Nedlukning skaber mentor-boom: ​Liva hjælper Cecilie

”Jeg har brug for hjælp til at strukturere min hverdag. Skole og fritid flyder fuldstændigt sammen for mig, når jeg sidder derhjemme.”

Cecilie Toft er 17 år og går i 2.g på Ørestad Gymnasium. De mange ugers onlineundervisning har fået strukturen i hverdagen til at smuldre og ramt hendes motivation. Præcis ligesom det lige nu sker for mange andre af landets gymnasieelever.

Derfor har hun bedt om at få en mentor. Det er hverken en lærer eller en studievejleder, men derimod en af skolens 3.g-elever. De havde deres første samtale for fire uger siden og har nået tre online-møder indtil videre.

”Første gang snakkede vi om, hvad mine mål er. At jeg gerne vil blive bedre til at få noget struktur på min dag og få nogle bedre vaner. Det er mig selv, der skal finde løsningerne, men det er rart at have én, der hjælper mig med at prioritere, hvad jeg skal starte med,” fortæller Cecilie Toft. 

Fra gang til gang aftaler de, hvad hun skal fokusere på. Indtil videre har det handlet om at gå tidligere i seng og få lavet lektier, lige så snart skoledagen er ovre, så hun har fri om aftenen.

”Indtil videre går det rigtig fint. Jeg tror, at mit næste mål skal være at sige mere i timerne. Jeg siger meget mindre i den virtuelle undervisning på Meet end normalt,” siger hun.

Jævnbyrdige samtaler
Cecilie Toft er ikke den eneste elev på Ørestad Gymnasium, der lige nu rækker ud efter hjælp. I øjeblikket er i alt 37 af skolens elever i gang med et samtaleforløb med en mentor.

Ordningen har eksisteret i seks år. Samlet har 66 elever været mentorer og afviklet knap 100 samtaleforløb.

Morten Smith-Hansen er lærer på Ørestad Gymnasium og initiativtager til ordningen. Han kan se, hvordan nedlukningen har øget interessen. 

”De gode studievaner ryger hurtigt, når eleverne sidder alene ved computerskærmen. Strukturen, som den normale skolehverdag giver, er væk. Det samme er den motivation, eleverne får ved at være tæt på klassekammeraterne.”

Han har tidligere selv været voksenmentor, som skolen kaldte det, og hjulpet elever med at forbedre deres studievaner.

”Ofte er det de samme ting, eleverne har brug for hjælp til. Motivation, koncentration, struktur, planlægning og målsætninger. Alt sammen noget, eleverne selv har indflydelse på, og som de kan blive bedre til. Men det er de fleste slet ikke bevidste om,” fortæller Morten Smith-Hansen.

”Det er eksempelvis ikke underligt, at man ikke kan koncentrere sig, hvis man kun har sovet fire timer om natten og konstant kigger på tre skærme i timerne. Tit kan en lille ændring gøre en stor forskel.”

Han så et potentiale i at få elever til at stå for samtalerne og opfandt derfor ordningen.

”Forholdet i samtalen bliver mere jævnbyrdigt og ligeværdigt. Elever indtager meget ofte en ’jeg skal også bare tage mig sammen’-holdning, når de taler med voksne. Det undgår man her,” siger Morten Smith-Hansen.

”Hun forstår mig”
Cecilie Toft er glad for, at hendes mentor er jævnaldrende.

”Hun kan sætte sig 100 procent ind i mit perspektiv. Hun forstår mig, når jeg siger, at jeg har det svært med den virtuelle undervisning, for hun er der selv. Jeg kan spejle mig i hende, og det hjælper mig meget, ” siger hun.

Hendes mentor er 19-årige Liva Vilhelmsen, der går i 3.g. Hun synes også, det er en styrke, at det er elev-til-elev-snak.

”Det bliver mere uformelt, og jeg tror, at man føler sig mere tryg. Lærerne kan ikke altid sætte sig ind i, hvordan det er at være elev,” siger Liva Vilhelmsen.

Hun har været mentor siden midten af 2.g, hvor hun blev opfordret til det af sin lærer. Jobbet er ulønnet. Hun gør det, fordi hun gerne vil hjælpe andre.

”Det sværeste har været at strukturere forløbet og være den, der styrer samtalerne, men jeg føler, at jeg er blevet bedre til det efterhånden,” fortæller Liva Vilhelmsen.

I et typisk forløb mødes mentor og mentee mellem seks og otte gange. En samtale varer 10-15 minutter, og man ses med en eller to ugers mellemrum. Normalt mødes eleverne fysisk, men i øjeblikket foregår samtalerne virtuelt. 

Handler kun om studievaner
Morten Smith-Hansen gør meget ud af at finde elever, der egner sig til rollen som mentor. De skal have gode studievaner, ikke nødvendigvis topkarakterer.

”Jeg går mere op i at finde elever med en høj følelsesmæssig intelligens,” forklarer Morten Smith-Hansen.

Alle elevmentorer kommer igennem et kursus i coaching- og spørgeteknikker. Her lærer de, at de ikke skal komme med gode råd, men stille åbne hv-spørgsmål, så mentee sætter egne mål og selv finder løsninger.

”Så er det mentors opgave et holde dem op på målene fra gang til gang,” forklarer Morten Smith-Hansen.

Over for både mentorer og mentees slår han fast, at samtalerne udelukkende skal handle om studievaner – ikke om personlige og sociale problemer.

”Jeg laver altid en visitationssamtale med de elever, der ønsker sig en mentor, for at være sikker på, at deres problemer falder inden for rammen.”

I de første år var der lidt skepsis fra studievejledernes side. De var bekymrede for, at samtalerne netop kunne udarte sig til ”psykologsamtaler”. I dag er bekymringen væk. Studievejlederne henviser ofte elever til ordningen og betragter den som et supplement til deres egen indsats, når det gælder trivsel og gode studievaner, fortæller Morten Smith-Hansen.

Win-win
Ifølge Morten Smith-Hansen er erfaringerne med ordningen udelukkende positive. Han oplever det som en win-win-situation, hvor begge parter får noget godt ud af den tid, de investerer i samtalerne.   

Liva Vilhelmsen er enig i, at samtalerne også giver hende noget.

”Jeg kommer til at reflektere endnu mere over mine egne studievaner. Noget af det, min mentee skal arbejde med, kan jeg selv blive motiveret til at arbejde med,” fortæller hun.

Morten Smith-Hansen tror på, at de involverede elever kommer til at tage de gode studievaner med sig, når de læser videre. Han er ved at søge en række fonde om penge til at brede projektet ud. I første omgang til et andet gymnasium, men på sigt gerne til mange flere.

”Elever, der er bevidste om deres studievaner, og hvad de med fordel kan ændre på, bliver bedre studerende,” siger Morten Smith-Hansen.