de unge, der kommer direkte fra grundskolen,” skriver Mattias Tesfaye.

Underviser og TR-suppleant på HF & VUC Klar Jeppe Gjerrum spurgte:
På repræsentantskabsmødet den 18. november nævnte du, at du ikke var begejstret for de sammenlægninger mellem uddannelsesinstitutioner, vi ser i øjeblikket. Du fremhævede især bekymringen for, at voksenuddannelseskompetencerne bliver spredt ud på flere institutioner, og at voksendelen i øvrigt bliver en meget lille del af den samlede volumen på sådanne institutioner. Men i regeringens forslag til en ny struktur skriver I, at voksenuddannelsescentrene skal nedlægges som selvstændig institutionstype. Mit spørgsmål er derfor: Hvad skal der ske med voksenuddannelserne, og ikke mindst de voksne, der har behov for specialtilrettelagte forløb, som tager hensyn til deres livssituation i et voksenmiljø? Og hvordan har I tænkt jer at håndtere de potentielt mange mennesker, der mister deres arbejde næste gang, vi rammes af en lavkonjunktur? Disse mennesker har ofte behov for at supplere med gymnasiale fag for at komme videre, f.eks. på velfærdsuddannelserne.

”Der skal være mulighed for at uddanne sig gennem hele livet. Det er fuldstændigt afgørende. Derfor er jeg også meget optaget af voksenuddannelsesområdet. Både den almene voksenundervisning, den forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og det gymnasiale enkeltfagssystem. Vi har fremlagt et forslag til en reform af ungdomsuddannelserne, der primært handler om at oprette en ny professions- og erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Det har betydning for voksenuddannelsesområdet – og det er vi meget opmærksomme på i regeringen. VUC-institutionerne er i dag økonomisk udfordret pga. faldende aktivitet. Det risikerer kun at blive endnu værre i fremtiden. Jeg vil derfor gerne garantere, at der fortsat vil være gode voksenuddannelsestilbud til de voksne, som ønsker at gå den vej. Og jeg vil gerne understrege, at voksenuddannelsesområdet ikke bliver glemt i den nye uddannelsesstruktur. Tværtimod er det min forventning, at det skal komme styrket ud af reformen. Vi forandrer for at bevare”.

Grundforløb, helhedsgymnasium og eud
Underviser på Rødovre Gymnasium Frits Long stillede følgende spørgsmål:
Til medlemsbladet har du senest meldt ud: “Væk med grundforløbet”. Her på skolen har vi allerede lagt champagnen på is (!), og vi er SÅ klar allerede til det kommende skoleår! Igennem 9 år har vi konstateret, at det ikke virker – i hvert fald ikke efter hensigten! Hvorfor ikke gøre kort proces? – Og dermed skabe masser af positiv energi omkring de svære forhandlinger, du lige nu er i gang med? 

”Jeg forstår utålmodigheden. Men jeg vil også gerne gøre det ordentligt. Grundforløbet har efterhånden været til debat i lang tid, og det er tydeligt, at mange er kritiske. Men jeg kan desværre ikke sige noget mere konkret nu. Vi er så småt i gang med de politiske drøftelser og jeg håber på mere afklaring hen over vinteren,” skriver Mattias Tesfaye.

Tillidsrepræsentant på Nykøbing Katedralskole Dorte Henriksen spurgte:
Hej Mattias. Vil man med epx også indtænke en jævn arbejdsbelastning for såvel lærere som elever? I dag har nogle lærere langt flere timer i fx efteråret, fordi nogle fag har juleeksamen, mens andre fag kun ligger i grundforløbet (fx almen sprogforståelse). Det vil give en mere jævn arbejdsbelastning at fordele timerne henover hele året. På eux forlyder det, at nogle lærere kun har job i efteråret (samfundsfag C) for så at blive fyret i foråret og genansat i august. Den problematik håber jeg at undgå på epx.

”Indholdet i epx-uddannelsen og den konkrete fagsammensætning er endnu ikke udviklet. Det er et relevant opmærksomhedspunkt, at undervisningen på skolerne skal fordeles ud over skoleåret, så det passer med lærertimer. Der vil dog også være lokale friheder til timefordeling, og det er derfor den enkelte skoles ansvar lokalt at sikre, at undervisningstimer passer til fx lærersammensætning. Det er dog regeringens klare ambition, at der er afsat nok ressourcer og tid til lærerne til at sikre god undervisning på epx-uddannelsen,” svarer Mattias Tesfaye.

Lærer på Roskilde Handelsskole Tobias K. Lafontaine skrev:
Når man indtænker htx som en del af stx, hvorfor så ikke integrere hhx’en også og danne et helhedsgymnasium? Hhx-fagene kræver ikke særlige lokaler eller faciliteter og kan nemt udbydes som fagretninger i ét gymnasie med flere retninger.

”Jeg er stor fan af htx-uddannelsen. Men vi kan desværre se, at kun fem procent af en ungdomsårgang søger uddannelsen. Og tallet er faldende. Samtidig vil der i fremtiden være færre unge. Det betyder, at det bliver sværere at få startet nye htx-klasser op, særligt uden for de større byer. Og det kan ende med, at der vil være store dele af landet, der ikke kan udbyde htx-uddannelsen. Derfor må vi forandre uddannelsen for at bevare den. Eksempelvis ved at integrere htx i stx, så de stærke htx-miljøer med specialiserede fag, lærernes baggrund og de unikke undervisningsformer består. Modsat kan vi se, at søgningen til hhx er steget de seneste år. Regeringen ønsker, at der fortsat skal være et gymnasialt tilbud for de unge, der har en erhvervsrettet, merkantil interesse og har de faglige forudsætninger og motivationen for at gennemføre først en treårig gymnasial uddannelse og på sigt en videregående uddannelse,” skriver Mattias Tesfaye.

Lektor i fysik, informatik og matematik Mette Machholm skrev:
I sidste uge kom en rapport (https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/icils/om-icils-2023), som viser, at danske unges digitale kompetencer er i stærk tilbagegang. Det gælder både den digitale dannelse, den kritiske stillingtagen til det, de møder på nettet, samt de skabende og analytiske it-kompetencer. Hvornår vil ministeren gøre faget informatik obligatorisk for alle elever på ungdomsuddannelserne, så det ikke kun er på hhx samt nogle eux- og eud-uddannelser, at faget er obligatorisk?

”Det er afgørende, at vi klæder både børn og unge på til at forstå og anvende digitale teknologier og forstå den betydning, de har for vores hverdag, for vores relationer og for vores samfund. Det understreger undersøgelsen, der har set på de digitale kompetencer blandt elever i 8. klasse. Og med folkeskoleaftalen fra tidligere i år har vi indført teknologiforståelse som et nyt valgfag og som en obligatorisk del af andre fag i folkeskolen. Så børn og unge tidligt lærer at forholde sig til den digitale teknologi frem for blot at bruge den. Og jeg tror på, at det er i grundskolen, vi skal sætte ind. Men der skal også følges op i gymnasiet, hvor der er krav om, at digitale kompetencer skal indgå som tværgående kompetenceområde,” skriver Mattias Tesfaye.

Kinesisk- og historielærer på Næstved Gymnasium og HF Simon Gjerø skrev:
Kære minister. På hvilken måde tænker du, at repræsentanter fra de forskellige faglige foreninger skal inddrages i fornyelsen af gymnasiet?

”Jeg er generelt optaget af en tæt inddragelse af de forskellige organisationer, som findes i uddannelsessektoren. Vi kommer derfor også til at sikre en god inddragelse den kommende tid. Vi ønsker fx at udvikle nye fag og bekendtgørelser til epx-uddannelsen. Og her får vi brug for hjælp fra mange af jer, der allerede arbejder med de unge,” skriver Mattias Tesfaye

Underviser på Hillerød Tekniske Gymnasium UNord Christian Reinhold spurgte:
Den foreslåede reform vil ændre på stort set alle ungdomsuddannelser, men ikke i væsentlig grad på den, det hele handler om. Regeringen vil gerne have flere til at tage en erhvervsuddannelse, men erhvervsuddannelserne forbliver, som de er fra og med grundforløb 2 og frem. Dem har unge mennesker i mange år fravalgt af en lang række grunde. For bare at nævne to af de væsentligste: Manglende praktikpladser og et ringe studie- og uddannelsesmiljø. Hvorfor vil regeringen ikke grundlæggende ændre på erhvervsuddannelserne, som eleverne i så mange år med deres uddannelsesvalg har vist, ikke er attraktive som uddannelsesvalg?

”Med et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium ønsker vi, at næsten alle unge får mulighed for at få studiekompetence og almen dannelse samt lidt ekstra tid i et godt socialt miljø med jævnaldrende klassekammerater. Men det betyder ikke, at vi glemmer erhvervsuddannelserne. Vi ønsker at hæve kvaliteten og investere massivt heri, fordi vi har brug for, at mange flere søger ind på og gennemfører en erhvervsuddannelse. For vi har brug for dygtige faglærte til fremtidens arbejdsmarked. Derfor er der også allerede afsat cirka 300 mio. kr. til erhvervsuddannelser i 2024, som mere end fordobles frem mod 2030. Med den økonomiske prioritering er der sat fokus på at styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne, øge rekrutteringen og reducere frafaldet på uddannelserne,” svarer Mattias Tesfaye.