Ministeren: Jeg bliver irriteret over store klassestørrelser

I 90’erne var Pernille Rosenkrantz-Theil (S) aktiv i gymnasieelevorganisationen DGS og protesterede mod for mange elever i klasserne. Hun var blandt andet med til at kaste dværghøns ned i  Folketingssalen i en aktion i 1994.

I går gik det mere fredeligt for sig, da hun som børne- og undervisningsminister igen tog stilling til antallet af gymnasieelever i klasserne i et åbent samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Hendes holdninger til overfyldte klasseværelser har dog ikke ændret sig væsentligt siden dengang.

“Jeg bliver irriteret over at høre om store klassestørrelser. Vi vil ikke have overfyldte klasseværelser i Danmark. Det er ikke for sjov, at vi har indført et fleksibelt klasseloft,” sagde hun på det åbne samråd, som de to SF’ere Astrid Carøe og Jacob Mark havde taget initiativ til.

Pernille Rosenkrantz-Theil sagde ligeledes, at hun har tænkt sig at gøre noget ved, at der stadig er skoler, som overskrider det fleksible klasseloft. Hun mener dog, at problematikken med overfyldte klasser skal løses, når Folketingets partier skal lave et helt nyt taxametersystem formentlig i dette efterår. Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker at lave en taxametermodel med en større grundtakst eller klassetaxameter, og hvor færre penge følger den enkelte elev.

“Hvis vi går over til den model, så kan det ikke betale sig for skolerne at putte for mange elever i klasserne. Så lad os tage tingene i den rigtige rækkefølge,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Over 30 elever i klassen
SF havde indkaldt børne- og undervisningsministeren til samrådet, efter at DGS i sidste måned har lavet en rundspørge, som viser, at flere gymnasier i 1.g begynder skoleåret med en gennemsnitlig klassekvotient på 30 elever eller mere. 

“Det går ud over undervisningen, og det er bekymrende, at klasserne er så store i begyndelsen, når du som elev har brug for den tætte kontakt til læreren,” sagde SF’s gymnasieordfører Astrid Carøe på samrådet.

Hun mener, at for store klasser kan føre til øget frafald.

SF efterlyser derfor handling fra regeringen. 

Partiets undervisningsordfører Jacob Mark efterlyste for eksempel et fast klasseloft, som der er i folkeskolen.  

“Jeg kan godt lide princippet i folkeskolen, om at der maks. må være 28 elever i klassen, selv om det også er for højt,” sagde han.

Nej til fast klasseloft
Pernille Rosenkrantz-Theil understregede flere gange, at hun er enig med SF i, at målet er, at der ikke skal være for mange elever i klasserne. Men regeringen har ingen planer om at arbejde for et fast klasseloft, slog hun fast.

“Der skal være en form for fleksibilitet, så der i en klasse er plads til en ekstra elev, der skal gå om eller kommer hjem fra udlandet.

Hun understregede også, at der i de fleste skoler ikke er for mange elever i klasserne. Ifølge tal, som ministeren refererede til, er der på 29 procent af skolerne over 28 elever i klasserne på den første årgang. På de fleste af de skoler er der dog en “lovlig” grund til overskridelsen, for eksempel fordi elever går et skoleår om.

Men 12 procent af skolerne overskrider det fleksible klasseloft og bliver dermed trukket i tilskud.

“12 procent er et alt for højt tal. Når jeg ser det tal, så blinker mine advarselslamper. Derfor er det også godt, at det har en konsekvens, og at skolerne bliver trukket i tilskud,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Elever: Skridt i den rigtige retning
Elevorganisationen DGS lyttede også med på samrådet, og forkvinde Ingrid Kjærgaard var delvist tilfreds bagefter.

“Et nyt taxametersystem med et holdtaxameter vil være et skridt i den rigtige retning. Men jeg er bekymret over, at ministeren ikke vil arbejde for et fast klasseloft. Det betyder, at det stadig er muligt at lave klasser med 32 elever, og det går ud over indlæringen,” siger Ingrid Kjærgaard.

Hun mener, det er muligt at lave et fast klasseloft, hvor der kan gives dispensation til at tage en ekstra elev ind.

“Princippet skal være, at det er en undtagelse at have mere end 28 elever i en klasse,” siger Ingrid Kjærgaard.