Ministeren svarede på gymnasielærernes kritiske spørgsmål

Nerverne var lidt uden på tøjet på Gymnasieskolens redaktion i går. To timer før børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) skulle ankomme til redaktionslokalerne på Vesterbro, gik strømmen i stort set hele bygningen. Efter hurtig indhentning af bærbare computere og internetdeling fra mobiltelefoner lykkedes det at blive klar til besøget.

Mattias Tesfaye havde selv foreslået at deltage i en livechat med gymnasielærerne om den kommende reform. I bedste tv-køkkenstil havde redaktionen indsamlet spørgsmål fra lærerne, der ikke kunne deltage på det konkrete tidspunkt – også som en helgardering, hvis der ikke var nok spørgsmål til at udfylde tiden. Men gymnasielærerne var klar. Eux-lærer Trine Nørgaard Christensen benyttede sig af, at chatten blev åbnet et par minutter, før ministeren sad klar ved tastaturet. Hun havde spørgsmål til de faglige linjer på epx:

Lige nu er der lagt op til 3 faglige linjer i epx-udspillet; ’Velfærd og sikkerhed’, ’Håndværk og teknik’ samt ’Handel og kontor’. Flere af de rene brancheskoler såsom landbrugsskoler og hotel- & restaurantskoler passer ikke ind i disse tre faglige linjer. Her er vi flere skoler som oplever et højnet niveau i forbindelse med samspillet mellem erhvervsfag, gymnasiefag og praktikerfaring. Hvordan ser du mulighederne for, at der udvides med flere epx-retninger, så de gode erfaringer ift. tværfagligt indhold fra specifikke eux-modeller kan bruges ind i epx?

Mattias Tesfaye tog hurtig plads i det eneste kontor i bygningen, der af uransagelige grunde havde strøm.

Hej Trine
Mange tak for dit spørgsmål. De tre linjer i vores udspil er blot eksempler. Jeg forestiller mig, at der flere steder i landet også vil være lokale linjer på epx. Det kan fx være en linje organiseret i samarbejde med en lokal kaserne eller en linje, der er særligt tonet i retning mod en klynge af lokale biotek virksomheder. I en by som København kunne hotel- og restaurantbranchen måske også være et interessant afsæt for en epx-linje.
Vh Mattias

Tillidsrepræsentant fra HF & VUC Nord Hjørring og Frederikshavn Camilla Øhlenschlæger spurgte ind til deltagerbetaling på VUC:

På GL’s repræsentantskabsmøde talte ministeren om lighed og social retfærdighed i uddannelse. En af de ting, der i dag spænder ben for optaget på VUC er deltagerbetalingen, som er helt unik for vores del af undervisningssektoren. Alle andre får gratis adgang til uddannelse. Hvordan ser ministeren på det i forhold til fremtidens ”gymnasiale enkeltfag”? Vil ministeren benytte lejligheden til at gøre op med denne ulighed og sociale uretfærdighed i vores uddannelsessystem?

Hej Camilla
Tak for dit spørgsmål. Egenbetalingen på hf-enkeltfag har været diskuteret gennem flere år på Christiansborg. Jeg ved, at det kan være en stor udgift for mange kursister – også selvom pengene kommer tilbage, når faget er bestået. Det koster et tocifret millionbeløb at afskaffe denne ordning. Og det er ikke en del af regeringens udspil. Men jeg ved, at der er flere partier, som har været optaget af dette spørgsmål gennem årene. Derfor kan jeg heller ikke afvise, at det vil blive taget op i forhandlingerne.
Jeg ved, at det ikke er så præcist et svar (som du måske håbede), men når vi er på vej ind i et forhandlingsforløb, kan svarene fra os politikere nogle gange være lidt “uld i mund” 🙂
Vh Mattias

Fra Roskilde Handelsskole delte eux-lærer Tobias K. Lafontaine sin bekymring om niveauet på epx:

Som merkantil EUX-gymnasielærer er jeg bekymret for en udvanding af niveauet på uddannelsen, når vi inddrager 10. klasse og potentielt folkeskolelærere. Spørgsmålet: Vil ministeriet arbejde for, at undervisningen på C-, B- og A-niveau varetages af gymnasielærere med undervisningskompetencer?
Baggrund: Både den merkantile og tekniske EUX oplever udfordringer, når C-niveau-undervisningen varetages af faglærte, HD’ere og andre undervisere uden en længere uddannelse. Dette medfører ofte, at eleverne ikke bliver tilstrækkeligt forberedt til B- og A-niveau og dermed til de korte videregående uddannelser som pædagog og erhvervsakademi.

Hej Tobias
Mange tak for dit spørgsmål. Vi har ikke umiddelbart lagt op til, at der skal ændres i de krav, som stilles til undervisernes kompetencer i de forskellige fag – hverken på A, B eller C-niveau. Men jeg har noteret din bekymring og vil prøve at spørge i ministeriet, hvad de tænker. Helt generelt vil vi gerne have flere fagligheder ind på epx-lærerværelset. Det gælder fx undervisere fra 10. klasse, erhvervsskoler og også gerne nogle som i dag underviser på en professionshøjskole.
Vh Mattias

Ministeren ankom til redaktionen med to rådgivere, men under livechatten var det ministeren, der uden videre dialog svarede gymnasielærerne. Inden han afsendte svaret til Tobias K. Lafontaine, skubbede han dog hurtigt computeren over til den ene rådgiver.

”Er det ikke sådan, man staver til kompetencer? Jeg er ret god til at stave, men jeg har to ord, som jeg altid bliver usikker på: Kompetencer og parallel,” forklarede han, samtidig med at han skænkede endnu en kop sort kaffe.

Rådgiveren nikker, og ministeren fortsatte koncentreret.

Forperson for Kinesisklærerforeningen og lærer på Gribskov Gymnasium og HF Hanne Jakobsen fulgte også med på livechatten og stillede ministeren spørgsmål.

Fremmedsprogene har det jo svært i vores nuværende ungdomsuddannelser – samtidig med at både erhvervsliv, erhvervslivets organisationer, de videregående uddannelser og TIDEN efterspørger unge, som kan mere fremmedsprog. Hvor er fremmedsprogene i dine planer for fremtidens ungdomsuddannelser?

Hej Hanne
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg mener selv, at for få studenter har fortsættersprog som fx tysk på A-niveau. Omvendt mener jeg godt, at det kan diskuteres, om så mange skal have samfundsfag på A-niveau. Jeg forventer, at vi kommer til at diskutere studieretninger på stx på et tidspunkt, og her vil vi blandt andet overveje ændringer af den studieretning på stx, der kombinerer samfundsfag med engelsk.
Vh Mattias

Karina Schiørring Kristensen fra Aarhus Akademi havde en kommentar og et spørgsmål til ministeren:

Epx skal løfte restgruppen af unge, men hvordan forsvarer man, at det bliver den store mellemgruppe af elever (som nu går på bl.a. HF), der skal betale prisen ved at stå tilbage med et markant lavere fagligt niveau efter to års uddannelse? Det må vi da kunne gøre bedre.

Hej Karina
Mange tak for dit spørgsmål.
Den såkaldte “restgruppe” på 43.000 uden uddannelse eller arbejde er egentlig ikke vores målgruppe med epx-reformen. Dog vil fødekæden ind i denne gruppe forhåbentligt blive reduceret, hvis det lykkes os at få reduceret frafald i uddannelsessystemet.
Målgruppen er de unge, som i dag ikke er modne og afklarede nok til at tage en erhvervsuddannelse i en ung alder. Men som samtidig ikke ønsker fx en stx-uddannelse med adskillige A-fag og forberedelse til bl.a. at starte på universitetet. For denne gruppe af unge ønsker vi at skabe en mere erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse. Så det er faktisk netop denne “mellemgruppe”, som i dag er glade for at få studiekompetence, men som samtidig ønsker sig noget mere virkelighedsnært, der er målgruppen.
Vh Mattias

Birgitte Rye Lund fra Silkeborg Gymnasium sendte ministerens tanker i retning af en ny danskkanon med følgende spørgsmål:

Jeg vil gerne høre dig vedrørende status for revisionen af kanon i danskfaget. Hvor langt er ministeriet i processen med at sikre mere diversitet og repræsentation, særligt med hensyn til at inkludere flere kvindelige forfattere og desuden give mere fleksible rammer for tekstvalg?

Hej Birgitte
Mange tak for dit spørgsmål om kanon i danskfaget.
Som du nok ved, har vi inviteret landets gymnasier til at deltage i en fælles bestræbelse på at få læst flere kvindelige danske forfattere. Under betegnelsen “Vi læser kvinder”, har vi fået 10 kendte danskere til at anbefale 10 værker skrevet af kvindelige danske forfattere. Jeg er rigtig glad for, at mange læser med. Men samtidig arbejder vi videre med overvejelserne om en ny kanon til danskfaget. Jeg er enig i, at den trænger til en opdatering. Jeg har ikke nogen konkret dato at melde ud – men i første omgang vil det kræve, at nogle klogere mennesker end mig selv kommer med et bud på sammensætningen af en kanon, og derudover vil det også kræve et politisk forløb, hvor partierne på Christiansborg skal inddrages. Jeg er klar over, at en ny kanon er savnet og har været det længe. Men selvom jeg selv er litteraturnørd, har den ikke stået allerøverst på min to-do-liste.
Vh Mattias

Bekymringerne for htx blev også synlig i går, da Christina Ryborg fra HTX og EUX Køge, EUC Sjælland stillede spørgsmålet:

Hvad skal jeg sige til de unge mennesker, som jeg via fx brobygning fortæller om htx, når de så spørger:’ Jamen, er htx ikke væk nu  – er det ikke en død uddannelse  – den findes jo ikke mere?’ For det er faktisk sådan, at de har det. Selv vores nuværende 1.g’ere har været inde hos vores studievejleder for at spørge, om de skal skifte skole nu… Så: Hvad skal der ske med htx?

Hej Christina
Mange tak for dit spørgsmål. Muligheden for en teknisk gymnasieuddannelse er ikke død. Den er derimod sprællevende. Jeg har faktisk en forventning om, at flere vil få den navy-blå hue i fremtiden. Men det kræver, at vi tør forandre for at bevare. Hvis ikke vi gør noget, frygter jeg, at htx blot vil lide en stille død. Der vil simpelthen ikke være nok elever til at udbyde uddannelsen i store områder af landet – både på grund af den faldende søgning, men særligt på grund af den demografiske udvikling. Og vi ved, geografi betyder noget for unges uddannelsesvalg. Jeg kan fx se, at mange flere unge søger htx i Holstebro end i Haderslev. Ligesom flere søger i Hillerød end i Helsingør. Måske fordi htx faktisk udbydes i Holstebro og Hillerød.
Derfor går vores overvejelser på, om htx skal helt eller delvist integreres i stx. Ikke blot som en simpel studieretning ud af mange. Men på en måde hvor fagrække, undervisningsformer og de særlige krav til lærernes kompetencer fastholdes. Måske kunne gymnasiet i Helsingør og Haderslev på den måde udbyde en teknisk gymnasieuddannelse? I den by, hvor jeg bor, udbyder vores lokale gymnasium både almen, merkantil og tekniske gymnasieuddannelser i samme bygning, og underviserne har timer på mere end blot en enkelt af uddannelserne. Det giver de unge i vores by gode muligheder for at vælge uddannelse uden at skulle vælge skole. Det, mener jeg, er positivt.
Vh Mattias

Ifølge regeringens reformudspil skal der i fremtiden være et karakterkrav på 6 i gennemsnit i både standpunkt- og prøvekarakter fra folkeskolen, hvis en elev vil begynde på en af de treårige gymnasiale uddannelser. Det havde lærer Per Jensen en kommentar og et spørgsmål til:

Det er fint med et adgangskrav på 6 til stx og hhx, men hvis der for alvor skal ske noget med niveauet, så er der jo behov for nye læreplaner, studieretninger og nok en ny gymnasielov. Hvad er tidsplanen for dette? Skal vi vente helt til 2030, før det bliver sat i værk?

Hej Per
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg er glad for, at du kan se formålet med at skærpe adgangskravet til 6 i gennemsnit i både standpunkt- og prøvekarakter fra folkeskolen. I dag kan vi se, at 31 % af dem, som starter med mindre end 6, ikke gennemfører, og 31 % er ikke i gang med en videregående uddannelse, efter de er blevet studenter. Det er altså 62 %, som vi ikke lykkes med i forhold til det, som er gymnasiets formål.

Der har gennem længere tid været diskussion om niveauet på stx. Reformkommissionen foreslog at diskutere antallet af A-fag, andre ønsker at se på studieretningerne, og nogle vil afskaffe grundforløbet. Jeg har også set, at det diskuteres, om det bør være lettere at smide elever ud, hvis de fx har meget højt fravær. Ligesom der løbende er artikler om karakterinflation, og hvorvidt der er en diskrepans mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer på nogle gymnasier. Vi afviser ikke at diskutere nogle af disse emner. Men hvis vi skal ændre på disse indholdsmæssige elementer af stx, er det vigtigt, at det sker på baggrund af grundige overvejelser og analyser.

Fra dette skoleår har vi indført nye læreplaner i matematik, og for nyligt varslede jeg nye prøveformer i spansk. Og begge disse tiltag handlede for mig om at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau på stx.

Vh Mattias

Sara Buch fra VUC Klar havde spørgsmål om elever med særlige behov:

Jeg underviser på HF på VUC, og igennem de år jeg har været her, er eleverne blevet yngre og yngre, og vores toårige hf har nu et alderssnit, der ligner en stx-klasse. Det er jo dejligt, fordi det betyder, at stadigt flere tager en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, men det er også svært, fordi rigtig mange af dem ikke er undervisningsparate. De har fx sociale eller psykiske problemer, de kan have opmærksomhedsudfordringer, helbredsproblemer etc etc. Jeg forestiller mig, at dette billede vil tegne sig endnu tydeligere på epx. Mit spørgsmål er: Er der opmærksomhed nok på, at for rigtig mange af eleverne drejer en succesfuld undervisning sig ikke om, hvorvidt man er boglig eller praktisk begavet, men om hvorvidt det er muligt at opnå en konsistent, personlig kontakt med læreren? Vi ved, at denne elevtype ofte gemmer sig og forsvinder fra undervisningen eller skaber larm og uro. I en klasse med 32 er det ikke muligt at nå alle. Vi ved, at to lærer-ordninger gør en kæmpe forskel i forhold til skabe ro og tage individuelle hensyn. Ro og kontakt er en kæmpe opgave, som går forud for selve undervisningen, især når det drejer sig om disse elever. Efter min mening burde der være tolærerordninger eller et klasseloft på 20, hvis epx skal være en hånd til netop dem, der ikke af sig selv bare glider igennem systemet.

Hej Sara
Mange tak for dit spørgsmål om de elever på HF, som ofte har nogle lidt særlige behov i undervisningen. Og som måske også har brug for nogle mindre sociale miljøer i pauserne. Dem skal vi helt sikkert også have tænkt ind i epx fra starten af. Jeg vil være meget opmærksom på, at alle de gode erfaringer, vi allerede har, kommer godt med videre i det nye uddannelseslandskab. Og samtidig skal vi huske, at vi foreslår, at hele enkeltfagssystemet skal fortsætte. Det betyder altså, at alle dem, som ikke kommer direkte fra folkeskolen, fortsat kan stykke en studiekompetence sammen ved at tilrettelægge gymnasiale fag svarende til en hf på fx tre år.
vh Mattias

Palle Veje Rasmussen ledte ministerens opmærksomhed hen på almendannelsen:

Almendannelse hører per definition sammen med en gymnasieuddannelse, og som du selv har været inde på, kan der være virkelig gode grunde til at styrke almendannelse både på stx og det kommende epx pga. den tid, vi lever i. Oplysningstidens principper kan være under pres, og det er vigtigt, de unge kender til de europæiske værdier, som jo er udviklet historisk, og som skyldes de store tænkere i Europa? Hvordan tænker du, man kan styrke almendannelsen på gymnasiet?

Hej Palle
Mange tak for dit spørgsmål om almen dannelse i gymnasiet. Det er et stort spørgsmål at slutte af på. Men til gengæld meget relevant. Når jeg har tidligere har peget på den klassiske almene dannelse, er det blandt andet, fordi jeg som tidligere udlændingeminister har interesseret mig meget for, hvad der sker i Europa i disse år, hvor kinesisk indflydelse, russisk krig, mellemøstlig migration og opbrud i amerikansk politik for alvor tester Europas værdier.
Gymnasieskolen har jo dybe rødder i Europas kulturhistorie og har altid været god til at tilpasse sig nye udfordringer og erkendelser. Sådan var det efter reformationen, under industrialiseringen, i velfærdsstatens opbygning, og nu står vi så i en periode af Europas historie, der kalder på noget nyt. Jeg skal ikke gøre mig til overdommer i denne debat. Men jeg har påpeget, at religion, historie, litteratur, sprog og humaniora i det hele taget efter min mening kommer til at spille en større rolle. Samtidig betyder den grønne omstilling af vores byggeri, transport og energi, at STEM-fagene absolut ikke bliver mindre vigtige. Den almene dannelse på både epx og stx (og hhx for den sags skyld) skal finde sine ben i denne virkelighed. Og her er jeg ikke sikker på, at vi har ramt balancen helt præcist, når vi ser, hvor meget de forskellige fag i dag fylder på fx stx (se fx mit svar omkring antallet af samfundsfag A og engelsk A ovenfor).
Vh Mattias

Livechatten er allerede gået over tid, da ministerens blik pludselig fanger ’Vestegnen’ i et spørgsmål fra tillidsrepræsentant på Vestegnens HF og VUC Tomas Kirstein Schmidt:

Kære Hr. Minister
Hvordan har du det som socialdemokrat og tidligere murer med at være øverste chef for en gruppe lønmodtagere med noget så ringe som en årsnorm for arbejdets afregning?

”Jeg vil gerne lige nå at svare ham, jeg er jo selv fra Vestegnen,” siger han med et smil.

Kære hr. Tomas fra Vestegnen
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg havde egentlig besluttet mig for kun at svare på spørgsmål 17 som det sidste, inden jeg skal videre. Men da du underviser på Vestegnen, må der naturligvis være et svar til dig.
Jeg kender ikke jeres overenskomst og reglerne om årsnorm – og af hensyn til den danske model og arbejdsdelingen mellem politik og organisationernes forhandlinger, må jeg også hellere blande mig udenom. Men jeg ønsker dig alt det bedste.
Vh Mattias

Børne- og undervisningsministeren scroller lettere ærgerlig over de resterende ubesvarede spørgsmål.

”Jeg har ikke mere tid nu, men jeg vil meget gerne svare på dem senere.”

Gymnasieskolen har samlet de resterende spørgsmål og sendt dem med ministeren til senere besvarelse her på Gymnasieskolen.dk