Næstformanden: Lockout havde været bedre

Den nye overenskomstaftale, som blev indgået fredag morgen har været debatteret lige siden.

Aftaleretten blev som bekendt ophævet, og det er nu op til ledelsen på skolerne at tilrettelægge lærernes arbejdstid.  

Et flertal i repræsentantskabet og et snævert mindretal i hovedbestyrelsen mener ikke, at GL burde have været en del aftalen. GL er en del af et forhandlingsfællesskab med Akademikernes Centralorganisation (AC), og aftalen, som giver ekstra løntillæg til medlemmerne, blev forhandlet hjem på AC’s bord natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. Aftaleretten blev ophævet – eller med finansminister Bjarne Corydons ord – blev arbejdstidsreglerne normaliseret.

Næstformand i GL Annette Nordstrøm Hansen er langt fra tilfreds med aftalen og så hellere, at GL havde trukket sig fra forhandlingsforløbet. Hun er klar over, at alternativet til at være en del af en AC-aftale, sandsynligvis havde ført gymnasielærerne ud i en lockout. Men det mener hun, havde været bedre end at være en del af den nuværende aftale.

”Det væsentlige i aftalen er, at man fjerner aftaleretten. Det er en aftale, vi klokkeklart har været imod fra starten, og den giver ikke fornuftige rammer for arbejdet på gymnasiet. Vi har været åbne for, at arbejdstiden kunne være anderledes, og at ledelsesrummet blev større. Men det har været vigtigt, at vi havde retten til at indgå aftaler med ledelsen, og den ret falder bort nu.”

Hvad havde alternativet været til at indgå en aftale?
Jeg mener, at Gorm (Gorm Leschly, formand for GL) burde have sagt: Det vil vi ikke tage medansvar for. Vores anbefaling havde været at gå fra forhandlingerne. Jeg synes ikke, at GL skal være med til at legitimere denne aftale.

Hvis GL ikke havde været en del af en AC-aftale, var forhandlingerne sandsynligvis havnet i forligsinstitutionen – hvad havde I fået ud af det?
Jeg tror ikke, man havde fået mere, men heller ikke mindre ud af det. Jeg tror ikke, at forligsmanden ville være kommet med noget andet.

Men det havde I vel så også skulle sige nej til?
Ja, og vi var muligvis også havnet i en lockout, men så måtte arbejdsgiverne tage ansvaret. Det er rigtigt svært for vores medlemmer at forstå, hvorfor denne aftale er blevet indgået.  

Men hvorfor vil du gennem en lockout vel vidende, at lærerne ikke ville få et bedre resultat?
”Det handler om selvrespekt og fagbevægelsens troværdighed. Det handler om at sige hertil og ikke længere, vi vil ikke tage medansvar for dette. Kronjuvelerne – aftaleretten – den sælger vi ikke ud af. Vi har sagt, at det kan ende i konflikt på rigtig mange skolemøder.”

Hvordan ville du forklare medlemmerne, at de kunne få pæne tillæg, men at GL hellere ville tage en lockout?
Nu er det dig som antager, at man ville miste tillæg i tilfælde af en lockout. Det ved vi ikke. Det ville være en risiko, men vi ved det ikke.

Kommer det bag på dig, at Bjarne Corydon fastholdt sit krav om en såkaldt normalisering af arbejdstiden?
”Nej, forløbet kommer ikke bag på mig. Det har været tegnet længe. Men det kommer bag på mig, at forhandlingssystemet i den grad er udhulet, man kan ikke tale om, at der har været forhandlinger på vores område. Man har stort set afvist en dialog om arbejdstid, og vi har i stedet fået dikteret en arbejdstidsaftale.”

Hvad er det du frygter ved aftalen ude på skolerne?
”Vi er bekymrede for, at den vil føre til en voldsom arbejdsintensivering. Vi vil selvfølgelig bruge det værn, at man skal registrere den tid man arbejder. Det skal vi finde ud af, hvordan det skal gøres. Jeg tror, at man på mange skoler vil lave fornuftige aftaler. De steder hvor man ikke laver fornuftige aftaler, må vi så sætte kræfterne ind.”

Hvordan vil I komme videre efter det her?
Forløbet har ikke været kønt, men nu samler vi kræfterne i hovedbestyrelsen og i GL for at få de bedst mulige aftaler ude på skolerne. Hvis man ikke laver fornuftige aftaler på skolerne, så gambler man med udviklingen af gymnasiet. Hvis udviklingen skal være god, kræver det, at medarbejderne går konstruktivt ind i det.