Artikel
Når dagens dont bliver til dagens don’t
No image

Når dagens dont bliver til dagens don’t

Litteraturens sprog dør langsomt ud og efterlader en betydelig udfordring til nutidens gymnasielærere, konstaterer Jørn Lund, det danske sprogs nestor. I mødet med gymnasieungdommen holder han sindet åbent for sproglig fornyelse og forundring, men samtidig nærer han en stille bekymring for, om nye kommunikationsformer suger livet ud af sproget og samtalen.

Som barn i 1950’ernes Østjylland spidsede Jørn Lund ører, når der var patienter i faderens lægepraksis. Den store variation i lokale dialekter, der stadig var distinkte dengang, vakte hans nysgerrighed over for sprogets og stemmernes mangfoldighed. Og han begyndte at registrere, at sproget kunne skurre i ørerne, når han fornemmede falske toner.

”Det var jo mægtig interessant, at man kunne høre, om folk var oprigtige eller ej. Når nogle af mine tanter kom på besøg, spurgte de typisk: ”Nå, hvordan går det med dig i skolen?”, og jeg kunne høre, at de var ligeglade og ikke hørte efter svaret. Sådan er det med sproget. Det er meget mere end bare ord, og vi siger mere, end vi tror. Selv små børn kan høre, om de voksne lytter efter eller bare ekspederer en.”

Siden har den i dag 68-årige Jørn Lund selv lyttet intenst og vedvarende til det danske sprog og delt sin forundring og viden med den brede offentlighed via sine ugentlige klummer om sprogets finurligheder i dagbladet Politiken. Han har i kraft af sin forskning, sine mange udgivelser og sine formandsposter i utallige centrale råd, nævn og udvalg haft betydelig indflydelse på dansk sprog- og uddannelsespolitik de seneste 30 år.

Den interesse afspejles på reolerne i huset i Bagsværd, hvor vi besøger ham. Danske og nordiske klassikere dominerer og står skulder ved skulder med en stribe opslagsværker. De får lov at blive stående, for vi er kommet for at høre om hans personlige dedikation til studier af sprog og hans professionelle blik på sprogets udvikling, forandringer og fremdrift, og hvad det betyder for gymnasierne i dag.
 
Gæstelærer på mission
Vi begynder med gymnasiet, der nyder en særlig bevågenhed hos Jørn Lund. Som bestyrelsesformand på Aurehøj Gymnasium har han haft lejlighed til at gæsteundervise i dansk og således på nærmere hold følge en målgruppe, der giver et billede af det danske sprogs tilstand blandt de unge.

”Det passer mig fint, at jeg ikke bare sidder ved et mødebord fire gange om året. At møde eleverne er lærerigt og interessant, og det giver mig en vigtig indsigt i deres sprogbrug og ordforråd,” forklarer han.  

Eleverne på Aurehøj Gymnasium bidrager til en ny undersøgelse, der skal munde ud i en bog om et års tid. Jørn Lund vil finde ud af, hvilke ord eleverne har vanskeligt ved at forstå med afsæt i læsning af tekster af blandt andre H.C. Andersen, Johannes V. Jensen, Karen Blixen og Klaus Rifbjerg. Han bad dem understrege de ord og talemåder, de ikke forstod, og skønt han om nogen bestræber sig på at holde trit med sprogets udvikling, fik han sig en overraskelse. Ord som attråværdig, brysk, trikotage, charcuteri, bødker, dødbider, ødeland, fordring, frejdig, frimodig, håndsky og hyrevogn var ukendte størrelser for de fleste. Det samme var tilfældet med en stribe faste vendinger som at tage munden for fuld eller at tage benene på nakken. Kålhøgen var en rovfugl, og dagens dont blev udlagt som dagens don’t.

Det har en munter side, men det maner også til eftertanke, mener Jørn Lund.
”Der er en lang række ord, der ganske enkelt er gået ud af sproget. Dansklærere er oppe mod et kæmpeproblem. Man kan ikke bare regne med, at eleverne kan læse og forstå Blixen og Rifbjerg. Et andet eksempel er en nyere tekst fra 1990’erne, som vi læste i klassen. Et sted i teksten stod: ”Det var blevet sent, og hun tog en taxa hjem. Da de nærmede sig adressen, holdt chaufføren ind og tog fluesmækkeren frem.” Så siger en af eleverne: ”Hvad har han gang i?” De kan ikke vide, at der var et betalingsmiddel, der hed en fluesmækker. Underviserne skal arbejde hårdere for at få den elementære forståelse af teksterne ind, og først derefter når man frem til den egentlige tolkning, som man jo altid har skullet arbejde med.”
Er det et problem?
”Både og. Sproget udvikler sig, og ord dør ud, fordi virkeligheden ændrer sig. Vi har jo ikke brug for ordet bødker, når vi ikke får lavet tønder mere bortset fra til fastelavn. Det skal man ikke begræde. Man kan også glæde sig over, at der kommer nye ord ind, som vi andre ikke kender. Det er ikke nødvendigvis sådan, at disse elever har et lillebitte ordforråd. De har bare et andet.”

Og det er ikke nok?
”Nej, man kan efter min mening ikke blot sige, at nutiden er nok, og kun læse moderne litteratur. Man skal sørge for, at unge mennesker får en lang kommunikationsradius og et stort ordforråd, så de ikke kun kan kommunikere med deres egen generation. Det drejer sig om den kulturelle kontinuitet. Man kan godt komme til at leve et liv, hvor man tror, at verden blev opfundet, da man selv blev født, og gamle dage er et stort umøbleret rum. Men skolen og gymnasiet prøver jo at møblere det rum i blandt andet historie og dansk. Hvis man kun interesserer sig for sin egen tid, bliver man lettere selvoptaget. At læse litteratur er også at blive kastet ud i andre menneskers tilværelsesvilkår og få mulighed for at fordybe sig i noget, der ikke handler om en selv.”
 
Sproget sover aldrig
Jørn Lund finder stadig fornøjelse i at observere sprogbrugen og reflektere over dens forandringer i dagligdag, undervisning, litteratur og medier. Han har en nøgtern tilgang til udviklingen og er ikke sentimental på sprogets vegne. Sproget er robust og kan modstå det meste. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at han ikke kan blive bekymret over bestemte udviklingstræk.

Han slår ofte ned på tendensen til at sminke og sløre virkeligheden, som det kan optræde i myndigheds- og managementsprog, når eksempelvis regulære fyringer bliver til konjunkturbestemte tilpasninger. Når man sukrer virkeligheden ind, gør man vold på sproget, mener han.

Også følgerne af de nye kommunikationsformer optager ham. Skellet mellem talesprog og skriftsprog nedbrydes og præger ikke mindst de unges omgang med sproget.
”Bemærk, at det ikke kun er sproget, der påvirkes af det. De nye kommunikationskanaler har muliggjort udveksling af sprog på nye måder. Mailen er mere talesprogsnær end traditionelt skriftsprog. Folk tager det ikke så højtideligt, om sætninger er formfuldendte, det er først og fremmest hurtig kommunikation. Sms’er er et særegent sprog, der ikke kun består af bogstaver. Det er tilladt at være kreativ, mange afskaffer store bogstaver, også i navne, fordi det handler om hastighed. Begge er de nyere genrer, som ikke er klassisk talesprog, men heller ikke følger skriftsprogets normer.”

Skal man som lærer godtage overførsel af dette sprog i stile og andre opgaver?
”Efter min mening nej. Det er lærerens opgave at sørge for, at der er orden i kaos her. Men det er en løbende proces at finde balancen mellem fornyelse og et fælles sprogligt fundament. Eleverne ændrer sig, og kulturen ændrer sig. Vi lever i en periode, hvor normerne er løsere, end de var før. Det kan man sige meget godt om, men det kan skabe rådvildhed. I elevernes univers kan ord som shit og fuck betyde noget positivt. Skal det så være tilladt i timerne? Nogle lærere vælger at overhøre det, andre gør ikke.”

Bliver det aldrig trivielt for dig at følge sprogvanernes evige omskiftelighed?
”Nej, bestemt ikke. Jeg kan ikke skrue ned for gehøret. Det sproglige udtryk er vores vigtigste måde at komme i kontakt med både os selv og andre på. Sprog er ikke kun noget, der er mellem os, men også noget, der er inden i os – en del af vores mentale husholdning,” siger han og tilføjer:

”Vi har aldrig fri fra sproget. Selv ikke når vi er alene.”

Om Jørn Lund

Uddannet på Københavns Universitet, hvor han siden var lærer og forsker fra 1968 til 1980.

Professor i dansk sprog ved Danmarks Lærer­højskole fra 1980 til 1991.

Chefredaktør på Den Store Danske Encyklopædi fra 1991 til 2001.

Direktør for forlaget Gyldendal fra 1995 til 2002.

Direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fra 2002 til 2011.

Medlem af Dansk Sprognævn fra 1980, formand fra 2003.

Medlem af Det Danske Akademi siden 1989.

2003: Formand for Kulturministeriets udvalg for ­sprogpolitik.

2004: Formand for Undervisningsministeriets kanonudvalg og for det samlede kanonudvalg under Kulturministeriet.

Formand for bestyrelsen på Aurehøj Gymnasium og ­bestyrelsen på Rungstedlund fra 2013.

Modtog i 2009 Holbergmedaljen og Modermåls-Selskabets pris.

Jørn Lund har forfattet adskillige både akademiske og populære værker om sprog. Den 26. februar i år udkommer Dansk i skred – 52 sproglige opstrammere.

Har siden 2008 udgivet tre bind erindringer: Hørt, Lært og Sket.

Sprogprofessoren om…

Nye tider, nye vaner
”Jeg har kontor på Det Kongelige Bibliotek. Når jeg spiser i frokoststuen, så kunne jeg før i tiden se folk sidde og snakke sammen den halve times tid. Nu sidder de næsten alle og kigger ned i hvert deres apparat. Somme tider viser de hinanden et eller andet nyt. Det vil sige, at man ikke taler så meget sammen, men kommunikerer på anden vis. Hvis læsning og samtale udsultes, fordi man hele tiden lige skal følge med i alt muligt, kan det godt bekymre mig. Der går noget tabt. Litteratur handler om menneskelige relationer, så når man diskuterer Pelle Erobreren eller anden stor litteratur, sidder man samtidig og diskuterer, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan man ser på verden.”

Det gode sprog
”At have et godt sprog vil sige, at man ikke savner ord for det, man vil udtrykke. Man kan finde et stilniveau, som er det rigtige i situationen. Man er lydhør, for man kan ikke blive god til at udtrykke sig, hvis man ikke har ørerne med sig. Man skal have mange sproglige erfaringer for at udvikle et godt sprog, ligesom man skal have ordhukommelse og evne til at se nuanceret på verden. Når det fungerer, får man et repertoire af præcise ord og gloser, der kan sætte ord på verden.”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater