”Det er, som om rektorerne ikke vil tage den nye aftale alvorligt.”
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Gorm Leschly mener, at nogle rektorer kun vælger at bruge den del af den nye overenskomstaftale, som er til gavn for ledelsen.
Han mener, at formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen med sine udtalelser i interviewet i dette blad skubber ansvaret for at få tidsregistrering til at fungere over på lærerne. Dermed mener Gorm Leschly, at rektorerne forsømmer at bruge tidsregistrering som et aktivt ledelsesværktøj og endnu vigtigere set fra lærernes side som et værn for den enkelte lærer mod det grænseløse arbejde.
”Jeg er temmelig forundret over Jens Boe Nielsens udmeldinger om tidsregistrering og planlægning af lærernes arbejdstid efter OK 13’s bestemmelser. Det er, ligesom han ikke helt vil tage den nye aftale alvorligt. At tage tidsregistrering alvorligt er at tage medarbejderne alvorligt. En leder, der siger: ’Jeg er ligeglad med dit tidsforbrug,’ kunne lige så godt sige: ’Jeg er ligeglad med dig,’” siger Gorm Leschly.
Helst lokale aftaler
GL’s formand så allerhelst, at man lokalt indgår gode lokale aftaler, som både lærere og ledere er tilfredse med. Gymnasieskolernes Rektorforening anbefaler dog rektorerne ikke at indgå lokale aftaler. På de skoler, som ikke laver lokale aftaler, skal rektorerne i stedet tage tidsregistrering alvorligt, mener Gorm Leschly.
”Hvis man som leder ikke vil anerkende tidsregistrering, læner man sig op ad et overenskomstbrud, som GL selvfølgelig vil reagere på,” siger Gorm Leschly.
Han frygter, at rektorerne og rektorformanden ikke vil tage tidsregistrering alvorligt, når han i interviewet siger, at han ikke vil følge med i, hvor mange timer lærerne arbejder, og at han ikke vil lave et system, som registrerer lærernes tid, for eksempel en gang om måneden.
”Hvordan vil han så afgøre, hvorvidt der over skoleåret bliver tale om merarbejde eller ej? Rektor har med den nye aftale en forpligtigelse til at planlægge og fordele opgaverne, så der bliver sammenhæng mellem opgavemængde og arbejdsbyrde, det vil sige, at opgaverne skal svare til den normerede arbejdstid,” siger Gorm Leschly.
Tillid og dialog
Han mener, at tidsregistrering bliver nøglebegrebet i det, han kalder en trekant af tillid, dialog og retfærdighed.
”Der skal være en retfærdig fordeling af opgaverne, hvilket kræver gennemsigtighed og dialog om mængde og kvalitet, samt tillid til, at opgaverne kan og vil blive løst som aftalt og forventet. Tidsregistrering er ikke udtryk for mistillid – tværtimod. Tidsregistrering bygger oven på tillid,” siger han.
Hvis rektorerne ikke tager tidsregistrering bogstaveligt, frygter Gorm Leschly, at nogle lærere arbejder for mange timer, uden at rektorerne vil give dem timer for det.
”Det er et fælles ansvar på skolen, og det skal ikke bare lægges over på lærernes skuldre. Formålet med tidsregistrering er at holde styr på den enkelte lærers arbejdsindsats. Det er nyttigt og en beskyttelsesregel for den enkelte lærer. Både i forhold til opgavemængden og i forhold til de periodevise skiftende arbejdsbelastninger,” siger han og medgiver, at den enkelte lærer selvfølgelig også skal tage ansvar for at gå til sin ledelse og tillidsrepræsentant, hvis arbejdsopgaverne og tiden ikke hænger sammen.
Han understreger også, at med tidsregistrering bliver alt arbejde synliggjort. Den samlede arbejdstid registreres som arbejde og ikke som hidtil kun den effektive arbejdstid.
”Samtaler med kolleger, elever og ledelsen er arbejdstid. Det samme gælder kaffepausen, fotokopiering og så videre, som fremover også skal registreres som arbejdstid,” siger Gorm Leschly.
”Ved gymnasieskoler med videre etableres et system til løbende registrering af arbejdstiden.”
I en ny elektronisk håndbog om overenskomsten kan man læse om det nye arbejdstidssystem. Her kan man både læse sort på hvidt, hvad der står i overenskomsten. Men også, hvordan overenskomsten kan fungere i praksis.
Det gælder for eksempel i afsnittet om tidsregistrering, som skal indføres, medmindre skolen laver en lokal aftale.
For eksempel at det skal være muligt at registrere arbejdstiden alle steder. Når læreren sætter sig om aftenen foran computeren, begynder uret igen at tikke. Det samme gælder studierejser, efteruddannelseskurser, mundtlig censur og alt andet, som er en del af lærerens arbejdstid.
Læs blandt andet også om lokale aftaler, løntillæg, merarbejde, tilstedeværelse og arbejdspladser.
Den elektroniske håndbog bliver løbende opdateret.
www.gl.org/haandbog
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode