Artikel
Ministerens forslag til besparelser: ”Betal mindre for computere”
ellen_trane_04

Ministerens forslag til besparelser: ”Betal mindre for computere”

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby kalder det en ”sund øvelse” at få pengene til at strække længere.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Protesterne har lydt fra alle ender og kanter af uddannelsessektoren, siden det kom frem, at blandt andet ungdomsuddannelserne skal spare to procent om året de næste fire år.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) forstår dog ikke kritikken, og hun mener ikke, at besparelserne vil gå ud over kvaliteten på gymnasierne.

”Jeg er sikker på at med den solide og robuste uddannelsessektor, vi har i Danmark, kan vi godt gøre det, uden at lade det gå ud over kvaliteten. Det er en øvelse, som daginstitutioner, sundhedsvæsenet og resten af den offentlige sektor har været igennem,” siger Ellen Trane Nørby i et interview med gymnasieskolen.dk.

Skolerne har effektiviseret
Gymnasieskolen.dk har tidligere skrevet, at gymnasierne i forvejen har effektiviseret i de senere år. For eksempel får htx-uddannelserne over otte procent mindre i taxameterpenge per elev i dag end i 2008. Undervisningsministeren erkender da også, at skolerne har effektiviseret, men det har resten af den offentlige sektor også, som hun siger.

”Det ændrer ikke ved, at uddannelsessektoren og kulturområdet ikke har været underlagt de to procent besparelser, som resten af den offentlige sektor har. Dansk økonomi er fortsat udfordret, og vi skal frigøre ressourcer til prioriterede områder,” siger Ellen Trane Nørby og fortæller, at besparelserne i uddannelsessektoren ikke kommer tilbage til sektoren, men skal bruges andre steder i det offentlige.

Hun fremhæver, at ungdomsuddannelserne er blevet bevilget 29 procent flere midler siden 2008.

”Det er sket, fordi vi har skullet uddanne mange flere elever, og at der er kommet mange flere unge ind på uddannelserne. Men nummer et i klassen er alt andet lige dyrere at uddanne end nummer 28,” siger Ellen Trane Nørby.

Er uddannelse en god investering?
”Ja, og det er også derfor, at vi fortsat vil investere massivt i sektoren, men vi skal som samfund også sikre, at vi bruger pengene mere effektivt. Det er en sund øvelse at se, om man kan få pengene til at strække længere.”

Hvis uddannelse er en god investering, hvorfor så skære ned?
“Vi kommer fortsat til at investere i uddannelser i Danmark, men vi effektiviserer også.”

Skoler har sparet op
Når skolerne siger, at besparelserne vil gå ud over kvaliteten, tror du så ikke på dem?

Læs: Besparelser får konsekvenser: Lærerne skal løbe hurtigere 

”Jeg mener godt, at skolerne kan effektivisere mere. Sidste år havde ungdomsuddannelserne et overskud på over 600 millioner kroner.”

Nogle skoler fortæller, at deres overskud skyldes, at de sparer sammen til at bygge nyt, men hvordan skal det hjælpe skoler med en presset økonomi og vigende elevtal?
”Ja, nogle har sparet op og investeret i flotte og energirigtige bygninger, og så kan de spare på driften senere hen. Skolerne har forskellige strategier for at effektivisere.”

Små skoler, som ligger i tyndt befolkede områder, peger på, at besparelserne kan ramme dem hårdt. Hvad skal de gøre?
”Vi har i forvejen et udkantstaxameter. Nu skal vi lade gymnasierne komme i gang og se på hvilke potentialer, de har for at effektivisere. Vi er i regeringen bevidste om, at vi skal have et stærkt uddannelsestilbud over hele landet. Vi må se på efterfølgende, om der skal tages andre initiativer for at understøtte det,” siger Ellen Trane Nørby.

Indkøb og stordriftsfordele
Spørgsmålet er så, hvordan man effektiviserer, uden det går ud over undervisningen og kvaliteten. Ministeren har tidligere nævnt smartere indkøb, stordriftsfordele og digitalisering. Ungdomsuddannelserne har dog i tidligere finanslove været underlagt effektiviseringer og forpligtende indkøbsaftaler i staten.

Er der ikke grænser for, hvor meget mere gymnasierne kan effektivisere ved at købe smartere ind?
”Jeg siger ikke, at alt kan klares ved smartere indkøb. Men der er lavet undersøgelser, som viser eksempler på gymnasier, som har betalt dobbelt så meget for den selv samme computer, end andre institutioner har betalt,”

Man kan sikkert godt finde skoler, som kunne spare penge på en computer, men der er vel langt derfra og op til to procent besparelser?
“Jeg forsøger ikke at negligere opgaven og siger ikke, det kun handler om indkøb. Men jeg kan ikke forstå, at man som sektor synes, det er o.k., at man betaler for meget for en computer. Det er et meget godt eksempel på, at der er steder, man godt kan få pengene til at række længere,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun afviser i øvrigt, at gymnasiekolen.dk kan få forelagt de undersøgelser, der viser eksempler på dyre computerindkøb – men måske bliver de offentliggjort senere, siger ministeren.

Skoler kan samarbejde
Hun peger også på stordriftsfordele som en måde at effektivisere på

”Samtænkning på tværs af sektoren er bestemt en mulighed. Det ved jeg godt, man ikke gør fra den ene dag til den anden. Nogle steder er man tvunget til at gøre det på grund af faldende børnetal – det kan for eksempel være i form af campusser, hvor man blandt andet kan spare på administrationssiden og kantinedrift,” siger Ellen Trane Nørby.

Besparelser på ungdomsuddannelser

Regeringen har besluttet at uddannelsesområdet skal spare to procent om året fra 2016 til 2019. Pengene skal efter planen ikke føres tilbage til uddannelsessektoren.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater